Uberørte egne, frodig
og smuk natur, rismarker med vandbøfler, regnskov, fantastiske mennesker og dejlig mad er alt
sammen unikke ting du møder på en tur til Cambodias mindre besøgte områder i
sommerens våde måneder.
Sidste år bragte os til Cambodia. På denne rejse besøgte vi
alene Siem Reap og så en række af de smukke templer byen er så kendt for.
Begejstringen over landet og dets befolkning har dog gjort, at vi føler en stor
trang til at vende tilbage for at udforske hovedstaden og de lidt mere yderlige
egne af landet.
En rejse til et så fjernt beliggende land som Cambodia bør
vare mindst 2 uger, da rejsen dertil ofte kan tage et døgn eller længere. Vores
familie tæller et skolesøgende medlem, så valg af rejsetid bliver begrænset af
skolernes ferieperioder, hvilket alene lader os tilbage med sommerferien som
rejsetidspunkt. Asien har én våd og én tør årstid, regnsæsonen strækker sig
typisk fra maj til oktober. Vi er en smule bekymrede over en ferie med
troperegn og den høje fugtighed, som kan være svær at håndtere. Proeun, en ven
vi fik på sidste tur til Cambodia, forsikrer os dog om, at sommeren faktisk er
det mest ideelle besøgstidspunkt. Det regner typisk kun 1 eller 2 timer om
dagen, landet er meget frodigt og smukt på denne årstid, priserne lavere end i
højsæsonen og antallet af turister minimalt. Og som en kollega, der tidligere
har boet i Cambodia siger, ”bedste tidspunkt er når det passer ind i planerne”.
Alle input skal vise sig at holde stik. Den længste regnbyge vi oplever, er på
et par timer ledsaget af det flotteste hektiske tordenvejr. Den frygtede varme
og høje fugtighed vænner vi os forbavsende hurtigt til og glæder os til de
daglige regnskyl som frisker op og giver en grøn og smuk frodighed.
Rejsen starter i Siem Reap. Vi genser med stor glæde de
smukke templer bl.a. Angkor wat verdens største helligdom, kører i tuk-tuk,
handler på det hektiske marked, spiser den berømte ret ”fisk Amok” og drikker
en masse friskpresset frugtsaft (lime, Passion, ananas, mango, dragefrugt osv
osv)
I planlægningsfasen har jeg søgt en del på nettet. Det har
givet os lyst til at udforske de fjerne bjergegne i den nordøstlige del af landet
i Mondulkiri provinsen. Området grænser op til nabolandet Vietnam. Området er
sjældent besøgt af alle andre end den befolkning, der bor her. Årsagen skal
primært findes i den fjerne beliggenhed og dårlige vejforhold. Vejene i
Cambodia er generelt i meget dårlig stand, og indtil 2011 var turen i bjergene
desuden behæftet med en vis risiko. Specielt i den våde sæson oplevede man en
del dødsfald forårsaget af mudderskred, som skyllede biler fra vejen og ned i
kløfterne, dette er heldigvis ikke
tilfældet længere.
Hotelophold og kørsel er arrangeret hjemmefra via vores ven
Proeun, som har et cambodiansk rejsebureau. Vi har på hele turen samme chauffør
Sokha, som kører både godt og sikkert. Vores bil er blandt de nyeste, vi ser i
landet, og det giver os en god fornemmelse af tryghed, når vi færdes på de
meget travle veje. Her er massevis af knallerter og motorcykler proppet med
passagerer (3-4 personer på et køretøj
er bestemt ikke udsædvanligt), biler uden lys og gamle faldefærdige busser som
alle kører så hasarderede, at man skulle tro passagererne ikke har lyst til at
opleve dagen i morgen. Vi når under
vores ophold at køre mange km og tilbringer rigtig mange timer i bilen, men
selve kørslen er en stor oplevelse. Vi passerer de smukkeste rismarker, som om
sommeren bliver tilplantet med nye risplanter. Det er meget malerisk at se de
mange kvinder, mænd og børn i farvestrålende tøj, som står i vand til knæene,
mens de planter ris. Der er mange vandbøfler i markerne og risbønderne pløjer typisk jorden med okser
foran ploven. Vi oplever også det ene store område efter det andet med
farvestålende lotusblomster i pink og hvide farver, plantager med avocado,
mango, kaffe, peber og nyder synet af de specielle træhuse som i Cambodia
bygges på pæle.
Mondulkiri
Den nyåbnede brede, meget lidt befærdede og flotte vej på
det sidste stykke af rejsen, som bringer os gennem de betagende smukke bjerge,
gør at vi efter ca. 10 timers kørsel kommer sikkert frem til hovedbyen Sen Monoron.
