torsdag den 23. august 2018

Japan: Kyoto

Kyoto er egentlig ikke en særlig smuk by. Når man hører om Kyoto som den gamle kejserby, og fyldt med smukke templer, så tænker man ellers netop på en by fyldt med gamle bygninger og en følelse af historie over alt. Sådan er det desværre ikke i denne by, og det tror jeg ellers mange vil forvente. Når det er sagt, så kan man få nogle gode oplevelser i Kyoto. Derudover så får du rig muligheder for at se japanere i kimono, da dette er en meget normal ting at gå rundt i i Kyoto.

Først og fremmest vil jeg klart anbefale man bor i Downton Kyoto. Her er liv i gaderne, mange shoppemuligheder og man er tæt på den flotte flod. Vi boede desværre ret uheldigt. Ca. 2 km fra Kyoto station, mellem Downtown og Kyoto station området. Så tænker du sikkert: 2 km er da ikke så langt? Jeg kan love dig for det er langt, når solen bager og det er 38 grader. Om du så bor tæt på Kyoto station, så sker der heller ikke det helt store her (dog er der et fedt område med shoppingcenter og en masse lækre mad muligheder under Kyoto station). Så igen, Downtown er stedet jeg vil anbefale at bo. Derudover vil jeg anbefale at bo tæt på en togstation. I Kyoto rejser man en del for at nå de forskellige seværdigheder, og desværre er transportsystemet lidt besværligt. Deres tognetværk er begrænset, og deres busser tager en evighed.

Downtown Kyoto

Vi besøger Downtown 3 ud af 5 aftener vi er i Kyoto. Vi er her under Gion Matsuri festivalen, og den første aften er en ellers stor og travl gade spærret af til festivalen. Her er total fyldt med mennesker, og hele vejen ned kan man finde spændende boder især med mad. Der er også store udsmyknings-vogne som står med jævne mellemrum, både på den store vej men også ned af sidegaderne. Disse er del af festivalen, og er den 17. juli del af en stor parade ned af selv samme gade. Ved de fleste vogne sker der forskellige optrædner. Den første vi går forbi virker som en form for ceremoni, hvor nogle drenge afleverer papirruller til nogle voksne, hvorefter en række unge drenge begynder at danse og lave fagter. Længere nede af vejen er en vogn fyldt med mænd. De fløjter på blokfløjter og ryster med nogle klokker i en bestemt rytme. En melodi som vil vise sig at forfølge os igennem Downton Kyoto de næste 5 dage, da der er sat højtaler op næsten over alt, som spiller lyden fra musikken. Vi gik hen og blev lidt småskørre til sidst, da det var en meget skinger og næsten falsk fløjten.
Kyoto marked
Den anden aften i Downton Kyoto besøger vi Nishiki Market. En lang arkade med spændende madbutikker, og andet gøgl. Det er lidt dyrt, men det ret spændende at se, og der er virkelig nogle interessante madvarer. Det er bestemt et besøg værd. Efterfølgende, når det er blevet mørkt, kan man gå en tur forbi Poncho-området, hvor der er godt med liv efter kl. 20. Vi var så heldige at se en geisha da vi besøgte stedet. Det er bestemt også værd at gå ud til floden og gå langs den. Der er en del restauranter som har terasser ud til floden, man finder dog indgangen fra vejen som ikke går langs med floden, men parallelt bag ved.

Om dagen besøgte vi Nijo-slottet, som også ligger i Downton Kyoto. Slottet har nogle flotte udsmykkede porte, en flot have og murer. Vi var dog så uheldige at besøge slottet en tirsdag - netop den dag hvor selve slottet er lukket og man ikke kan se slottet indenfor. 



Templer og andre seværdigheder i Kyoto


Da vi nåede til Kyoto havde vi allerede set en del templer, og varmen tog hårdt på os. I Kyoto er der mange templer at se - men man kan også hurtigt føle man har set det hele før, når man besøger endnu et nyt tempel. Der var dog et par templer som skilte sig ud, og bestemt var en oplevelse værd. Derudover er der andre og helt unikke ting at se i Kyoto. 
Det Gyldne Tempel Japan
Det Gyldne Tempel
Dette tempel er specielt et besøg værd, fordi det er så anderledes. Det er nemlig, som navnet indikerer, dækket af guld. Det er et virkelig populært sted, og du kan ikke undgå en masse turister - men det et flot syn. Templet ligger ved en lille sø, og rundt om er et lille område med natur. Selve området som Det Gyldne Tempel ligger i er ret kedeligt, så det er ikke et sted hvor man holder til hele dagen. Vi besøgte også Ryoan-ji, en zen-have med 13 kendte sten. Den lå ca. 40 minutter væk fra Det Gyldne Tempel på gåben. Men det var virkelig også bare 13 kampsten som stod i noget sand. Man skal virkelig være interesseret i sten eller zen for at synes det er en oplevelse af værdi.

