mandag den 3. oktober 2016

Gode tips til rejser i Peru

Vi har nu besøgt det smukke og fascinerende Peru 2 gange og bliver for hver gang lidt klogere på kulturen og de specielle ting, der gør et besøg i landet fantastisk men også til tider temmelig besværligt. Vi har sammensat en lille liste med rejsetips, som kan være en god hjælp, når du besøger Peru (og formodentlig også andre dele af Sydamerika) for første gang.

Dokumentation
  • Det er ikke nødvendigt med visum, når du rejser ind i Peru. Vær dog meget OBS på at passe godt på den lille slip, du får udleveret ved indrejsen. Den skal du bruge under hele opholdet i Peru, og den skal afleveres ved afrejse fra Peru. Slippen dokumenterer, at du er turist, og det betyder bl.a., at du undgår den ekstra skat, der bliver pålagt overnatninger på hotel.

  • Medbring altid dit pas så snart du går uden for døren. Man skal fremvise pas rigtig mange steder. Et par eksempler. Check-in på hotel, ved køb af bus/tog billet, ved leje af bil, når du viser din billet ved indgangen til Machu Picchu osv. Vi fandt dog hurtigt ud af at medbringe en kopi af vores pas, og det gik også uden problemer. 
  • Medbring kopi af alle aftaler, kontrakter og i det hele taget alle papirer du modtager ved bestillinger af en hvilken som helst art. Peruvianerne vil gerne se dokumentation på alt og selv om man så skulle tro, at de har godt styr på tingene, så er dette absolut ikke tilfældet. Vær derfor selv 100% klar over, hvad du har bestilt og medbring som ovenfor nævnt dokumentation på dine aftaler. Til tider har man opfattelsen af, at de mange papirer man skal udfylde, blot er for papirernes skyld, for du vil med stor sandsynlighed skulle udfylde de samme papirer op til flere gange, samt gentage hvad du har bestilt og checke op på, at du også modtager din ydelse.
  • Det er en god ide at bo på hotel frem for Airbnb. Peru er ganske enkelt et meget anderledes land, så det er rart at have mulighed for at få hjælp. Vi fandt f.eks. pludselig ud af, at halvdelen af vores togrejse fra Machu Picchu til Cuzco var aflyst og havde ikke fået yderligere informationer omkring eventuelle alternative rejsemuligheder. Den dag var det dejligt at kunne bede receptionen på hotellet hjælpe os.
  •  Sørg for at have adgang til din mail og checke den undervejs, såfremt du har bestilt transport, hotel eller arrangementer hjemmefra. Der sker ofte ændringer i et land som Peru, og du vil typisk få besked over mail. F.eks. fik vi besked om vores aflyste togrejse pr. email og undgik derved at stå med forskrækkelsen ved check-in på toget. 


      Transport
  • Fly, tog og bus i Peru. Det er en god ide at bestille indenrigsflybilletter i rigtig god tid. Mekanikken med priserne er de samme som for øvrige flybilletter. Jo tidligere du bestiller, desto billigere er rejsen. Der er flere selskaber, der udbyder flyrejser indenrigs i Peru, men flere af disse bør man holde sig fra af sikkerhedsmæssige grunde. LAN er ifølge en bekendt, som er pilot, trygt at rejse med og det er også dette selskab de fleste peruvianske forretningsfolk vælger at flyve med. Bliv ikke frustreret over, at peruvianske statsborgere får langt lavere priser end turisterne, sådan er reglerne bare, selv om det ikke giver nogen fornuftig mening, man skulle tro, at det at fremme turismen ville være en prioritet.
  • Tog er en relativ dyr måde at rejse på, dog billigere end fly men noget dyrere end bus. Så prioritér evt. hvilke ture, du helst vil køre med tog. Hvis du skal til Machu Picchu er tog den eneste mulighed og turen er betagende smuk, så det anbefales at tage hele turen fra Cuzco til Aguas Calientes. Tag Vistadrome klassen med store vinduer i taget, de få ekstra penge er givet godt ud.
  • Der er mange gode busruter i Peru bl.a. kan turen fra Cuzco til Puno (Lake Titikaka) varmt anbefales. Også her bør man købe billet til de store og velrenomerede selskaber, disse har sikkerheden og ikke mindst komforten på plads. Vi jublede af glæde, da vi stod på bussen fra Cuzco til Puno og fandt ud af, at den lange tur på 8 timer skulle tilbagelægges i business class sæder med masser af plads og mulighed for næsten at ligge ned. Vi bestilte vores billetter her http://www.cuscopunobus.com, men vi kunne se at hovedparten af de busser der kører turen generelt ser fine ud.
  • Vær opmærksom på at komme til busstationen i god tid. Man skal betale en ekstra afgift til bussen, og den kan kun købes i afganghallen, og køen kan være lang

  • Leje af bil  - aldrig nogen sinde vil vi anbefale selv at køre i Peru. Trafikken er hektisk og synes helt uden regler, specielt i Lima er det helt galt. Skulle du alligevel vove dig ud på tur som egen chauffør så være opmærksom på, at der kan være rift om bilerne specielt i højsæsonen i Den Hellige Dal, så det kan være en god ide at bestille hjemmefra. Det meget lave prisniveau taget i betragtning, så er det relativt dyrt at leje bil i Peru. 
  • Sikkerhed som passager i biler og taxa. Seler er typisk ikke noget man bruger meget i Peru. Hvis du gerne vil køre sikkert rundt spændt fast med seler f.eks. på guidede ture, så skal det klart pointeres, når du indgår aftalen med guiden, biludlejningsfirmaet eller rejsebureauet. Desuden skal det kræves, at selerne også virker, vi oplevede en del gange at blive hentet af guider i biler uden seler på bagsædet samt det var også ganske normalt, at der var seler, men at de bare ikke kunne lukkes.
  • Hvis du kører i taxa så brug biler med lysende taxastilte på toppen og se efter kvaliteten på bilerne. De meget billige taxaer er gamle lig, som du ikke ønsker at sidde i, hvis I kører galt.
Folket