Byen består af en hovedgade med enkelte restauranter, et par guesthouses og
butikker. Vores hotel – Hotel Mondulkiri ligger på en sidevej med udsigt ud
over de fascinerende smukke bjerge og floden. Standarden er OK, vi har både
aircondition, badeværelse og et køleskab som dog ikke virker, og stedet
fungerer som en fin base i de 3 dage, vi er i området.
Hotellets restaurant ligger for enden af en lille bakke med
en fin balkon ud til floden. Vi indtager den første aftens måltid med hele
restaurantens tjenerstab på 5 unge kvinder siddende ved bordene lige omkring
os, mens de følger med i, hvordan vi håndterer spisepindene. Noget der vidner
om, at turister ikke hører til hverdagen i bjergene. Også hotellets kat synes
om vores selskab, den tilbringer aftenen liggende ovenpå Lines fødder,
formodentlig drømmende om at der falder en godbid af. Menukortet er gigantisk
med langt over 100 retter og tæller en del anderledes spiser som f.eks. komaver
og tekstikler. Vi holder os dog til det mere sikre og får dejlige stegte nudler
med oksekød og lynstegt vandspinat med hvidløg.
Næste morgen møder vi guiden Mr. Mot udenfor vores hotel. I
Cambodia tiltaler man hinanden ved efternavn. Det skaber lidt forvirring i
starten når vi skal checke in på hotellerne. Vi lærer dog hurtigt at reservationen står under Marianne og ikke efternavnet
Frisenvang. Mr. Mot er en yngre mand som er vokset op i og fortsat bor i en af
landsbyerne i provinsen hvorfor han taler minoritetsbefolkningens sprog. Dette
adskiller sig meget fra Khemer (hovedsproget i Cambodia) og landbyboerne kan
typisk kun tale dette specielle
modersmål. Den største minoritetsgruppe i området er Bunong, men der findes en
række andre befolkningsgrupper, hvilket gør denne meget sparsomt befolkede del
af Cambodia meget farverig og unik. Her er dejlig køligt da gennemsnitsbeliggenheden
er 800 m. over havets overflade. Området er også Cambodias mest dyrerige. Her
er bl.a. vilde elefanter, tigre og bjørne. Vi ser dog kun tamme elefanter under
vores ophold. For folk med den rette eventyrlyst er mulighederne utallige.
Trecking ture, wild river rafting, badning i vandfaldene, elefantridning
osv.
Mange der på forhånd undersøger
mulighederne for adspredelse i Mondulkiri vil falde over et projekt, der hedder
”the Elephant Valley Project”. Dette beskrives som en redning af områdets
elefanter, som angiveligt skulle blive mishandlet af den lokale befolkning. Man
kan mod betaling besøge projektet og overskuddet hævdes at gå til bevarelse af
elefanterne og til støtte for den lokale befolkning. Vi oplever dog hurtigt at
folk i området har en helt anden historie. Projektet ejes af en udlænding som tjener
gode penge på dets tilstedeværelse. Dette projekt sætter
den lokale befolkning i et dårligt lys, samtidig med at det borttager dem deres
levebrød. Der er meget få indtjeningsmuligheder i bjergene og den begyndende
turisme kan være en redningsplanke for deres fortsatte overlevelse. Det
forudsætter dog at de tilrejsende folk tager bl.a. elefantture med Buongerne og
deres elefanter. Vi ser for øvrigt kun tilfredse elefanter, som behandles pænt.
De er værdifulde for deres ejere, så de passer godt på dem. En typisk
arbejdsdag for en elefant er på få timer med et par turister på ryggen for
herefter af kunne slappe af i området.
Minoritetsgrupperne ser aldrig overskuddet,
det gør regeringen til gengæld, som får sin del som tak for at give tilladelse
til dets eksistens.
Vi får 3 uforglemmelige og ikke mindst underholdende dage i
Mondulkiri. Mr. Mot er selvlært i det meste. En intelligent mand som i sin
tidlige ungdom fik tilbudt et universitetslegat. Han valgte dog at blive i
landsbyen, hvor han forsørger sine forældre, der begge er syge, samt sin døve
søster og lille nevø. I et land uden nogen form for socialt sikkerhedsnet er
dette ofte den eneste løsning for den yngre generation. Mot taler et pænt engelsk,
taler flydende fransk, lidt tysk og så naturligvis de lokale sprog. Det skal
også vise sig at han er et rent ”naturbarn”, har bl.a. boet 3 år i urskoven og
er guide på en del overlevelsesture i det store bjergområde. Vi får en lille
forsmag på hans viden. Mens vi ser måbende til, tager han pludselig en bid af
en træstamme, og mens han tygger, fortæller han at dets bark er godt for
diaree. Mot er meget talende og på mange måder en usædvanlig cambodianer. Bl.a.
flirter han så det sjældent er set værre, men heldigvis er han også udstyrret
med en stor portion selvironi som gør, at vi alle 3 får et godt grin, når hans
bejlen til os to kvinder bliver for meget.
