mandag den 28. august 2017

Cykeltur igennem Skotland


Vi har prøvet det før, at planlægge og tage på en ferie hvor cykler udgør en stor del af transporten. Det er for os den perfekte måde at bevæge sig rundt på. Man får masser af motion (med dertil hørende en glubende appetit!!), og omgivelserne opleves på en helt anden måde, end hvis turen tilbagelægges i bil eller tog. Man får alle dufte og lyde med samtidig med, at man til fulde oplever hvor lunefuldt vejret kan være et sted som Skotland. Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes, når der er modvind, specielt hvis der samtidig er en stejl bakke, der skal forceres.
 
I 2017 har vi valgt at tage en del af vores ferie i Skotland på cykel og starter ud i Balloch ved den smukke Loch Lomond – Skotlands største sø (målt i overflade areal). Vi er afsted på en luksuscykeltur, hvor vi 2 udgør vores egen gruppe, men med alle overnatninger bestilt på forhånd, levering af cykler til hotellet og bedst af alt, transport af vores baggage mellem byerne. Dette betyder, at vi blot selv skal cykle med dagsoppakningen, hvor naturligvis regntøj og gummistøvler er en vigtig bestanddel.

Balloch
Vores guide kommer  til hotellet med de 2 cykler, der skal transportere os fra Balloch til Pilochry. Der er sadeltasker til oppakningen og vi får et hurtigt kursus i, hvordan man skifter hjul samt lapper et dæk (og krydser fingre for at vi kan finde ud af det hvis uheldet skulle være ude). Desuden får vi udleveret en detaljeret rejsebeskrivelse samt et rigtig godt kort, som viser den rute, vi skal cykle dag for dag inkl. en illustration af, hvor vi skal træde ekstra i pedalerne pga. bakker med god hældning. Vi bliver forvisset om, at vi formodentlig slet ikke vil have behov for hverken beskrivelse eller kort, da cykelruterne i Skotland er yderst godt skiltede. Og det skal vise sig at holde ganske godt vand. Vi skal følge CR7 (Cycling Route 7), og på hele turen gennem skove, langs søer, gennem byer og når vi kører mellem markerne, er der ikke en eneste gang tvivl om, hvilken vej vi skal køre. Selv på de små skovstier sidder der et fint rødt og blåt skilt på et træ eller en pind og anviser, hvis vi skal skifte retning.


Balloch - Gartmore
Første dag lægger vi blødt ud med en tur på knap 30 km. Vi forlader Balloch og Loch Lomond og kører ind i landet med retning mod Nordøst. Vores skriftlige guide siger, at turen er flad, hvilket vi nu ikke er helt enige i. Men vi tager det stille og roligt, kører på små biveje og når efter et par timers kørsel frem til Drymen, hvor vi spiser på den skønneste lille kro The Clachan Inn. Her bliver vi forkælet med den sødeste betjening og ganske fornuftig Pub food.
The Old Manse
Sidste del af turen denne dag er oooooop ad en uendelig lang bakke og tilsvarende ned ad igen ad en laaaaaang skøn bakke, indtil vi når dagens overnatningssted i Gartmore ”The Old Manse”. Et virkelig dejligt lille privat B&B med et pragtfuld ældre ægtepar, der tager imod os, som var vi længe ventede hjemvendte døtre. Besynderligt nok kommer endnu en dansk familie og besætter resten af værelserne. Der har ikke været danskere på stedet de sidste par år, og så viser det sig oven i købet, at familien ligesom vi bor i Brønshøj. Fruen Bettina er læge, og har "naturligvis" gennem mange år været kollega med vores gode ven Thomas, som også er pediater – sikke en lille verden vi lever i :-)