  • Peruvianerne er helt utroligt venlige og imødekommende, uden at være anmassende. Og så taler de meget, og det er ikke blot meget men VIRKELIG meget. Det kan tage 2 personer, der ikke kender hinanden i forvejen, 5-10 min at forklare vejen til banken, som ligger om det næste hjørne og udcheckning fra hotellet kan tage laaaaaaaang tid, hvis der er mange peruvianere i køen foran dig. Alt skal checkes og diskuteres.
  • Der er en tradition for at gentage tingene igen og igen. F.eks. så gentog vores peruvianske rejseledsager på en af vores guidede ture alt det, som guiden lige havde sagt, og forrentningsmøder tager dobbelt så lang tid som i Danmark.
  • Nu skulle man så tro at den megen tid, der bruges på at tale også betyder, at der er afklaring på tingene, men nej det er så absolut ikke tilfældet. Der er faktisk sjældent helt styr på arrangementer , man har bestilt eller deltager i. Så det er en stor gåde, hvad de egentlig taler om i timevis, og hvad de mange dokumenter bliver brugt til.
  • Som besøgende i landet er det ganske enkelt blot om at væbne sig med tålmodighed, tage det stille og roligt og sørge for at spørge ind til alle detaljer, så man er sikker på at tingene kører, som man gerne vil have det.
  • At komme til tiden er ikke noget man bruger i Peru, så vær i god tid, hvis du f.eks. skal transporteres til lufthavnen eller har et arrangement. Vi oplevede meget ofte at guider kom op til 30 min. for sent.
  • Kun en lille del af befolkningen taler engelsk, selv på hotellerne møder man ofte personale med meget sparsomme engelskkundskaber. Det er en kæmpe fordel, hvis man kan blot en smule spansk. Vi havde øvet det mest basale via Duolingo, og det at kunne forstå blot en smule og svare igen på helt basale ting reddede os i flere svære situationer.
  • Check altid din regning grundigt, når du spiser på restaurant. Visse steder har de en dårlig vane med at skrive ekstra ting på, specielt hvis de opdager, at du ikke kan tale spansk. Tro endelig ikke at dette er noget, der sker på de billige spisesteder. Vi fik en regning på en af Limas dyrere restauranter, hvor vi blev afkrævet 50 kr. for ”knive”. Så vidt vi har fået fortalt, så er netop knive, på spansk ”cuchillo”, typisk noget der finder vej til regningen.
  • Det er muligt at betale med kreditkort forbavsende mange steder, men når du kommer ud i de små byer er kontanter det eneste gangbare betalingsmiddel. Medbring også altid nogle soles i mønter, f.eks. giver de fleste toiletter kun adgang mod betaling.
     Markeder
  • Shopping på markeder. At shoppe på et marked i Peru er stort set, som at gå på marked i Afrika, Tyrkiet, Asien og alle de andre dejlige steder, hvor man kan køber spændende ting til billige penge. Hovedreglerne er: Man prutter om prisen og skal ikke tro på hvad der bliver lovet :)
  • På de Peruvianske markeder har de som alle andre steder generelt en masse bras, men også rigtig gode ting som er værd at købe med hjem. Først og fremmest strikkede og vævede varer af alpakauld. Kvaliteten er typisk nogenlunde OK, men det giver sig selv, at en sweater til 75 kr. ikke er lavet af 100% dyrt alpakauld. Der er med stor sandsynlighed noget alpaka i produkterne, men der vil være meget akryl tilsat. Man ser de samme varer på markeder i Lima, Cuzco, Arequipa, Puno osv. Dette skyldes at de handlende køber ind hos de samme store producenter. Hvis du ønsker noget unikt, skal du besøge små værksteder, som designer deres egne ting, her vil både pris og kvalitet være langt højere, ift. det du køber på markederne. En anden mulighed er mærkevarebutikkerne f.eks. Kuna som laver utroligt flotte ting af meget høj kvalitet og tilsvarende høje priser.
  • Indtjeningen på markederne er ikke stor (ca. 15%), så du vil hurtigt mærke, når smertegrænsen er nået, når du prutter om prisen. Så vil den handlende ikke være med mere, og man skal ikke presse prisen yderligere.
Vejret
  • Peru er beliggende lige under ækvator og har derfor omvendt årstid i forhold til Danmark. Vi har besøgt Peru både i sommer- og vintertid. Om sommeren dvs. vores vintermåneder er der temmelig varmt, specielt i Lima og i de lavere beliggende byer. Her kan temperaturen komme et godt stykke op over 30 grader. I bjergene er der køligere men fortsat ret varmt i forhold til danske temperaturer. På vores seneste besøg var vi i Peru i deres vintertid. Temperaturen i Lima var ganske behagelig omkring 20 grader. Vejret i bjergene var typisk ca. 20 grader om dagen men til gengæld meget koldt om natten. Da det også blæste flere af de dage, vi var i Andesbjergene, kom aften- og nattetemperaturen ned på få minusgrader. Dette kom lidt bag på os, så vi måtte ud og købe halstørklæder, flere sweatre og varme jakker.

søndag den 4. september 2016

Machu Picchu

Machu Picchu  er naturligvis kåret som ét af verdens 7 vidundere

En tur til Peru og endda til Sydamerika bør ALTID bringe dig forbi Machu Picchu. Et besøg her er noget helt unikt, atmosfæren er helt sin egen, beliggenheden er ubeskrivelig smuk og stedet er meget velbevaret.

