torsdag den 3. januar 2013

På cykel – Ring of Kerry

Skrevet af Marianne
22 km i regn og modvind på cykel til toppen af et bjerg, en eventyrlig smuk natur som taget ud af en Irish Spring reklame, hjælpsomme og imødekommende irere samt alt det friske fisk og skalddyr man orker at spise er nogle af de fantastiske ting en cykeltur i Irland kan byde på.


Ingen af os har tidligere besøgt den Grønne Ø, så nu kan denne oplevelse ikke vente længere. Vi har maksimalt 2 uger til opholdet og vil gerne det hele; Se den smukke natur med grønne marker, stengærder, masser af får, små stenhuse, besøge et par pubber og møde de venlige irere i de små byer. Et besøg på Go Irelands hjemmeside og en grundig læsning af Lonely Planets Ireland guide afgør sagen, vi skal til Kerry og opleve The Ring of Kerry i det sydvestlige hjørne af Irland. Ring of Kerry er en rute, der som navnet antyder, er en ringvej, hvor man starter og slutter samme sted, typisk i områdets største by Killarney, som ligger nordligst på ruten. Ring of Kerry er ca. 210 km lang. De fleste tager turen i bil eller bus over et par dage. Enkelte mere friske tager turen på cykel, mens få entusiaster vandrer den lange rute. Da vi gerne vil ud og klø et får under hagen og indsnuse det våde græs, bliver vi enige om at tage turen på cykel. Da vi samtidig har en forkærlighed for luksus, vælger vi den mere magelige rejsemåde, hvor der på forhånd er bestilt overnatning på Bed & Breakfast på hele ruten. Desuden bliver vores baggage transporteret i bil, mens vi tramper i pedalerne. Alt dette kan ordnes hjemmefra via internettet hos bl.a Go Ireland, som også sørger for at bestille cykler samt står til rådighed med assistanse såfremt noget går galt undervejs. Dette er en smule angstfremkaldende for mig, der altid bestiller al ting selv på vores rejser og sjældent går ind på en restaurant uden anmeldelser og anbefalinger er indhentet på forhånd. Dog viser det sig, at vi er i de bedste hænder, og vi slapper af og nyder, at alt det praktiske for en gangs skyld er klaret af andre end os selv.


Irland har 2 officielle sprog irsk/gælisk, som er helt uforståeligt og absolut ikke ligner nogen af de sprog, vi kender i forvejen, og så naturligvis engelsk. Alle officielle dokumenter, officielle titler og gadenavne skal stå på begge sprog, og vi opdager hurtigt, at vi er i én af de få områder i Irland, hvor gælisk er det mest udbredte sprog.

Sidst på lørdagen ankommer vi til Killarney og det første Bed & Breakfast; Collins B&B. Et lille privat hjem i et hyggeligt beboelsesområde med en fantastisk service og det sødest værtspar, som straks ved ankomsten bringer en potte te og ingefærsmåkager op på værelset. Vi skynder os til O’Sullivan’s Bikeshop, hvor vores mountainbikes venter på os. De leveres fuldt udstyret med cykeltasker, cykelpumpe, lappegrej samt baggageelastikker, det eneste vi har med hjemmefra er vores cykelhjelme.
Chapter 40 - Nu lukket
De kommende dage skal vi overnatte og derfor også spise vores måltider i små byer og forventer os pubmad af gennemsnitlig kvalitet. Vi bliver derfor enige om at lægge ud med en god restaurant i den større by Killarney. Det skal vise sig at blive et udsøgt måltid vi spiser hos Chapter 40. Flotte anretninger med mange små og lækre retter, et sted der varmt kan anbefales. Også betjeningen byder på den typiske irske imødekommenhed. I november 2012 lukkede restaurant Chapter 40 desværre. Overtjeneren hører vi skal cykle Ring of Kerry og er fuld af beundring, hvilket faktisk giver os en smule betænkeligheder, da vi indtil nu har troet at denne måde at tage turen på, er noget man bare gør. Disse første advarsler om hårde cykelture op ad bjerge skal vise sig ikke at blive de sidste.