Alene det at færdes i området er smukt og betagende. Her er
endeløse vidder med utallige typer af grønne træer, bjerge, floder og små
landsbyer. Blandt de store oplevelser er besøg ved en række af de smukke
vandfald. Regntiden gør at vandmængden i floderne er store, og det giver
fantastisk kraftige og brede vandfald, som man kan bruge timer på at beundre.
Fascinerende er det desuden, at der ikke er opsat hegn eller snore som
begrænser besøget. Vi sidder på en sten på toppen af eller for enden af et
vandfald, klatrer på bakkerne langs med vandmasserne og nyder i fulde drag det
enestående syn af uberørt natur.
Blandt de absolut største højdepunkter er besøg i
minoritetslandsbyerne. Her lever befolkningen et stille og roligt liv, hvor man
primært er selvforsørgende. Vi går gennem landsbyer med høns og kyllinger
løbende om benene og ser det udsædvanlige syn af en vildsvinemor med en større
folk børn på besøg i byen. Et helt specielt håndværk er vævning af stoffer og
tørklæder som typisk afsættes på de lokale markeder, desuden dyrkes der ris og
de små køkkenhaver og frugtplantager vidner, om at man formodentlig spiser en
god og varieret kost. Vi møder generelt en fantastisk gæstfrihed med smilende mennesker,
deres imødekommenhed går lige i hjertet. 60% af Cambodias befolkning er analfabeter,
og tallet i landsbyerne er langt større.
Her er kun få skoler og manglen på lærere gør, at kun de færreste har den
helt basale viden som at læse, skrive, tælle og regne. Vi møder en smuk gammel
dame som vil sælge os et af sine vævede tørklæder. Prisen sættes til 5$, men da
hun får pengene i hånden bliver hun forvirret. Hun har aldrig set en $-seddel
og beder om 20.000 Riel (den lokale mønt) som modsvarer beløbet i $. Dette
giver dog også problemer, da hun ikke kan tælle, men alt ender som ønsket, da
hendes barnebarn bliver tilkaldt og kan tælle pengene for hende.
Under vores ophold besøger vi desuden en plantage som
dyrker, kaffe, peber, avocado, mango og mange andre eksotiske ting. Det er
spændende for os danskerne at se hvordan træerne/planterne ser ud, smage på de
grønne peberkorn direkte fra busken og får de mest fantastisk smagende avocado.
Koh Kong
Efter 3 uforglemmelige dage og med et meget lille ønske om
at drage videre går turen syd/vestpå mod Koh Kong og regnskoven. Denne del af
vores rejse viser sig at blive ekstravagant, enestående og giver skønne omend ikke så dybtfølte minder, som vi fik i
det område, vi lige har forladt. Koh Kong provinsen gemmer bl.a. på de fredede
cardemomme bjerge med en helt unik natur bl.a. store mangrove skove, floder,
bjerge, regnskov, vandfald og et rigt dyreliv.
4 River Floating Village |
Vi skal bo direkte på floden
midt i regnskoven på 4 River Floating Village. Transporten til ”hotellet”
foregår pr. båd. En smuk tur ned af
floden og lige pludselig efter 20 min. Kommer ”teltlejren” til syne. Vi bor i
et luksustelt på ca 50 m2 placeret på en flydende ponton. Her er stue, et stort
badeværelse med bad, træk og slip og alt man kan ønske sig. Der er varmt vand,
men det er en smule ustabilt både i varmegrader og vandstabilitet, hvilket vel
er mere en forventet, vi befinder os midt i regnskoven. Fra den møblerede
terrasse er der direkte adgang til den private pool nemlig floden, som vi bader
flittigt i både morgen, middag og aften. Dette naturligvis efter at
hoteldirektøren har bedyret, at der hverken er krokodiller eller andre farlige
dyr i vandet.
Det er helt fantastisk at bade i den grønne flod med udsigt til
den frodige regnskov og bjergene. Stedet er unikt og har en klar aura af luksus
med en skøn restaurant og et højt serviceniveau. Hotellet står for daglige
udflugter som varetages af stedets faste turstab – 3 meget snaksaglige unge
mænd som hygger om os gæster. Man må dog forberede sig på, at turene kan blive
mindre optimale pga. vejret. Vi er midt i regnskoven og det er regntid. Således
tager vi på en 2 timers solnedgangs tur uden at se solen. Det øser ned, lyner
og tordner men vi hygger os i de udleverede regnfrakker og har en ganske fin tur
alligevel.