Vi besøger Machu Picchu citadellet en dag i august måned og har en helt uforglemmelig dag. Vi har på forhånd booket en guide, og det kommer vi bestemt ikke til at fortryde. Der er mange detaljer omkring bl.a. baggrunden for placeringen af de forskellige bygninger, genopdagelsen af stedet i starten af 1900 samt hele dagligdagen i inkaernes Machu Picchu, ting som ikke ville have kunnet læse os til.

Det er meget svært at forklare følelsen, da vi træder ind i området og pludselig står ansigt til ansigt med hele byen og det ikoniske bjerg der danner den smukkeste baggrund for det velbevarede område. Det er så smukt, at man næsten må knibe sig i armen, tænk at vi virkelig står her.

Machu Picchu ligger på toppen af en lille bjergtop med udsigt til en lang række andre bjergtoppe og floder langt langt nede.

Vi går gennem byen og får forklaret hvordan vandings-systemerne sørgede for vand til både dyr, planter og befolkningen. Omkring hele byen ligger der terrasser, hvor inkaerne dyrkede grøntsager (de var selvforsynende), vi får forkaleret forskellen mellem de forskellige helligdomme, osv. 

Da guiden har forladt os tager vi hele området en gang mere og nyder i ro og mag de flotte detaljer, får taget en masse fotos også med vores egne alpakaprodukter, så der skal nye billeder på Frisenvangs webshop.



Praktisk information:
  • Vi aflægger Peru et besøg i august måned, højsæson for besøg i Andesbjergene til trods for at det er vintertid på den sydlige halvkugle. Machu Picchu ligger i den ene ende af ”Den Hellige dal” modsat de peruvianske Andesbjerges hovedby Cuzco. Man kan kun komme ind til Aguas Calientes som ligger for foden af Machu Picchubjerget med tog, så det er vigtigt at bestille togbillet så snart rejsen er på plads.
  • Der var under vores besøg en vis usikkerhed om der var restriktioner på adgangbilletter til Machu Picchu, hvilket var ved at skræmme livet af os, da vi ikke havde bestilt billetter hjemmefra. Det vi til slut fik at vide var, at 50% af alle adgangsbilletter sælges via nettet og af rejsebureauer i Cuzco og Lima. De restende billetter sættes til salg i selve Aguas Calientes dagen før man ønsker adgang til Machu Picchu citadellet, så vi fik uden problemer købt vores billetter. Næste gang køber vi dog billetter på forhånd, usikkerheden var ulidelig indtil vi stod med vores adgangkort i hånden.
  • Køb billetterne her
  • Netkøb er også den eneste måde du kan få studierabat på. Der gives dog også studierabat hvis du køber billetten i Aguas Calients. Men der dur danske studiekort desværre ikke. Man skal have et internationalt studiekort, ICIS, som koster penge, og som kan købes om du er studerende eller ej. 
  • Hvis du køber din billet til Machu Picchu i Aguas Calients skal du gøre det i Cultural Center som ligger meget tæt på byens lille Torv. Husk endelig dit pas både når du køber billetten og også ved selve indgangen til Machu Picchu. Indgangen koster ca. 60$.
  • Man kan gå op ad bjerget fra Aguas Calientes til Machu Picchu. Det er en smuk men også en pænt hård tur, da man går på små stier og trapper og det går stejl opad. Turen tager knap 2 timer hvis man går pænt til. Første gang Marianne besøgte stedet gik hun både op og ned. Fordelen er, at så sparer man 19$ til bussen og man skal ikke vente i den ofte meget lange kø til bussen. Hvis du tager bussen så skal billetten købes i det lille skur lige overfor selve stoppestedet, husk igen dit pas ellers sælger de dig ikke nogen billet.
  • Vi havde på forhånd booket en privat guide og dette kan varmt anbefales. Vi betalte ca.  350 kr. for de ca. 3 timer turen varede. Vores guide talte vældig godt engelsk og han fik sneget os ind i buskøen sammen med en gruppe, det sparede os for mindst 1-2 timers ventetid (vi havde dog lidt dårlig samvittighed overfor de mange mennesker som havde stået i kø i mørket og ikke nåede op til at se solen stå op). 
  • Det var temmelig koldt i de tidlige morgentimer for foden af bjerget, så vi var godt klædt på med mange lag tøj. Det viste sig dog at være ret varmt på toppen af Machu Picchu bjerget, hvor solen bare bager ned, så efter meget kort tid stod vi med alt tøjet som vi så skulle bære rundt. Der er et lille opbevaringsted udenfor gaten. Det koste 10 kr. at få opbevaret en rygsæk. Man skal også udenfor gaten for at gå på toilettet. Det koster 2 soles, så sørg for at have rigeligt med småpenge med. Man må gå ud og ind ad gaten 3 gange på samme Machu Picchu-billet.
  • Vand kan kun købes i en drikkeautomat. En flaske koster omkring 7 soles så igen sørg for at have nok småpenge med. Medbring din egen mad og snacks. Der er et meget dyrt hotel med en tilsvarende dyr restaurant. Det er fantastisk at nyde en sandwich eller bare lidt chokolade siddende på en inka terrasse med udsigt ud over Machu Picchu.

Besøgt sommer 2016

onsdag den 17. august 2016

Katteparken i Lima


Vi kører igennem Miraflores på en af hovedvejene. Vi kommer forbi en lille park som ligger mellem to veje, hvor man kan kigge ind gennem det lave hegn.
"Ej se der er en kat" siger Line
Vi elsker katte, vi har selv en kat derhjemme og savner hende - lille sort/hvide Esmaralda.
"Hov der er flere katte!".
Pludselig går det op for os, at der ikke bare er flere katte, der er FYLDT med katte.



Parque Kennedy, hedder stedet, som faktisk er to små parker - eller én opdelt i to? Det er ikke bare sted for et par hjemløse katte - parken er hjem for omkring 100 katte. Aldrig har vi set så mange katte på ét sted.
Men som alle andre dyr i Peru, også hundene, er de helt fredelige og rolige.