Gartmore - Kingshouse
Næste dag skal vi køre fra Gartmore til Kingshouse - en tur på lidt over 50 km. Vi starter fint på den meget stille landevej med at køre ned ad bakke og fortsætter ind i et smukt skovområde, hvor vi bl.a. kører forbi et smukt vandfald og tage den lange tur mellem træerne i et støt stigende terræn. Vi kører i 1. gear (cyklen har 22) i ca. 1,5 time for til slut at nå trætoppene og den tynde bevoksning i pæn højde. En drøj men smuk og meget fredelig tur. Vi møder ikke et eneste menneske det meste af formiddagen. Derefter går turen ned ad igen, vi kører på grusvej, og inden vi når til næste by, kører vi langs to store og meget smukker søer - Loch Drunkie og Loch Venacher. Ruterne lands søer og floder, som vi heldigvis har fornøjelsen af hver dag, er uden tvivl de smukkeste dele af turen, og vi stopper flere gange undervejs for at tage billeder og bare nyde udsigten. Vi tager en pause for at spise frokost i Callander. Har på forhånd udset os en cafe som ser god ud, men dette holder desværre ikke stik. Hold jer væk fra Callander Meadows. Servicen er langsom og portionerne så små, at vi måtte bestille 2 retter hver, og så meget spiser vi trods alt ikke, selv ikke efter mange timer på cyklen.
Endnu en sø venter os, og vi cykler ad de fineste asfalterede stier hele vejen langs Loch Lubnaig. Vejen er dejlig flad, så vi kan give den gas og samtidig nyde udsigten uden af få sved på panden. Vi gør et lille stop og spiser en portion hjemmelavet is i Strathyre. Isen er uden tvivl af god kvalitet, men skotterne har åbenbart en forkærlighed for is med kraftig smag af essens - f.eks buble gum og mynte som virkelig smager syntetisk. 20 min. senere når vi dagens overnatningssted Mhor 84 motel, som ligger i en by uden noget som helst andet end få huse og motellet. Heldigvis er værelserne rigtig fine, nye, rene og pæne og maden er rigtig god. Så vi bruger resten af dagen på at læse bøger, lade, spise og drikke.

Kingshouse - Kenmore
Endnu en dag på knap 50 km venter os. Vi lægger hårdt ud med en morgenmad bestående af friske spinatblade, avocado, tomater og olieristet brød - lidt sjov morgenmad, men det smager virkelig dejligt. Kortet fortæller, at der vil komme en meget lang og stejl stigning i starten af ruten, så vi ruster os til denne udfordring. Stigningen er ganske rigtig meget stejl, så stejl at vi må trække cyklerne, men allerede efter 5-10 minutter er vi på toppen af en højderyg og kører nu der, hvor der i tidligere tider var anlagt en jernbanelinje. 
Vi befinder os på en lang cykelsti af rigtig god kvalitet og kører parallelt med bilerne som vi kan se langt nede. Dette er endnu en tur med adskillige timer i vores eget selskab, det er den rene luksus. Kortet har advaret os om endnu en brat stigning, og vi venter den hele tiden efter det næste hjørne, men af en eller anden grund kommer den aldrig, for pludselig når vi til Killin. 
Killin er en idyllerisk og smuk gammel by beliggende ved den rivende flod. Vi flotter os med en velfortjent milkshake og køber sandwich, som vi vil spise på den næste lange strækning, som løber langs den store sø Loch Tay, en tur på næsten 30 km.  Hele ruten foregår på en lille bivej, og det går og op og ned ad bakke i ét væk. Til tider kører vi stort set ved siden af vandet, andre gange gennem skoven som løber langs søen. En stor del af vejen ligger højt over vandet langs med store marker, stengærder og tusindevis af får, som for øvrigt er ganske høflige i Skotland, de svarer pænt, når man bræger til dem :-). Der er en enkelt decideret by undervejs, Craggan, den er ganske lille men stor nok til at have en lille in, hvor vi gør holdt for at få noget at drikke. Sultne af al den dejlige motion gør vi holdt, sætter os på et stengærde og tager forventningsfuldt vores frisksmurte sandwiches frem. De smager udemærket, men vi må konstatere, at når der står løg og ost på et menukort, så er det lige nøjagtig det, der er fyldt i brødet og absolut intet andet.
Denne store sø ender ved byen Kenmore. Dette er en gammel by smuk beliggende, med mange gamle dekorative huse.  Vi bor på byens gamle og eneste hotel med udsigt ud over floden og den fine stenbro, man skal krydse for at komme videre nordpå. Lige udenfor vores hotel ligger porten til Kenmore castle, og vi begiver os forventningsfulde afsted for at besøge dette. Det viser sig dog, at det ikke ligge indenfor porten og slet ikke i nærheden af byen, så vi vender om efter et stykke tid og tager i stedet en øl i solen på byens lille torv. Hotellets restaurant er umiddelbart eneste mulighed for bespisning i Kenmore og her kører man med et modigt nymoderne køkken, hvilket til tider betyder  meget  besynderlige sammensætninger. Det er til tider ganske vellykket og andre gange bare en anderledes oplevelse. 

