Viser opslag med etiketten Nordamerika. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nordamerika. Vis alle opslag

fredag den 20. januar 2017

USA: Besøg det ægte Twin Peaks

Twin peaks rejse
De fleste har set den ikoniske og specielle tv-serie Twin Peaks som David Lynch skabte i 90'erne, og efterfølgende er blevet kult.
Derfor er det uden tvivl en sjov oplevelse, at besøge stedet hvor det hele foregår: nemlig Snoqualmie. Salish Lodge og Spa er navnet på the Great Northern hotel i virkeligheden. Og vandfaldet ved hotellet hedder Snoqualmie Falls. Det er bestemt en tur værd at tage hen og besøge vandfaldet, hvis man er i området. Det er virkelig smukt, og en sjov oplevelse.
137 W North Bend Way, North Bend, WA 98045, 

Vi boede faktisk på hotellet - hvilket var sjovt og opleve, især fordi vi havde den smukke udsigt til vandfaldet. Selve hotellet eller restaurant var dog ikke noget specielt, eller noget at råbe hurra for - så det er klart selve oplevelsen der er det værd.

Man kan ligeledes besøge Twin Peaks cafeen, kaldet 'Twede's Cafe' hvor man faktisk KAN få a damn fine cup of cofee og en virkelig lækker cherry pie. Marianne mente det var den bedste kop kaffe hun har fået i USA, hvor kaffen normalt ikke smager af meget.

Twin peaks rejseHvis du nu ikke er den store Twin Peaks fan, så kan det smukke vandfald bestemt stadig være en oplevelse. 

Stedet ligger ligeledes i en smuk nationalpark, så området er bestemt værd at køre rundt i.







Besøgt sommer 2010

fredag den 13. maj 2016

The 4th of July i New York


I 2009 var vi på vores store rundtur i den nordlige del af USA. New York er en af vores favorit byer - det er en by med en hel speciel og unik stemning og følelse, som man kun kan forstå, hvis man har været der. Vi havde nogle dage i New York, som var vores tredje gang i byen.
Da vi ankom til denne hippe storby, var det amerikanernes store uafhængighedsdag, nemlig the 4th of July. Denne dag går amerikanerne meget op i, og den markeres altid med fyrværkeri. Festdagen satte sit præg på den meget travle storby som aldrig sover.

Vi startede aften med at spise en enormt lækker gang sushi. Vi sad i baren og kunne se sushikokken lave vores mad.
Efterfølgende gik vi ned mod hudson river. Det var en flot og klar aften. Men det helt specielle og bemærkesværdige ved byen på denne aften var stilheden. New York er, som rygten siger, en enormt travl by, på alle tidspunkter er der folk og biler på de lange gader.

Byen er bygget snorlige, blokkene står i præcise rækker og linjer.
Da vi gik over en fodgængerovergang, opdagede vi pludselig hvor lige de lange gaderne er. Vi kunne se så langt øjene rækkede ned af gaden - der var helt mennesketomt og kun et par biler, da alle var nede for at se fyrværkeri. En meget speciel oplevelse i denne storby.

Nede ved floden var der fyldt med mennesker, og der blev fyret fyrværkeri af. Det var super flot, og meget kreativt - fyrværkeriet var i de vildeste former, formet som smiles og kasser.
Folk havde stået i flere timer, måske helt fra morgen af, for at få en god plads ved floden. Vi stod ikke ved selve floden, men kunne stadig se og nyde fyrværkeriet. Ingen grund til at bruge hele dagen på at vente, for at få en god plads.

torsdag den 19. september 2013

New York: Carmine's

Carminesnyc.com
200 west 44th st
Restauranten med de største potioner. Vi anede ikke hvor meget vi fik, da vi bestilte. Bestiller man hvidløgsbrød får man nok til en hel familie, og lasagnen var på en størrelse som passede til tre personer. Dette skal man virkelig være opmærksom på.
Ellers god italiensk mad. Husk at bestil bord. 

New York: Gallagher's

Gallaghersnysteakhouse.com
228 W 52nd St
Et sjovt sted, hvor man udefra kan kigge ind i det store køleskab, hvor bøfferne ligger på række. Man bliver serviceret af ældre tjenere. Store gode bøffer. Hvis man ikke er meget sulten kan man dele. 

New York (Brooklyn): Grimaldi's


Grimaldisnyc.com
(Under Brooklyn Bridge) 1 Front Street
Bedste pizza i byen, et must hver eneste gang vi besøger New York. Man tager en tur over Brooklyn bridge til Brooklyn og får sig en lækker pizza efter gåturen. Man vælger en størrelse pizza og så vælger man alt det topping man vil have på - man designer simpelthen sin egen pizza. Man får én stor pizza som man deler.