Et par dage efter besøger vi parken sådan rigtig - på fod.

lima kattepark

"Hvad sker der lige for alle de katte? De er jo over alt". Vores peruvianske venner trækker bare på skuldrene og siger "Det er Kennedy Park" - nå okay. 
Der er vidst ingen som helt ved hvordan det startede, men nu er parken altså ét stort kattehjem. 
Vi ser flere mennesker der sidder og er omringet af omkring 10 katte. De fleste sidder bare med en enkel i skødet. 
Og de ser også rigtig fine ud alle kattene - lidt sultne, selvfølgelig, det er jo ikke husdyrs-katte. Men pelsen er rigtig fin, og man har ikke noget imod at røre ved nogen af dem. De er enormt kærlige og nysgerrige. Selvom de fleste bare ligger og sover (men det gør katte jo også altid?).

Vi fortryder hurtigt at vi ikke har taget mad med, for det er helt klart det oplagte at gøre. Kattene har jo ikke nogen ejer som fodrer dem, og er klart afhængige af at folk kommer med mad til dem. Det er helt klart også måden hvorpå man kan få en hel gruppe af katte hen til sig.

Stedet er virkelig rent og der lugter overhoved ikke. Græsset er fint klippet og der er fine bede med blomster. Der bliver gjort rent to gange dagligt. Vi kan læse på nettet er der faktisk er ret godt styr på stedet, og på kattene. Mængden af katte bliver holdt nede, og hver uge bliver et par katte taget til dyrelægen. Der er også grupper af folk som skiftes til at komme og fodre kattene. Det er endda muligt at adoptere en kat med hjem.

Vi vil anbefale at tage hen i park nr. 2 (den mindste), for der er klart færre mennesker. I den første park var der faktisk ret proppet - også af folk der spillede Pokemon Go!

Parken ligger langs vejen Diagonal i Miraflores, Lima - kan ses på kortet herunder: det er både Parque central de Miraflores og Parque Kennedy. 


Besøgt sommer 2016

tirsdag den 16. august 2016

Madlavningskursus i Arequipa



Arequipa er kendt for god mad, og derfor valgte vi at tage på et madlavningskursus netop her. Vi havde valgt det helt rigtige sted til vores kurus - Peruvian Flavor og kokken Arthur. Vi var kun 4 personer ialt og vi fik både gode råd omkring hakning af grøntsager, hvordan man holder på kniven, flamberer mad osv. Vi tilbredet den klassiske cheviche med tigre de leche samt lomo - marineret alpakakød. Der var god tid til at få individuel coaching og alle lavede hver deres ret - så vi fik alle lov til at prøve det hele. Til sidst fik vi selvfølgelig lov til selv at spise den lækre mad. Hele fornøjelsen kostede den rørende sum af 200 kr. pr. person.

Arequipa madlavningskursus

Arthur var enormt sød og opmærksom. Meget snaksagelig og nyserrig. Vi fik enormt mange gode råde, og lærte en masse om peruviansk mad og Peru. Stemningen var i top, og efter maden var tilberedt satte han sig med os og de to andre deltagende (to søde britiske piger) og fik en god samtale. Arthurs engelsk er usædvanligt godt og han kan også fransk (og ønsker at lære tysk). Han ejer selv restauranten hvor madlavningskursuset fandt sted. Den ligger i et hotel som familien ejer. Hoteldelen skal ikke skræmme nogen væk. Vi nåede desværre ikke at spise på restauranten, da madlavningskurset var på vores sidste aften i Arequipa. Men vi fik lov til at se menuen, og snakke med Arthur om retterne. Det så enormt lækkert ud, og vi er sikre på, at et måltid her vil være værd at prøve.

Peruvian Flavors tilbyder mange forskellige madlavnings-pakker, til forskellige priser. Undersøg mere på deres hjemmeside: peruvianflavor.com
Adresse: Plaza Campo Redondo Pasaje Violin 102

Besøgt sommer 2016

mandag den 15. august 2016

Arequipa: gode restauranter

Vi havde lidt svært ved at finde restauranter i Arequipa. Vi fandt en del som var anbefalet på Tripadvisor og i Lonely Planet, men da vi mødte op på adressen, var der ingen restaurant. Dette skete med ca. 40% af alle de restauranter vi ledte efter. Men vi endte dog alligvel med at få spist på nogle rigtig gode, som faktisk fandtes.

Zig Zag
 
Adresse: Calle Zela 210

Den første aften i Arequpia spiste vi her. Vi havde først sat os ind på 'Pisco', en anden restaurant. Her var de ikke særlig imødekommende, og da de ikke havde en menu på engelsk, synes vi det hele blev for snobbet og gik. Lige om hjørnet fandt vi 'Zig Zag', hvor vi blev budt enormt kærligt velkommen. Betjeningen var her virkelig fantastisk, og menuen på engelsk. Maden var samtidig også super lækker. Til forret fik vi vores første asparges (som af en eller anden grund er svære af få fat i - på trods af Peru er det helt store asparges land og impoterer til hele verden. Men det må åbenbart være ude af sæson?). Super delikate og lækre. Til hovedret fik vi gnocchi af quinoa og gulekartofler med pesto af amazoners urter. Desserten var passionsfrugtsis.
En rigtig fin restaurant, som også har virkelig mange former for bøffer, hvis man er til det.

Zingaro
zingaro-restaurant.blogspot.com
Adresse: San Francisco 309

Dette sted var enormt lækkert. Vi var der to gange, da vi ikke var helt raske den første gang, og derfor senere mente at vi måtte få så meget ud af stedet vi kunne. 