Kenmore - Pilochry
Så er vi nået til sidste dag på cykel– turen fra Kenmore til Pilochry, en mindre tur på ca. 40 km. Vi starter med for første gang at køre på en pænt befærdet vej, men det er OK, blot kan vi ikke køre ved siden af hinanden og kan ikke tale sammen. Vi er jo blot så vant til at køre på bitte små veje eller veje helt uden trafik. Efter 45 min kørsel skal vi på vores første slotsbesøg, vi skal se Klan Menzies hovedbolig. Det er et lille bitte slot, helt som et sådan skal se ud med udhængende tårne og bygget i kampesten. Vi har næsten lyst til at løbe op i det nærmeste tårnværelse og smide fletningerne ned til den ventende prins :-)
Vi er der netop som slottet åbner for besøgende, og vi har det hele for os selv inkl. den charmerende ældre herre, som er ansvarlig for stedet. Herren fortæller om skotternes klansystem, de gamle traditioner og det hele er ganske underholdende og berigende. Da vi forlader slottet, er vi faktisk lidt i tvivl om, om vi begge lige er blevet gift med skotten, for han har meget ivrigt vist os, hvordan et ægteskab ganske enkelt klares ved at give håndslag på aftalen. Vi ser det fine lille slot på ca. 30 min, og det kan mere end varmt anbefales at aflægge et besøg her, hvis du lige skulle komme forbi.

Dagens frokoststop finder sted i Aberfeldy, en lidt større by ved en brusende flod. Vi finder ”The Watermill”, som har den dejligste bogbutik. Vi prøver at styre os og det lykkes os "kun" at købe et par bøger hver. Vi har også købt bøger i Glasgow og mangler endnu et par dage i Edinburg, det kan kun gå galt for kuffertvægten. Alene af denne grund, er transport af bagagen en udemærket ting. I underetagen er der en hyggelig cafe, men endnu engang oplever vi, at man ikke skal spise frokost på cafeer i Skotland. Portionerne er små og prisen er alt for høj i forhold til kvaliteten.

Sidste etape køres for en stor del langs den smukke flod og gennem små byer. Turen er relativt flad, og det går hurtigt med at komme frem. Det sidste stykke før Pitlochry, kører vi på en lille kupieret grusvej mellem marker og gennem skov, en smuk rute som bringer os stort set lige ind i den relativt store, men meget smukke Pilochry. Her bliver vi næsten væltet af cyklerne, da vi kommer til en hovedgade fyldt med turister, butikker, pubs og restauranter. Utroligt så hurtigt vi har vænnet os til en tilværelse med stort set ingen mennesker, masser af natur og stilhed.