Fushimi-inari-taisha Fushimi-inari-taisha
Fushimi-inari-taisha - flotte helligdomsporte

Besøget hertil var nok den bedste oplevelse i Kyoto. Vi tog toget fra Kyoto station, og brugte vores Japan Rail Pass. Vi var lykkelige over ikke at skulle med bus. Vi var her en eftermiddag, hvilket var et dejligt tidspunkt, da varmen ikke var så slem og der var færre turister.
Faktisk er det ikke templet der er oplevelsen her - selvom det også er fint. Det er den 4 km lange sti med helligdomsporte. De flotte orange porte af forskellige størrelser fortsætter i hvad føles en uendelighed, hele vejen op af et bjerg og ned igen. Vi gik ikke hele vejen, da det stadig var meget varmt. Men vi fik uden tvivl en fantastisk oplevelse fra de ca. 2 km vi gik. Der er et smukt lys når man går inde mellem portene, og det er perfekt til at tage flotte billeder. Stedet føles fredfyldt og du møder nok også et par katte undervejs. Der er ofte ophold i portene, hvor der dukker et lille tempel op eller en flot udsigt.

Higashiyama-distriktet
Higashiyama-distriktet er det eneste område vi besøgte, som har en historisk følelse. Der er flotte gamle bygninger og ser på mange punkter ud, sådan som jeg regnede med Kyoto ville. Stedet er dog voldsomt turistet og det samme gælder butikkerne. 

Vi besøgte Kiyomizu-dera som jeg havde glædet mig meget til at se. Templet skiller sig lidt ud ved at ligge højt oppe, og tæt omgivet af grønne træer. Desværre var templet ved at blive renoveret da vi var der, og vi kunne ikke rigtig se det. Et tema som klart gik igen igennem vores rejse i Japan. Vi besøgte også Chion-in templet i samme område, som var under total restoration, så vi intet kunne se.





 
Arashiyama - bambus-skov og en flot togtur
Det lykkes os at tage den HELT forkerte bus herhen til. Det betød at det tog 2,5 time at nå hertil og omkring 7 busskift. Virkelig ærgerligt da vi var stået tidligt op for at undgå den værste varme. Jeg vil derfor anbefale at man virkelig sikrer sig, at man søger på den rigtige bamboo-grove på google maps - da der nemlig er flere i Kyoto.
Vi besøger dette område på den sidste dag i Kyoto. Vi var ret trætte af templer, så vi droppede at besøge Tenryuji templet som ligger i området. Derimod gik vi igennem den store og flotte bambusskov. Der var igen desværre mange mennesker, men man kunne stadig nyde det vilde syn med de enormt høje bambus. For enden af skoven er en togstation. Herfra kan man tage Sagano Scenic Railway, som ender på Torokko Kameoka station. Herfra kan man tage toget tilbage til Kyoto. Turen er super flot, og man får et flot udsyn til floder og bjerge fyldt med grønne træer. Tager man toget i retningen fra bambusskoven til Torokko Kameoka station vil jeg anbefale man sidder i højre side af toget, da der her er bedre udsigt. Derudover kan det anbefales af sidde i vogn 5, da den er hel åben og man kan se ud af toppen også. Man køber billetter på stationen ved bambusskoven.