Første dag fik vi den lækreste forret. Det var indbagt ost og skinke, med en enormt lækker og helt sprød dej rundt om. Til at dyppe i var der stærk gourgemole. Det smagte fantastisk, og mættede meget.
Ved vores andet besøg fik vi begge en enormt smagfuld fisk. Den ene fisk var laks med tyndskåret mango. Den anden fisk var trout, som var sprødstegt med baconstykker i. Som tilbehør var der en form for bærkompot, som gav en sød smag til fisken.
Et virkelig lækkert sted, med nogle flotte lokaler. Stedet har også madlavningskursus. 




Dimas
Adresse: Calle Santa Catalina 302
Vi var her til frokost, hvor vi blev betjent af en enormt sød og rolig bedstefar. Det var nogle rigtig flotte lokaler, og maden var lækker og virkelig flot anrettet. 
Marianne fik trout med sorte ris. Line fik ravioli med peruviansk pølse og pesto. 

Besøgt sommer 2016

søndag den 14. august 2016

Peru: Aguas Calientes


Hvis du vil se Machu Picchu (hvilket jo uden tvivl er et must i Peru), så skal du til denne lille fine by. Byen ligger 20 minutters bustur fra Machu Picchu, og for foden Machu Picchu bjerget. Det betyder dog ikke, at du kan se selve Machu Picchu-byen fra Aguas Calientes. Dette var også en af inkaernes gode grunde til at lægge deres by netop dér. Machu Picchu er total skjult, og først når du næsten er på samme højde som byen, kan du se den.

Aguas Calientes kan kun nåes via tog - der er simpelthen ingen anden måde at ankomme til denne by. Den ligger i den hellige dal, som er enormt smuk med flotte høje bjerge, nogle med sne, og en flod som løber hele vejen igennem. Turen med tog er enormt smuk, og derfor ikke en svaghed for at nå til byen.
Aguas Calientes er omringet af bjerge, som ligger helt tæt. Hvor du end går henne, kan du kigge op og se de smukke bjerge helt tæt på. Det gør byen enormt smuk og fantastisk at gå rundt i. Midt i byen løber også togskinnerne, som man selvfølgelig bare går over. Det giver en sjov følelse til byen, som minder en smule om noget fra en westernfilm. Også den store flod løber igennem byen, som også har flere broer, samt et rigtig fint lille marked med sweatre, tørklæder, smykker, hatte osv.. På mange punkter er den en enormt smuk by, og vi undrer os meget over den hårde kritik vi har hørt folk give den lille by. Den er da klart noget for sig, men på en god måde.
Byen er også bestemt værd at tage en overnatning i, især så man ikke tager både togtur x 2 og Machu Picchu på samme dag. Det ville være ærgerligt at forhaste den store oplevelse på den måde. Det bedst at være udhvilet og besøge Machu Picchu tidligt om morgen, før alle de en-dags-besøgende kommer til. Der er også rigtig gode restauranter i Aguas Calientes, som man bestemt kan besøge. 
Aguas Calientes rejse

indiofeliz.com
Adresse: Calle Lloque Yupanqui 103













Vi vil især anbefale Indio Feliz. Restauranten serverer fantastisk mad, som vi ikke helt kunne sætte fingeren på hvor hørte til. Der var noget lidt caribisk over det - samtidig med det selvfølgelig var peruianske råvarer. Vi fik begge en fantastisk kylling. Marianne fik en kylling med ananas - eller nærmere ananas med kylling i. En helt stor ananas udhulet - og så med rom til. Samtidig fantastisk. Line fik kylling, men med enormt lækker mango skiver til. Til forret fik vi de lækreste avokadoer og papayaer, virkelig udsøgt. 
Men det fedeste var næsten stedet, som havde et sø-temaer, og var helt proppet med galionsfigurer  tønder og andre sjove genstande, og så var vægge plastret fuldstændig til med sedler fra alverden samt visitkort fra 1000 vis af mennesker. Bestemt et underholdende sted.

Besøgt sommer 2016

Cuszo: Morena

Adresse: 348-B Calle Plateros
morenaperuviankitchen.com

Dette sted blev nærmest vores stamsted da vi var i Cuszo. Vi endte med at besøge stedet hele 3 gange. Det skyldes flere faktorer. Normalt vil vi prøve at spise så mange forskellige steder som muligt. Men i dette tilfælde havde vi en par møder med noget forretning undervejs, og da det lå tæt på vores hotel - og var så lækkert som det er - så valgte vi at spise her to gange til. For lækkert det er det virkelig. Menukortet består af en lang række spændende retter, som alle smager udsøgt. Du kan også få lækre juices, hvor du får nærmest en halv kande serveret pr. person. 
Men det er ikke kun maden, også betjeningen og atmosfæren er fantastisk. Tjenerne er simpelthen så søde og glade, og servicemindet. 

Klart en anbefaling værd, hvis du skal til Cuszo.

Praktisk information: 
Du kan ikke bestille bord, og kan nogle gange godt ende med at skulle stå og vente. Jo tidligere du komme jo større sandsynlighed er der for der ikke er mange mennesker - kom omkring 6-halv 7 tiden.
Portionerne er store, som alle andre steder i Peru. 




Besøgt sommer 2016

tirsdag den 9. august 2016

KLM - suveræn god service i luften


Vi har netop foretaget vores første langdistance flyvning med KLM og er på det nærmeste lettede over, at der stadigvæk findes god service hos de store flyselskaber. Det er ellers gået voldsomt ned af bakke de seneste år i takt med at økonomien bliver presset.
Vi stod på et KLM fly i københavn og fik serveret en fin sandwich og tilbud om drikkevarer på den korte flyvetur til Amsterdam. Efter en kort ventetid stod vi på flyet til Lima, og kunne se frem til en flyvetur på over 12 timer.
Vi havde på forhånd benyttet os af mulighederne for at tilkøbe gode pladser i flyet, så vi fik en række med kun 2 sæder. På vejen hjem har vi tilkøbt sæder på Economy comfort hvor vi igen får en 2 personers række og sæder der kan vippe yderligere tilbage samt der er mere plads mellem sæderne.