Til gengæld skinner solen fra en skyfri himmel den dag vi
tager på tur til et nærliggende vandfald. Sidste del af turen ind til selve
faldet foregår i de medbragte kajakker. Det er sjovt og udfordrende at sejle op
af floden mod strømmen mellem klipper og sten. Et fransk par der er med på
turen må da også tage sig en ufrivillig svømmetur da deres kajak kæntrer til
meget morskab for os 4 andre gæster, der er med på turen. Vi klatrer op til den
nedre del af faldet, får vandmassage af det kraftige vandfald, kravler ind bag
vandmasserne til en lille grotte, enkelte af os hopper i vandet fra klipperne
og slutter af med at bade i floden på toppen af faldet. En dejlig dag selv om
vi vender hjem med pænt røde skuldre og ben til trods for flittig brug af
solcreme.
Aftenen byder på endnu en unik oplevelse. Som følge af den
flotte og solrige dag er der gode muligheder for at se ildfluer i aktion. Vi
bliver sejler et lille stykke op ad floden og kommer til det første træ tæt
beboet af disse morsomme insekter. Træet blinker og stråler som et overbehængt
juletræ. Ildfluerne har deres faste yndlingstræer, og vi sejler forbi flere af
disse og nyder synet af dette meget specielle og morsomme syn. Som ekstra
gevinst stråler den smukkeste stjernehimmel over os.
Efter 3 afslappende dage forlader vi det lille paradis i
regnskoven. Vi bliver sejlet tilbage til flodbredden hvor vores søde chauffør
Sohka venter for at køre os videre til nye eventyr i kystbyen Kep.
Det har været en uforglemmelig oplevelse at besøge det smukke
Cambodia med dets helt unikke gæstfrie men hårdtprøvede befolkning. Turen har
sat sine spor, landet har fået en helt speciel plads i vores hjerter. En ting
er helt sikkert, vi kommer igen og dette formodentlig mere end én gang.
Praktiske oplysninger:
- Det er ikke muligt at flyve direkte til Cambodia fra København. Der afgår fly til Cambodia fra mange af de større asiatiske hovedstæder bl.a. Singapore og Bangkok. Vi fløj med Austrian airlines til Cambodia med mellemlandinger i Wien og Bangkok. Turen tog knap 20 timer med fornuftige ikke for lange ventetider undervejs. Vi bestilte flyrejsen i god tid og betalte knap 6500 kr. pr person.
- Der kræves visum ved indrejse til Cambodia. Dette betales og udstedes ved ankomst til lufthavnen. Medbring 20$ i kontanter og pasfoto.
- Efter anbefaling fra Rejseklinikken i Ordrup fik vi vaccinationer mod en række sygdomme og tog malaria forebyggende tabletter på hele turen. Vi gjorde flittig brug af myggebalsam indeholdende Deet 50%. Dette købes på nettet fra f.eks. engelske hjemmesider. Vi fik kun enkelte myggestik. Det anbefales at anvende myggespray både om dagen (mod Denguefebermyggen) samt om aftenen (mod malariamyggen) samt holde hotelværelset frit for myg.
- Hovedparten af de pæne restauranter i Cambodia vasker grøntsager i desinficeret vand og producerer isterninger af rent drikkevand. Hvis man vil være på den sikre side, skal man holde sig fra alle rå grøntsager, fisk, skalddyr, isterninger og al frugt som ikke kan skrælles. Vi spiste pænt af det hele men brugte vores sunde fornuft ved valg af restauranter. Vi havde ingen større problemer med maven undervejs.
- Vores rejsearrangør i Cambodia Kampoul Adventure kan varmt anbefales. Bureauet stod for alt det praktiske inkl. bestilling af hoteller og chaufførservice. www.adventure.com.kh
- Ved besøg i Mondulkiri anbefales det at hyre en lokal guide. Mr Mot var fantastisk og han viste os områder man normalt ikke oplever som turist. Mot træffes bedst på tlf. +855979398266 da internettet ofte er ude af drift i bjergene. motvi1@hotmail.com.
- Møntfoden i Cambodia er Riel. Amerikanske dollars kan dog bruges overalt og priser opgives typisk for begge former for valuta. Der er hæveautomater i de større byer. I de mindre byer og i bjergområderne kan der ikke betales med kreditkort.
- Vi kan anbefale hotellerne:
- Siem Reap; Golden temple hotel - www.goldentemplehotel.com
- Sen Monoron – Hotel Mondulkiri -www.mondulkiri-hotel.com
- Koh Kong – 4 Rivers Floating Lodge http://www.ecolodges.asia/
- Phnom Pehn – The Pavillion http://www.thepavilion.asia/