Pitlochry
Pitlochry er helt klart et besøg værd. En skøn lille og meget smuk by med mange gode butikker og dejlige restauranter, 1-2 dages ophold er dog nok.
I Pitlochry overnatter vi på Craigatin House, et virkelig godt hotel, uden tvivl det bedste på turen. Værelserne er store og sengene rigtig gode.
East Haugh House
Samme aften tager vi en taxa på en lille tur til East Haugh House hvor vi har bestilt bord til aftensmad. Vi ender ude på det dejligt fredelige "land" igen og indtager en helt fantastisk middag med lækker fisk, dessert, god vin og virgin cocktails og vender mætte og tilfredse hjem til de dejlige senge på hotellet. Klart et sted der kan anbefales, da maden er af høj kvalitet og virkelig smager af noget - hvilket ellers ikke ofte er tilfældet i Skotland. Passionsfrugttærten kan især stærkt anbefales.
Det passer fint at sætte to timer af, hvis nu taxaen skal hente en igen. De er her ikke så lynhurtige med at servere retterne som andre steder i Skotland (hvilket ikke er en dårlig ting).

Næste morgen spiser vi morgenmad i den smukke restaurant med udsigt til haven. Den ene af os er inden turen kommet til at prale med, at denne tur ville byde på masser af whiskey, så det er næsten flovt at måtte indrømme, at der endnu ikke er røget et eneste glas whiskey indenbords. Så dagen idag får temaet whiskey- og laksedag. Marianne lægger hårdt ud med restaurantens specialitet havregrød med fløde og whiskey. Det er ikke til at sige hvad denne havregrød er kogt på, men det er helt sikkert ikke vand :-) Retten minder mest om en dessert og whiskeyen, der sammen med fløden svømmer rundt på toppen  af  grøden, gør virkelig dette til noget anderledes forstået på den gode måde.

Pitlochry ligger lige ud til floden, og vi skal ned og se den berømte laksetrappe, som gør det lettere for fiskene at overvinde strømmen, når de skal svømme/springe op til de mere rolige dele af floden for at gyde. Lad os skøjte hurtigt hen over dette besøg. Vi har for år tilbage set en fantastisk laksetrappe ved Hells Gate i Canada, her sprang laksene som gale for at komme op ad floden. Så indrømmet forventningerne er høje. Tilsvarende er skuffelsen også stor. Laksetrappen i Pitlochry er blot et rør som fiskene svømmer igennem, hvis man altså er så heldig at se én, det er vi ikke.
Er du til gengæld interesseret i alternativ energi og maskineri, er der det samme sted en hydroelektrisk energistation. Der er masser af informationer at læse, og man kan kigge ind på maskineriet.

Der er en smuk park med tilhørende slot i udkanten af byen. "Slottet" hedder Atholl Palace og er faktisk et hotel. Det er virkelig flot, men vi ser det dog kun udefra. Det er absolut tiden værd at tage en tur gennem parken for bl.a. at besøge den spændende lille have med blomster og lægeurter.

Og så må vi ikke glemme whiskeytemaet. Vi opsøger byens berømte destillery, men det er vi uden tvivl ikke de eneste, der har fundet på lige idag. Det hele er meget turistet og vi ender med at forlade stedet igen uden at have hverken drukket eller købt en eneste dråbe whiskey.
the watermill Pitlochry

Til gengæld spiser vi fantastisk laks på The Watermill restaurant. Det er meget tæt på at være den bedste laks, vi nogensinde har fået. Og efterfølgende står den på en skøn haggis (skotternes svar på finker) med en tyk og kraftigt smagende whiskeysauce.

Næste dag trækker vi de tunge kufferter (bøger vejer desværre meget) til den lille station og tager det direkte tog til fantastiske Edinburgh.

Til slut
Vi kan varmt anbefale en cykeltur i Skoland. Der er mange dejlige ruter, også nogle med mere liv og travle byer i forhold til den rute, vi valgte. Der er en del udbydere, der tilbyder det helstøbte koncept, vi benyttede os af, hvilket bl.a. inkluderer transport af baggage. Vi vil dog IKKE anbefale The Carter Company. Vi betalte en premiumpris for turen, men det vigtigste af det hele, udstyret, var ganske enkelt for ringe. Vi kørte på udtjente raslende cykler med nedslidte dæk, den rute vi kørte kræver uden tvivl mountainbikes og cykler af god stabil kvalitet.
Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man får gode cykler, og især med ordentlige hjul, da det ofte går meget ned af bakke, og man ikke altid kører på stabile og asfalterede veje.