På den lange tur til Lima fik vi 3 serveringer her
af 2 måltider med 3 retter mad. Maden var klart bedre end det vi har fået på de sidste mange flyvninger og der var frit valg mellem både alkoholiske og ikke alkoholiske drikkevarer. Mellem måltiderne kom personalet hyppigt forbi med drikkevarer og servicen var i det hele taget smilende, professionel og behagelig.

Vi ser nu med sindsro frem til den lange natteflyvning hjem og vil uden tvivl checke om KLM flyver til vores næste rejsemål og betaler gerne lidt ekstra hvis nødvendigt for så god en oplevelse.

fredag den 13. maj 2016

The 4th of July i New York


I 2009 var vi på vores store rundtur i den nordlige del af USA. New York er en af vores favorit byer - det er en by med en hel speciel og unik stemning og følelse, som man kun kan forstå, hvis man har været der. Vi havde nogle dage i New York, som var vores tredje gang i byen.
Da vi ankom til denne hippe storby, var det amerikanernes store uafhængighedsdag, nemlig the 4th of July. Denne dag går amerikanerne meget op i, og den markeres altid med fyrværkeri. Festdagen satte sit præg på den meget travle storby som aldrig sover.

Vi startede aften med at spise en enormt lækker gang sushi. Vi sad i baren og kunne se sushikokken lave vores mad.
Efterfølgende gik vi ned mod hudson river. Det var en flot og klar aften. Men det helt specielle og bemærkesværdige ved byen på denne aften var stilheden. New York er, som rygten siger, en enormt travl by, på alle tidspunkter er der folk og biler på de lange gader.

Byen er bygget snorlige, blokkene står i præcise rækker og linjer.
Da vi gik over en fodgængerovergang, opdagede vi pludselig hvor lige de lange gaderne er. Vi kunne se så langt øjene rækkede ned af gaden - der var helt mennesketomt og kun et par biler, da alle var nede for at se fyrværkeri. En meget speciel oplevelse i denne storby.

Nede ved floden var der fyldt med mennesker, og der blev fyret fyrværkeri af. Det var super flot, og meget kreativt - fyrværkeriet var i de vildeste former, formet som smiles og kasser.
Folk havde stået i flere timer, måske helt fra morgen af, for at få en god plads ved floden. Vi stod ikke ved selve floden, men kunne stadig se og nyde fyrværkeriet. Ingen grund til at bruge hele dagen på at vente, for at få en god plads.

fredag den 22. april 2016

Kilimanjaro

En tur til toppen af Kilimanjaro er en eventyrlig smuk oplevelse med mange udfordringer både fysisk og mentalt. I marts måned 2016 foretog vi bestigningen til Afrikas tag


Den grundige forberedelse
Det er den generelle opfattelse, at alle med blot en almen god kondition kan bestige Kilimajaro. Dog erfarer vi, at man, ud over at have en fornuftig fysik, også skal være mentalt indstillet på at højden på bjerget kan have en uvant indvirkning på både kroppen og den mentale tilstand.
Da toppen alene kan bestiges til fods, og der absolut intet er at købe undervejs, er det vigtigt at være grundigt forberedt hjemmefra. Ingen af gruppens deltagere har tidligere været på denne type rejse, så alle har checket vaccinationskort, skaffet udstyr til turen og gået de nye vandrestøvler til.
De 5 dages vandring/klatring til toppen vil bringe os igennem 5 forskellige vegetationszoner, og vi skal på de få dage håndtere temperaturer fra +30 til -15 grader. Da vi maksimalt må medbringe 15 kg inkl. liggeunderlag og sovepose, bruger vi lang tid på at beslutte, hvad der skal med i rejsetasken. Filmholdet på 4 personer skal desuden sikre solceller til opladning af batterier og rigeligt med hukommelseskapacitet til kameraerne.
Efter nogle måneders intens planlægning i samarbejde med turens professionelle rejsebureau Afrika-Safari står vores lille gruppe på 15 personer en tidlig morgen klar til afgang fra Københavns lufthavn. Vi sætter kurs mod først Istanbul og derefter til det endelig rejsemål Kilimanjaro, hvor vi lander et par timer efter midnat dagen efter.
Første dag går med at sove længe på hotellet i den lille by Moshi, leje soveposer og store plasticposer til vores tasker, slappe af ved poolen samt til at få den første briefing omkring turen til bjergtoppen fra vores to chefguider Ramadhan og Johnny. Det er nu, at det for alvor begynder at gå op for os, at vi i morgen skal bestige et bjerg, og jeg må indrømme, at jeg får en lille smule mavepine ved tanken. 


Turen gennem regnskoven i langsomt tempo
Næste formiddag ankommer vi til Machame Gate (indgangen til Kilimanjaro) som ligger i 1490 m højde. Vi indskriver os, lægger de udleverede madpakker i  dagsrygsækken og begynder første dags vandring mod toppen. Turen går gennem regnskov, hvor omgivelserne er meget grønne og utroligt smukke. Dagens vandring er på 18 km og vi skal stige næsten 1500 højdemeter.
Vores garvede 60 årige guide Felix er i dag, som alle de øvrige af turens dage, i front og hans langsomme tempo er til stor irritation for mange af os. Flere, bl.a. den ene af vores fotografer, overhaler Felix for at lægge sig i spidsen i et lidt hurtigere tempo. Denne ekstra ”anstrengelse” kommer han senere til at betale for, han er nærmest udbrændt allerede på dag 2. Så det er ikke uden årsag, at de meget erfarne guider igen og igen siger ”pole pole”, hvilket betyder langsomt. Der er langt til toppen og højden vil meget snart begynde at påvirke os.
Efter knap 6 timers vandring ankommer vi til den første lejr Machame Camp i 2980 m højde, hvor Sara Tours mandskab allerede har slået telte op og lagt vores tasker klar til udpegning.  Vi overnatter i 2-personers telte med et lille fortelt, hvor vores tasker kan stå i tørvejr. Tomas har været så sød at give mig pladsen ved siden af hustruen Maria, så vi som de eneste 2 kvinder i gruppen deler telt. Vi går straks i gang med at organisere os, hvem sover hvor, hvor sætter vi skoene og hvor skal taskerne stå. Vi er i regnskoven og jorden er temmelig mudret, så alt bliver beskidt, og kondensvand på indersiden af teltet kan hurtigt gøre både tasker og indhold vådt. De kommende dage bliver telt, underdug og vores tasker mere og mere mudrede, og vi får hurtigt en rutine. Til stor morskab for resten af gruppen tørrer vi hele teltet af med vådservietter, før vi pakker liggeunderlag og soveposer ud.