Første cykeldag indledes med svingende portioner af typisk irsk morgenmad; Æg, varme tomater, bacon, toast, hvid- og sort budding. Sidste 2 ting er en slags stegt havregrød og en krydret udgave af vores danske blodpølse. Godt mætte kører vi af sted på de første 50 km, som udgør dagens etape. Første del af turen foregår på hovedvejen, men snart kan vi dreje fra og starte en lang strækning på små og krogede veje. Turen er smuk og forskelligartet med masser af stengærder, grønne marker og får. Mange af fårene er overmalet med røde og blå striber, så de ligner omvandrende flag. I denne del af landet regner det en del, men temperaturen er højere end i Danmark bl.a pga. Golfstrømmen, som passerer denne del af Irland.

Resultatet er det smukkeste blomsterhav med bl.a. hortensia så store som hække og farver så intense, at det næsten skærer i øjnene. Det er som at træde direkte ind i en billedbog, helt utroligt smukt.

 Vejen går pænt og støt opad en stor del af ruten, så vi er meget glade for vores mountainbikes. Vi er meget opsatte på ikke at køre forkert og checker hyppigt det udleverede kort samt rutebeskrivelsen, da vi meget nødigt vil køre fejl af den eneste pub, vi efter anvisningerne skal kommer forbi efter ca. 30 km. Det skal hurtigt vise sig at rutebeskrivelserne ofte enten er direkte forkerte eller mangelfulde, så vi dobbeltchecker altid med det udprintede kort. Efter ca. 3 timer på cykel ankommer vi dog uden problemer til pubben, som ligger midt ude i ”ingen mands land”. Pubben er den eneste i miles omkreds, og den har sin egen lille folk af faste stamgæsterne, som hygger sig med Guinness i glassene. Vi slår os ned med en toasted sandwich, som er det eneste mad, de kan byde på. Med nyt brændstof i benene fortsætter vi gennem det smukkeste område med små vandløb, stenbroer, vildt voksende kristjørn store som træer og langs den meget smukke Caragh Lake. Midt på eftermiddagen når vi dagens B&B i Glenbeigh – Kerry Ocean Lodge. Et fint sted dog noget upersonligt primært pga. det større antal værelser (20) end de øvrige steder, vi overnatter på turen. Aftenen tilbringes med at læse de medbragte bøger samt en omgang Steaksandwich og Irish Stew på den lokale Pub.

Dag 2 lægger vi hårdt ud med 1½ km op ad en stejl bakke langs med den meget smukke kyst. Turen kan pga. af hældningen som er meget stejl ikke køres på cykel, så vi trækker opad og kan gradvist nyde mere og mere af den smukke kyst, som åbner sig under os, jo længere vi kommer op. Denne dag er det rene svir og klart den letteste af dem alle rent cykelmæssigt. En stor del af de næsten 50 km langs med bla. Dingle Bay til Waterville, som ligger i det vestligste hjørne af turen, går ned af bakke. Også idag kører vi ad de smukkest små veje med de skønneste blomster. Lige netop dette er en udfordring for mig, som aldrig har kunnet gå en tur i naturen uden at vende hjem med favnen fuld af friskplukkede blomster. Men det nytter jo ikke noget at tage for sig af herlighederne, når de ikke kan komme i en vase med vand. På hele cykelturen nyder vi i fulde drag den utrolig store gæstfrihed, irerne viser os. Generelt hilser folk pænt på os, om de passerer os gående eller i bil, og når vi stopper for at checke vores kort, går der sjældent mere end 1 minut før en bil holder ind og spørger, om vi behøver hjælp. Det er meget rørende, og noget vi danskere kunne lære af.
Dagens frokoststop sker i Caherciveen, en smuk gammel by med et lille prinsesseslot og en flot katedral. Her er fyldt med Pubber, men det skal snart vise sig, at hovedparten af disse holder lukket om mandagen. Vi finder dog et udmærket spisested, hvor vi går om bord i det lækreste stykke mørkt brød (er et meget typisk brød i området, en blanding mellem et lyst brød og rugbrød) toppet godt op med frisk krabbekød fra Dingle øen lige uden for byen. Enkelt serveret med citron og mayonnaise og udsøgt lækkert. Sidste del af dagens tur foregår ad hovedvejen, så den skal bare overstås.
Her køres stærkt og tæt så vi koncentrerer os om trafikken og når hurtigt frem til den smukke lille kystby Waterville. Her skal vi tilbringe 2 nætter på Klondike House. Et lille B&B hvor vi får det fineste værelse med en lille karnap med direkte udsigt ud over vandet og bjergene, helt fantastisk beroligende at sidder her med en bog eller en kop te.