Læs også vores indlæg om vores cykeltur i Irland

Besøgt sommer 2017

mandag den 7. august 2017

Sjove og brugbare detaljer om Skotland og skotterne

Selv om skotter bor lige derovre på den anden side, så er de en del forskellige fra os. Vi deler derfor her lidt gode råd, som måske kan gøre en tur til Skotland lidt lettere.

Sproget og folket
Vi synes at skotsk er utroligt charmerende. Dog skal man lige i starten spidse ører, for dialekten er en del anderledes end det klassisk britiske både mth. udtale og ord. Specielt er den dialekt man taler i Glasgow til tider svær at forstå.

Skotterne er generelt helt utroligt søde (som irerne), både hjælpsomme, lattermilde og meget imødekommende. Specielt oplevede vi utroligt søde mennesker i Glasgow.

Hoteller
Hoteller og B&B er generelt pæne og lever fint op til den stjernekategori, de ligger under. De fleste værelser vi boede i var pænt store. Personalet på hoteller er dog generelt lidt småsure, hvilket er meget atypisk for skotter generelt, som er helt utroligt søde og hjælpsomme.

Toiletterne
Det virker som om, at der hviler en forbandelse over toiletterne i Skotland. Enten det, eller så kender skotterne en magisk bevægelse, når de skal trække ud. Det vi ihvertfald har oplevet undervejs på vores rejse i Skotland er, at næsten alle toiletterne ikke kan trække ordentligt ud. Det er måske et mærkeligt emne at bringe på banen, men det har virkelig undret os gevaldigt. 
De første to hoteller vi var på klagede vi til receptionen, og sagde toilettet ikke virkede ordentligt. Men efter at have besøgt en stor mængde toiletter, er det gået op for os, at det altså er nærmest en regel her i Skotland. Toiletterne vil bare ikke trække ordenligt ud! 

Skiltning
Skotterne elsker at skilte. Det er som om de ikke kan få nok, og hver gang der er en anledning, så smider de om sig med skilte. Det er virkelig informativt, og gør det ofte let at finde rundt og være forberedt på, hvad der kan ske i trafikken. Fx er der mange "slow"-skilte eller mærkninger på vejen, hvis der er en stejl bakke eller lignende. Men nogle gange bliver det altså også for meget.
På de små veje kan det være svært for to biler at passere hinanden, så hver gang der er et indhak i vejen, laves der en lille plads hvor man kan passere hinanden. Disse kaldes "Passing Places" i Skotland. Og hver gang der er sådan et hak, er der et skilt, hvor der står "Passing Place". Vi oplevede en strækning på ikke mere end 100 meter, hvor der var 5 passing places lige efter hinanden, og hver havde et skilt. Og dette symboliserer ret godt skotternes behov for at skilte. Fx så vi måske 50 gange om dagen skilte, som informerer om at der kunne være arbejds-kørelse i området, og kun 3 gange på vores 4 dages tur, så vi faktisk arbejdsbiler. 
Det sjoveste er dog deres advarsels-skilte om røde egern. De har åbenbart et helt specielt forhold til disse dyr.

Restauranter og spisning
SURPRISE!! Vi har naturligvis et afsnit om maden i Skotland :-)

Skotsk mad
Maden i Skotland er god og traditionel mange steder. Der er dog sket en stor "revolution" de sidste 5 år, så mange restauranter kører den nyere skotske stil, og det er en del steder rigtig vellykket. Det kan specielt anbefales at spise lam og laks, når man besøger landet. Vi fik kun virkelig lækre retter med disse 2 råvarer, som findes i rigelige mængder i Skotland. Desuden har de fleste restauranter kammuslinger på kortet. Her var vi dog ude for en meget kedelig servering på Topolabamba i Glasgow, der var anvendt frosne og meget kedelige kammuslinger.
Det klassiske skotske køkken er relativt svagt i smagen, dvs. der er ikke brugt mange krydderier, typisk kun salt og peber. Det nyskotske køkken har dog noget mere drøn på smagen, så det var typisk den type mad, vi opsøgte.