Besøgt sommer 2018

mandag den 6. august 2018

Japan: Hiroshima og øen Miyajima

Hiroshima

Hiroshima

Hiroshima er en by, hvor historien vejer tungt. Næsten ligegyldig hvor du er, bliver du mindet om atombomben. Men det gør ikke at det er en deprimerende og grå by. Det er nemlig en by hvor man tydeligt kan mærke kampen for fred og kærlighed. Det gør det til et spændende sted at besøge - men jeg vil ikke mene der er mere end én dags oplevelse i denne by. For mig var det dog stadig værd at besøge byen - fordi jeg kombinerede besøget med øen Miyajima. 

fredsklokken
Det første must at besøge i Hiroshima, er mindeparken. Vi boede ret tæt på, og kunne let gå derhen, både om aften og om dagen. Men ellers stopper sporvognen også lige udenfor. Først så vi Genbaku Dome, en bygning som oplevede atombomben, og i dag er et symbol på angrebet. Da vi boede tæt på bygningen, så jeg den også om aften med lys på. Ved bygningen ligger en mindepark. Vi gik lidt rundt, og så de forskellige statuer. Det er bestemt værd at læse skiltene som står rundt omkring i parken. Japanerne har en meget poetisk og rørende måde at skrive på, og der er et tydeligt kald på fred til hele verden rundt omkring.

Det første vi kom forbi i parken var fredsklokken, som vi forsigtigt slog på i et ønske om fred.

Herefter kom vi forbi mit absolutte yndlingssted i i parken, Hiroshima National Peace Memorial Hall for the Atomic Bomb Victims (gratis). Bygningen er arkitektonisk enormt flot og meget simpel. Vi starter øverst og går i cirkler nedad (lidt på samme måde som Rundetårn, bare kortere og nedad). Væggene undervejs er helt simple. Ved hver omgang er der et hul ind i væggen, med en plade. Her står der om atombombeangrebet.
Det er helt simpelt, og jo længere ned vi kommer jo mere rørt bliver man af de informationer som står på pladerne. Det meget simple design giver plads til tanker og lader ordene synke ind.
Til slut ender vi i bunden i et stort rundt rum. På væggene er billeder af hvordan Hiroshima så ud lige efter atombomben.

Det andet højdepunkt er den flotte linje, der skabes når man ser igennem Cenotaph for A-bomb Victims-statuen, som er en buet statue med et hul i midten. Her kan man på samme linje se fredsflammen, en flamme som vil brænde så længe der er atomvåben i verden, og til slut Genbaku Dome. Der er mange skolebørn på området, og vi kan mærke at det betyder meget for befolkningen dette sted.

Vi besøgte også museet. Det er en fin oplevelse, men det består hovedsageligt af skilte med masser tekst. Så du skal kunne lide at læse en hel masse, og skal synes historien er virkelig spændende. Det var dog dejligt nok at være indenfor i kulden lidt.

Efterfølgende besøgte vi Shukkeien Garden. En virkelig flot japansk have, hvor der er masser at se. Vi var lidt kede af at vi ikke fik købt mad til fiskene og skildpadderne - de var nemlig ret ivrige.

japansk Okonomiyaki
Mad i Hiroshima
Hondori er en fin shoppinggade, med sjove butikker og en del madsteder. Det var sjovt at gå igennem om aften. Vi kom forbi en hel masse spillehaller, restauranter og sjove butikker. Vi spiste vores aller bedste okonomiyaki her! Okonomiyaki er en typisk japansk ret. Navnet betyder "hvad du har lyst til" og "stegt", så den kan bestå af uendelige variationer. Men ofte er det lavet på æg, grøntsager - især kål - og nudler. Det er en tyk form for pandekage.
Okonomiyaki Nagata-ya hedder restauranten hvor vi spiste. Det er et meget populært sted, men vi kom lidt sent og fik hurtig plads. Okonomiyakien med hvidløg kan klart anbefales.

Miyajima

Miyajima

På den enormt smukke og fredsfyldte ø Miyajima, havde jeg turens bedste oplevelser. Derfor kan det ikke anbefales nok, at tage et smut forbi.
Fra Hiroshima station tager vi toget hen til færgen. Japan Rail Pass dækker både togturen og færgen til øen.
Miyajima
Så snart vi ankommer med færgen til øen, bliver vi mødt af nysgerrige hjorte. De er fredet på øen, og går hjemmevant rundt langs med havet hvor turisterne er - måske der falder noget mad af til dem. Miyajima er en utrolig smuk ø, med bjerge fyldt med frodige træer.