En 62 personers supportgruppe sørger for at vi når toppen
Zara Tours supportgruppe, der skal hjælpe os til toppen af Kilimanjaro, består af 62 personer, heraf 7 meget erfarne bjergguider, med en fleksibilitet og støtte som jeg ikke troede mulig under så svære forhold. Hovedparten af personalet er bærere (portere), som slæber vores oppakning, sovetelte, mad- og køkkentelt samt toiletter til de af os, der ikke kan overskue at skulle bruge et stinkende hul i jorden. Det er en gruppe hårde drenge. Hver morgen, når vi sætter kurs mod næste camp, pakkes hele lejren ned og efter 1 time begynder porterne, med 24 kg på hovedet, at passere os i et jævnt og noget hurtigere tempo end vi bevæger os i. Det er imponerende at opleve, hvordan disse slanke og seje mænd bestiger bjerget som bjerggeder. 

Køkkenpersonalet forkæler os med snacks og te, når vi ankommer til en ny lejr, f.eks. har pop-corn fået en helt ny mening for os alle. Hver aften får vi 3 rettes middag, som i takt med at råvarerne bliver brugt op, bliver mere og mere ensartet, men stadigvæk er så god, at maden glider ned. Vandforbruget af kogt flodvand på 4-5 L pr. person, som bl.a. skal være med til at holde højdesygen fra kroppen, bliver leveret ved teltet i vores drikkedunke hver morgen. Det er ret imponerende så god styr der er på hygiejnen. Ingen af os får den for Afrika så ellers velkendte "turistmave" hvilket er en stor lettelse - det ville være svært at overskude en sådan omgang på vej op ad Kilimanjaro. 

Højden begynder at kunne mærkes
Vandringen dag 2 går gennem stenet og lidt stejlere terræn, som fortsat er frodigt og først på 3. dag, tynder det kraftigt ud i vegetationen.  Denne dag går vi gennem et klippefyldt og meget øde landskab med en stabil opadgående hældning. Her er utroligt smukt, barsk og vindblæst. Der kommer et kraftigt regnvejr undervejs, så vi må stoppe og klæde både os selv og rygsækkene i regntøjet. Turen ender ved Lava Tower, som er et vartegn for en urgammel vulkansk aktivitet. Kokkene og porterne er ilet i forvejen og har slået vores madtelt og toiletter op, så vi bliver budt velkommen med varm te og frokost. Dette er vores første dag over 4 Km højde og alle er tydeligt mærkede af den tynde luft. Flere har kvalme og kaster op. Vi er blevet briefet omkring de symptomer, der følger med den tynde luft i højderne. Den manglende ilt vil typisk give kvalme, svimmelhed, hovedpine, åndenød og søvnbesvær. Det er ubehageligt men ikke farligt, og Johnny samt Ramadhan har styr på vores tilstand. 

Hver morgen og aften får vi målt iltindholdet i blodet samt får taget puls, det er som at være til eksamen 2 gange om dagen. Pegefingeren placeres i et lille målerapparat som efter ca. 10 sekunder afgør, om du kan få lov til at fortsætte turen eller ej. I Danmark ved havets overflade, ilter vi typisk blodet 100%. I takt med at vi kommer højere op ad Kilimanjaro, stiger pulsen og iltindholdet i blodet falder. Det kritiske tal er 60%, hvis en af os kommer  så langt ned, er der fare for højdesyge, en tilstand man skal tage meget alvorlig, da den i værste fald kan være dødelig. Eneste ”medicin” er at skynde sig ned i lavere luftlag. Kommer en af os i det kritiske område, vil en af guiderne tage turen ned af bjerget med den uheldige. Kroppen vænner sig langsomt til det lavere indhold af ilt, hvorfor det er vigtigt at foretage opstigningen over så mange dage som muligt. Hver dag går vi til en højde der typisk ligger 100 m. over den højde, vi den samme dag skal overnatte i, så er kroppen i korter tid blevet udsat for højden. Selv om mange har ubehag på dag 3, er ingen af os i nærheden af skulle vende næsen mod havets overflade.