Brød er ikke noget, man bruger i Skotland eller dvs, det er ikke en naturlig ting at få en kurv med brød på bordet, når man spiser på restaurant. Det er typisk en "ret", man bestiller og betaler for separat. Hvis man er så heldig at få bestilt en ret, hvor det er brød inkluderet, f.eks. en tapastallerken, så bliver der serveret et par enkelte skiver til, og så må man bestille og betale for yderligere brød, hvis der er behov for det. I virkeligheden er det måske helt okay, at der kun serveres så begrænsede mængder af brød. Denne skønne spise som nogle af os på det nærmeste er afhængige af, er nemlig generelt af dårlig kvalitet i Skotland. Vi var ude for at få flere dage gamle brødskiver og tørre croissanter til morgenmad på et 5 stjernet hotel i Edinburgh. Øv, det var både meget skuffende og trist.

skotsk mad
Som i det fleste andre lande er pommes fritter et typis tilbehør på restauranter - og det er jo en rigtig klassiker i Storbritannien. Men AK vi har vidst aldrig fået så mange triste fritter. De er lavet af mos, det er pommes frites nok ofte, men i Skotland virker de meget "mosede", og så friterer man dem ikke sprøde - ØV virkelig meget kedeligt. De bedste fritter fik vi faktisk på en restaurant i Edinburgh lufthavn.

På mellemklasserestauranter og pubs bliver man næsten altid spurgt, om man ønsker sauce til maden og dette uanset, hvad man har bestilt at spise.
Man arbejder med 3 hovedgrupper af sauce: Rød = Ketchup, Brun = HP og Hvid = Mayonnaise.

Service, pris, mængde osv
Vi oplevede, at priserne er relativt ens for de fleste restauranter (Michelin, finere hoteller og BIB gourmand restauranter er dog dyrere og de fleste klassiske Pubs er lidt billigere). Besøger man en god restaurant i mellemklassen koster en forret typisk 6,95 pund, hovedretten ligger mellem 9,95 pund og 14,95 pund, mens desserten stort set alle steder koster 5,95/6,95 pund.

Serviceniveauet er generelt både højt og meget personligt. Ingen sure tjenere (dog enkelte tilfælde,  som vel ikke kan undgås noget sted), super søde og hjælpsomme som skotterne generelt er.

I Skotland spiser man relativt tidligt. Når vi kom til en restaurant omkring kl. 19, var der typisk godt fyldt op. Skotterne tilbringer åbenbart ikke lang tid, når de går ud og spiser. Maden kommer hurtigt, når man har bestilt. Bestiller man flere retter, kommer de lige efter hinanden, så man typisk kan "overstå" en 3 retters middag på under 1 time. Vi prøvede et par steder at gøre opmærksom på, at vi gerne ville have vores retter serveret lidt langsommere, eller vi sørgede for at beholde lidt mad på tallerkenen for at sætte tempoet lidt ned. Begge dele fungerede fint.

Man har god appetit i Skotland, så portionerne er generelt pænt store. Der er dog undtagelser. Vi var på flere restauranter, hvor vi kun bestilte små retter/forretter (da vi ofte ikke kunne spise både forret og hovedret op) og så viste det sig, at den pågældende restaurant serverede temmelig små retter. Cafeer kan ikke umiddelbart anbefales til spisning. De par stykker vi besøgte, serverede meget små retter og de var ganske enkelt ikke spændende, dvs. ret dårlig værdi for pengene. Det er en god ide evt. at spørge, hvor store portioner man serverer på de enkelte restauranter.

Vinkortet er mange steder pænt og skal man drikke vin glasvis, har skotterne et nemt system: Man vælger den drue, man ønsker, f.eks. Merlot, og så er der typisk 3 størrelser glas "til salg" 125, 175 og 250 ml. De gylden dråber måles op, så ingen bliver snydt. Vi oplevede også, at sortimentet af virgin cocktails og non alcoholic drinks er bedre end i Danmark.