Men det er ikke kun naturen der er smuk. Øen har også smukke templer og ikke mindst den store torii gate som står 15 meter højt ude i havet. Det gjorde den ihvertfald da vi ankom. Næste formiddag var det lavvande, og pludselig kunne man gå hele vejen ud til den store port. Det var en ret vild oplevelse, når vi formiddagen og aften før, havde set porten langt ude på vandet og imens solen gik ned bag den. At kunne komme tæt på den dagen efter, var spændende. Vi kunne se tonsvis af mønter som hang fast på portens sider. Vi gik lidt længere ud fra porten, hvor vi kunne soppe i det lidt koldere vand, og prøvede at køle lidt ned. Udsigten derfra ind på øen med porten i forgrunden var virkelig smuk (se billedet ovenfor). Så man skal klart huske at se den fra den vinkel.

Miyajima 

Dette er den bedste grund, til at overnatte på øen - denne forandring der sker med vandets højde. Men det er også fredsfyldt at være på øen om aften, især da vi tidligere havde besøgt en masse travle storbyer i Japan. Øen bliver helt stille og fredsfyldt om aften når solen er gået ned, og næsten alle turisterne er forsvundet. Vi boede på hotellet Sakuraya, hvor vi havde et rigtig traditionelt japansk værelse, hvor man sover på gulvet på madrasser. Rummet var virkelig stort - især af japansk standard - og vi havde en flot udsigt ud over vandet.

Det er også muligt at bestige Misen-bjerget. Det havde vi desværre ikke tid til, men vi gik noget af vejen, og der er rigtig fine broer og natur. Normalt kan man tage en svævebane op på toppen - jeg er sikker på udsigten deroppe fra er enorm smuk. Men svævebanen var desværre under ombygning da vi var på øen.

Madmæssigt er Mayajmi anderledes end resten af Japan - ihvertfald som vi oplevede det. Vi var nemlig ret uheldige med maden, som nok er den dårligste vi har fået i Japan. Så det må man tage med. Når det så er sagt, så er maden ikke dårlig - det bare fordi Japan har så høj standard når det angår lækker mad

Kimono og te-ceremoni 
Der er mange steder i Japan hvor man kan blive klædt i kimono eller prøve at være del af en rigtig japansk te-ceremoni. Det kan måske lyde som en rigtig kikset turist-ting at gøre, men den oplevelse vi havde var det helt modsatte.
Stedet hedder Okeiko Japan Miyajima. Det ligger for enden af en mennesketom og rolig gade, ved en fin helligdom og en flot lille have. Vi er de eneste som var på besøg, og bliver taget enormt godt imod. De er simpelthen så søde og glade de damer som arbejder her.
Først bliver vi ført op i et lille rum, hvor vi vælger hvilken farve kimono vi vil have på. Så smider vi alt tøjet undtagen undertøj, og de søde japanske damer går i gang. Stemningen er hyggelig og damerne er simpelthen så rare og smilende. Det er et kæmpe arbejde at få en kimono på, og der er enormt mange lag af tøj og bånd. Man er helt spændt op, og føler sig som en fin dukke.

Så er det tid til te-ceremoni. Det føles i starten meget højtideligt og vi er nervøse for at gøre noget forkert. Vi sidder på knæ og ser på en dame som laver teen. Det er tydeligt der er mange regler og det er sjovt at følge med i. Derefter får vi teen og hun forklarer os hvordan vi skal drikke den.
Herefter skal vi selv lære en simpel form for te-ceremoni, hvor vi selv laver teen. Det er sjovt, og vi griner en del undervejs. Stemningen er helt rolig og meget afslappet. Hvis man bliver træt af at sidde på knæ, kan man få et bord og stole når man skal lave sin egen te-ceremoni.
japansk te-ceremoni 
Den sidste del af oplevelsen er kaligrafi. De flotte skrifttegn som skrives med flotte pensler og sort blæk. Vi lærte hvordan man skal holde på penslen, og hvor vigtigt det er at skrive de forskellige dele af tegnene i den rigtige rækkefølge.
Jeg har skrevet tegnet for 'Kærlighed', og til venstre står mit - Line - navn i kaligrafi.

Herefter var det tid til et fotoshoot af os i kimono. Billederne blev senere sendt til os. Derudover bliver der også taget billeder undervejs. Det er sjovt at have bagefter.

Jeg vil uden tvivl anbefale den her oplevelse! Der var masser grin og smil, og åbenhed som kun japanerne har. Det føles på ingen måde som en kunstig turist-attraktion, men som at få et rigtig indblik i de forskellige sider af japansk kultur.
Da vi gik vinkede de søde damer til os hele vejen ud af haven og ned af gaden.


Besøgt sommer 2018