Base camp – sidste stop før toppen
Vejen til toppen af Kilimanjaro er primært en stejl vandring, kun enkelte steder skal turen klares ved decideret klatring. Barranco wall er en relativt stejl klippe, som vi skal over for at komme videre mod Base camp. Denne del af turen har jeg personligt frygtet mest og Maria er heller ikke tryg ved udsigten til den stejle klippeside, som vi har overnattet for foden af. Vi får derfor begge vores egen guide, som skal hjælpe os de steder, der er specielt stejle. Jeg kunne personligt ikke have klaret den del af turen uden min guide Mmassa. Jeg er 1,56 m høj og flere steder er mine ben ganske enkelt for korte til at kunne nå fra den ene klippe til den anden.  På dag 5 når vi ved frokosttid endelig Base camp, som ligger på en smal og klippefyldt højderyg, hvor vinden river og rusker i teltet. Vi ser nu direkte op på den smukke sneklædte bjergtop, som vi skal bestige i løbet af de næste par timer. Eftermiddagen tilbringer vi i vores telte for at hvile ud og gøre os klar til natten. Maria og jeg ser på hinanden og smågriner lidt, det er vist for alvor her det går op for os, hvad vi har kastet os ud i. Kl. 17 er der tidlig aftensmad og alle går igen retur til teltene for at få et par timers søvn. Vi bliver vækket kl. 22.30 og mødes i spiseteltet for den sidste briefing. Alle har taget ekstra mange lag uldtøj på og har pandelamperne klar. Lidt før midnat begynder vi den sidste opstigning til toppen. Vi går i en lang række med Felix i front, og de næste 7 timer går vi som ”lemminge” op og op ad en stejl bakke, der bedst kan beskrives som en upræpareret sort piste med sne og klipper. Vejret er helt klart og over samt omkring os er der den flotteste stjernehimmel. Vi går langsomt, faktisk helt utroligt langsomt, og alligevel hiver vi efter vejret. På denne udmattende tur kommer mange af os igennem flere personlige kriser. Vi skal stige 1200 m, hvilket er virkelig meget på så kort tid, og man får nærmest en ”ude af kroppen” oplevelse i takt med at de fysiske symptomer bliver værre og værre. Ved 5700 m bliver jeg pludselig voldsomt svimmel og må holde guiden i hånden resten af turen til toppen, da jeg er nervøs for at falde om. Maria har en slem kvalme og alle har det skidt på den ene eller anden måde.
Da vi endelig når mellemstationen Stella Point på kraterkanten ca. 100 m fra toppen, er vi udmattede men også høje over, at vi klarede det hertil. Efter et kort stop er Felix atter på vej, De sidste 45 min tilbagelægges så vi når toppen af Kilimanjaro - Uhuru Peak, da solen står op fra en skyfri himmel. Det er ganske enkelt enestående, utroligt smukt - tænk at vi har været så heldige med vejret og turen op til toppen. Lettelsen over at vi alle 15 har klaret det og nu står samlet på toppen, gør os overstadige og samtidig rørte. Næsten alle fælder en tåre eller 2. Og så skal det gå stærkt med at få taget billeder, inden vi skal nedad igen. Det anbefales maksimalt at blive på toppen 30 min. da luften heroppe er meget tynd.  

Nedstigningen er stejl, vi småløber, glider i sne, grus og sten de 3 timer, det tager at komme retur til Base camp. Her får vi 2 timers hvile, hvorefter vi skal pakke sammen, spise frokost og så er der 15 Kms vandring nedad til den sidste overnatning på bjerget. Turen ned er hård, vi har stort set ikke sovet i over et døgn og er trætte efter turen til toppen. Vejen er stenet og ca. hvert 5 skridt er et stejlt trin ned af en klippe eller en sten. Det er hårdt for både lår og knæ og for mig personligt er disse 15 Km. klart de hårdeste på hele turen.
Efter endnu en overnatning og en for alle virkelig god nats søvn, går vi de sidste 15 stejle Km nedad til Gaten hvor vi bliver mødt af Zara Tours personale med en kasse iskolde Kilimanjaro øl, mousserende vin og snacks. Alle giver slip og stemningen er på det nærmeste euforisk, vi har sammen været på en tur som for altid vil være en af de største oplevelser i vores liv.
  
En stor tak til vores rejsearrangør Afrika-Safari samt deres afrikanske partner Zara Tours. Ramadhan og Johnnys team var enestående. Vi følte os fra starten i trygge hænder og de professionelle, men samtidig meget personlige guider, havde tid og overskud til at tilpasse turen til den enkeltes individuelle behov, hvilket gjorde denne ellers hårde tur til en positiv og uforglemmelig oplevelse.



Praktisk information
  • Zara Tours, som var vores lokale rejsearrangør på bjerget, leverede en udsøgt service og fantastiske guider. Spørg efter Ramadhan og hans team. https://www.zaratours.com/
  • Bemærk at der skal betales drikkepenge til guider og andet personale – beregn ca. 200$ pr. person
  • Der skal en del vaccinationer til et besøg i Afrika så check med egen læge eller rejsevaccinationen i god tid. Vi bruger altid Rejseklinikken i Ordrup, de er godt opdaterede omkring hvilke vaccinationer, der er aktuelle her og nu. http://www.rejseklinikken.dk/
  • Vi fløj med Turkish Airlines med 6 timers mellemlanding i Istanbul. Derved tog rejsen over 20 timer hver vej. Hjemturen var en decideret katastrofe med utrolig dårlig service både på turen fra Kilimanjaro til Istanbul og fra Istanbul til København. Kvaliteten hos Turkish Airlines er for svingende, så dette flyselskab kan ikke anbefales. KLM over Amsterdam og Nairobi er en anden god mulighed.
  • Hvis du ikke tidligere har været på vandring skal der investeres i en del udstyr. Dog kan f.eks. soveposer og vandrestave med fordel lejes på hotellet.
  • Sørg for at din rejsetaske er helt vandtæt og pak alt taskens indhold i vandtætte poser (drybags). Når det regner på Kilimanjaro, så kommer der rigtig meget vand på en gang.
  • Sørg for at være i god form og sørg for anden motion end at løfte vægte i træningscentret. Jeg gik 10-14 km 3 gange om ugen i de sidste 3 måneder før afrejse, jeg havde stort set ingen problemer med ben og fødder. Sørg for at have speciel fokus på at få trænet knæene. Vandrestave til nedturen er et absolut must.

Besøgt forår 2016

FOTO COPYRIGHT: Tomas Villum Jensen og Jan Winther