Den næste dags hvileophold i Waterville byder på en ”lille” cykeltur på 25 km til de nærliggende byer, Irish Coffee og hjemmebagt kage siddende på strandpromenaden samt shopping.
Vi får bl.a. hver købt en varm irsk striksweather, og får på den måde en bid af de irske får med os hjem. Da vi befinder os ved kysten, står aftensmaden typisk på lækre og friske fisk, selv pubbernes Fish & Chips er panerede store tykke torskefileter, så friske at de smelter på tungen.
Der er en klar fordel ved at tage den lange tur på cykel. Man får en helt naturlig god appetit af alt den motion. Vi sætter begge uden problemer 3 retter til livs hver aften, noget vi aldrig før har kunnet præstere.

Dag 5 vågner vi op til kraftig vind – 17 m i sekundet skal de vise sig - og fin støvregn. Denne dag skal ifølge beskrivelserne være den hårdeste, da ruten starter med 7 km opad til toppen af et lille bjergpas. Desværre er vinden i den forkerte retning, så vi har direkte modvind. Derfor er det med et lidt mindre smil på læben, vi starter på turen mod Sneem. Turen er hård, men vi får hurtigt en gulerod at køre efter. Efter ca. 1 km kommer et ungt engelsk par kørende forbi os, med den mandlige del af selskabet et pænt stykke foran kæresten. Desværre har han så travlt med at komme først op ad bjerget, at han ikke opdager at hans kæreste taber sin cykelkæde. Vores mission på vej op til toppen bliver derfor at prøve at indhente denne mand, så han kan komme sin bedre halvdel til hjælp. Det lykkes først efter ca. 3 km, og det er med slet skjult fryd, vi ser egoisten vende næsen nedad igen. Gad vide hvad Oddsene er for, at de 2 er kærester, når de vender hjem fra Irland. Langt om længe når vi toppen, hvor vi som forventet ikke kan se noget som helst af den ellers storslåede udsigt. Sejren og følelsen af at være seje er dog ikke til at tage fejl af, og vi kører ned på den anden side, en tur der klares på ingen tid. Hovedparten af dagens rute går langs med den sydligste del af kysten gennem små badebyer og en kystlinie med de smukkeste klippeformationer. Da det fortsat både regner og blæser, tager vi de knap 50 km i én køre og kommer frem til hyggelige Sneem allerede lige over middag til stor forbavselse for ejerne af Bank House, hvor vi skal overnatte.

Sneem
Dette lille B&B ligger midt på byens torv, som er omkranset af små gamle huse malet i de dejligste pastelfarver. Opholdet her er som at bo på et museum, små smalle trapper, antikke møbler og en dejlig udsigt fra vinduet med altankasse og frodige blomster. Efter en dejlig portion Fish and Chips, en enkelt øl og dessert tager vi en lur og hygger med vores bøger før aftenens måltid, som denne dag består af det lækreste lam.

Torsdag er dagen, hvor vi igen skal vende næsen nordpå mod Killarney, hvor turen startede. I dag kører vi inde i landet i et område, hvor der er store vidder, bjerge, kæmpe marker med masser af får, som også til tider forvilder sig ud på vejen. Her er meget øde, og vi nyder at få en ”lille snak” med får og køer, som pænt svarer igen, når vi kører forbi og siger mææææ eller muuu. Turen byder på ca. 22 km støt opad, noget vi ikke har kunnet læse ud af rejsebeskrivelsen, men vi er friske og har jo vores mountainbikes.
The Pancake Cottage
Dog er ”The Pancake Cottage” mere end meget velkommen, da den dukker op knap 5 km fra toppen. Dette lille intime sted har et kæmpe menukort med mange forskellige slags pandekager. Vi kan varmt anbefale fyld af revne æbler og kanel eller jordbær og smeltet chokolade, og er du på cykel så husk at få en god klump vanilleis på. Med masser af sukker i kroppen tager vi den sidste del af bjergetapen og må ved ankomsten til toppen af bjerget klart erkende, at det er hver eneste trap i pedalerne værd. Vi er højt oppe, og det bærer landskabet præg af.
Sparsom bevoksning, barsk men betagende smukt med en stor blå bjergsø og naturligvis masser af grønne marker og får. Da vi får løsrevet os starter vi en dejlig og meget lang tur nedad. Vi kører gennem skovområder, mange dekorative klippeformationer, bjerggeder, vandfald og åer. Sidste del af turen frem til Killarney foregår langs en meget stor og smuk sø, og det er med denne fantastiske udsigt lagret i hukommelsen vi kører ind i indkørslen på Collings B&B, hvor vi startede turen for 6 dagen siden.



Praktiske oplysninger;
  • Flere flyselskaber bl.a. SAS flyver til fornuftige priser direkte fra København til Dublin.
  • Der går lufthavnsbus fra Dublin lufthavn til byens hovedbanegård Heuston. Tog fra Dublin til Killarney med ét skift undervejs tage ca. 4 timer. Billetter købes billigst på nettet http://www.irishrail.ie. Billetter udbydes til salg ca. 1 måned før den dato man skal rejse og koster ca. 20 Euro hver vej pr. person. Der er begrænset plads til baggage i togene og taskerne skal løftes op i baggagenettet, hvilket kan give visse udfordringer, hvis bagagen er for tung. Der kan købes mad og drikkevarer om bord på toget som også har toilet. * Vi bestilte en pakkerejse hos Go Ireland http://www.govisitireland.com/cycling.html. Pakken inkluderer – 7 dages cykelleje, 7 overnatninger på B&B med eget badeværelse og morgenmad. Transport af baggage. Rutebeskrivelser og kort samt assistance i tilfælde af problemer. Pris pr. person ca. 5000 kr.
  • Vi tog turen i ro og mag og tilbagelagde de ca. 50 km om dagen på 4-5 timer.
  • Det kan anbefales at medbringe egen cykelhjelm. Regntøj og gummistøvler er et must.
  • Man kører i venstre side af vejen i Irland, dog noget man hurtigt vender sig til.
  • Ring of Kerry kan køres af de fleste. Kræver blot man har en fornuftig grundkondition.
  • Det kan ikke anbefales at tage mindre børn med på turen. Hovedparten af turen foregår på mindre veje, men visse strækninger køres på den meget befærdede hovedvej uden cykelsti.
  • Hvis man kan lide fisk og skalddyr, så sørg for at bestille dette når I spiser ude. Man får havets frugter af meget høj kvalitet og til fornuftige priser.
  • Prisniveauet er en del lavere end i Danmark både i dagligvarebutikkerne samt på Pubber og i restauranter
  • Møntfoden i Irland er Euro.

Besøgt sommer 2011

tirsdag den 1. januar 2013

Venedig: Ostaria da Simson

www.ostariadasimson.it/site
Fondamenta dei Felzi 6316

Ostaria da Simson er en hyggelig meget lille restaurant som ligger lige ud til en kanal - et rigtig fint sted, hvor der lidt længere henne er en bro og kanalen deler sig i to (godt sted til billeder). De to ejere er henholdsvis i køkkenet og på gulvet som tjener, og bevæger sig rundt i restauranten, meget stille og roligt og giver en super hyggelig stemning. Samtidig kan man også se køkkenet og alt kokken laver, og kan på den måde følge med i hvad der sker. Maden er selvfølgelig også rigtig lækker, og stedet kan klart anbefales. Man skal sørge for at bestille bord.

Besøgt sommer 2012

Venedig: Trattoria Alla Rivetta

Adresse: Castello, 4625
Restauranten har lukket mandag.
Vores absolutte yndlingsrestaurant i Venedig hedder Trattoria Alla Rivetta.
Man kan dog ikke bestille bord her, og det er vel besøgt. Derfor må man være villig til at vente i op til 30-45 min på et ledigt bord. Man venter lige ved indgangen ved siden af restaurantens bar, og man kan ikke se det er kedeligt. Der er godt gang i restauranten, og tjenerne render frem og tilbage. Så snart man kommer ind af døren og stiller sig i køen, får man et glas rødvin i hånden på husets regning. Hvis man står der længere, kan bartenderen finde på at uddele små stykker grillet fisk, påskeæg eller hvad han nu har ved hånden. 
Stemningen blandt tjenerne er hyggelig, afslappet og meget italiensk. Vi bliver placeret for enden af et bord ved siden af et ægtepar, som har inviteret deres ældre mødre med i byen. Når da 2 af tjenerne ”slås om” at få lov til at betjene os, fordi vi er ”så smukke”, skuler de to ældre damer dog en smule til os 2 danskere. Vi tager det dog fra den positive side og nyder vores lækre friske pasta med krabber samt en skøn tiramisu.

Besøgt 2012