Cambodia - Siem Reap 2011

Skrevet af Marianne

Når folk hører jeg har været i Siem Reap og har set nogle af de fantastisk templer, spørger de ofte hvilken et af dem, der er min favorit. At udvælge ét enkelt blandt de over 100 skatte området gemmer på kan jeg ganske enkelt ikke. Men skal der endelig falde en dom så må det udvalgte blive det urestaurede Ta Prohm. Når det er sagt så lad os slå det fast med det samme, templerne i Siem Reap er det smukkeste og mest fantastiske vi nogensinde har set.

Templerne i Siem Reap har længe været på rejseønskelisten og har faktisk været planlagt 2 gange tidligere uden det endnu var lykkedes for os at opleve disse vidundere. Påsken 2011 skulle ifølge flybilletten være tilbragt på rundrejse i Japan, men en tsunami og en truende atomkraftværkulykke fik os til at træffe beslutning om, at dette skulle være året, hvor vi endelig skulle opleve Cambodia, håbede vi, for der var mindre end 3 uger til påske og en del rutefly meldte næsten udsolgt på turen fra København til Fjerne Østen. Heldigvis var der en redningsplanke og efter kun få dage sad vi med en fin skræddersyet rejse som Nyhavn rejser havde hjulpet os med.

Singapore

Efter et par rolige stopover dage i Singapore ankommer vi efter 2 timers direkte flyvning med Silkair til Siem Reap lufthavn. Klokken er 8 om aftenen og varmen slår imod os, da vi går ud af flyet. Den søde dørmand på hotellet i Singapore havde på venligste vis prøvet at advare hos. Med skrækslagne øjne fortalte han hvor varmt og beskidt, der er i Cambodia. Det viste sig, at han aldrig selv havde været der, men havde hørt om uhyrlighederne og ja kontrasten mellem Cambodia og det pinligt rene og air conditionerede Singapore er stor. Vi har til gengæld netop trippet utålmodigt for at komme ud til ”det rigtige Østen” med varme, kaos og imødekommende søde mennesker.

Lufthavnen i Siem Reap er blandt de smukkeste, jeg har set. En enkel træbygning opført i cambodiansk stil. Den adskiller sig på positiv vis fra de typisk grimme betonklodser, de fleste lufthavne kan præstere. Der kræves visum for at komme ind i Cambodia, dette købes ved indrejse i landet. Lufthavnen har helt sit eget system hvor 3-4 toldfunktionærer har fingrene i vores pas. Det virker meget uoverskueligt og vi prøver at følge vores pas gå fra hånd til hånd, men mirakuløst inden ret mange minutter, bliver vores navne råbt op og vi har fået visum og indrejse tilladdelse til landet.

Da vi kun har 3 dage i Cambodia, har vi koncentreret os om at se templerne og har planlagt det meste hjemmefra. Vi bliver hentet af en i forvejen bestilt guide og chauffør og kørt til vores hotel Royal Bay In Angkor Resort hvor vi bliver hilst velkommen med bukken og det dejligt glas fristpresset juice. Det bliver for øvrigt en af vores faste ”fødevarer” på hele rejsen. De skønneste flydende varianter over det man kalder frugt kan fås alle steder for stort set ingen penge – det smager himmelsk.

April er ifølge statistikken den varmeste måned i Cambodia. Varmen er dog relativt tør, så selv et par blege danskere holder heden ud uden de store problemer godt hjulpet på vej at masser af vand på flaske. Netop på grund af varmen starter vi eventyret med afgang fra vores hotel kl. 6 om morgenen. Vi har via på forhånd booket guideservice under hele opholdet og har en utrolig dygtig og velvidende guide, der kan fortælle i timevis om hvert enkelt tempels historie, byggestil osv. Hvis man tidligere har været ”udsat” for engelsk talende guider i Asien, ved man, at det kan være en udfordring at forstå den asiatisk/engelske udtale, men vores guide taler det fineste engelsk med et ordforråde, der overstiger de fleste danskeres.

  Dagens ture tilbagelægges i egen tuk-tuk med ”privatchauffør”. Under vores ophold bliver vi helt forelskede i disse tuk-tuk’er, som er en knallert/mindre motorcykel med en lille overdækket vogn spændt bag på. Disse kører rundt alle vegne både i og udenfor byen, og de er utroligt hyggelige at transportere sig rundt i specielt i de meget varme timer.

Vi starter med at køre 13 km uden for Siem Reap for at starte, hvor det hele begyndte ved Roluos templerne, som er de først byggede af dem alle opført i perioden fra 877-889. Turen ad hovedvejen er en oplevelse i sig selv. På bedste Østasiatiske vis kører de mange motorcykler godt læsset med mænd, kvinder, børn, babier, bedstemødre og alt andet man kan finde plads til på sådan et køretøj, ofte kan der sidde en hel familie på en knallert. Vi skiller os ud med vores lyse hud og får mange hilsner, smil og vink med på vejen.

Disse 3 templer har den for perioden meget typiske byggestil. De kan måske bedst beskrives som bikuber og selve udformningen er utroligt smuk. Efter 2 sekunder på stedet er fasinationen allerede stor, og vi er solgt til stanglakrids. Da vi er meget tidligt ude, har vi det hele for os selv og kan stille og roligt nyde de mange detaljer, der præger templerne. Cambodia er idag et overvejende budhistisk land og vi møder en del munke klædt i de typiske orange klæder. Templerne blev i sin tid bygget til hinduistisk trosretning men blev senere budhistiske. De smukke bygningsværker blev opført af den til enhver tid herskende konge. På den tid var det at være konge synonymt med at være en gud, derfor opførte hver konge så mange templer, han kunne nå i sin regeringsperiode. Når en konge døde, blev et evt. tempel under opbygning aldrig færdiggjort, for en gud kan ikke overtage en anden guds tempel. Hovedparten af templerne i Cambodia blev bygget i perioden fra 877 til ca. år 1200. De første er bygget i mursten, mens de senere opførte er bygget i sandsten.

Efter denne første fantastiske oplevelse kører vi tilbage til hotellet hvor vi tager en lille lur og beder en af de tuk-tuk’er, der holder fast foran hotellet, om at køre os til det gamle marked og den centrale del af Siem Reap hvor der er mange dejlige restauranter og butikker. Her er et slaraffenland af boder, der sælger alt fra lækker frugt, grøntsager, kød og fisk til tasker, silketørklæder og beklædning. Cambodia har en stor silkeproduktion og produkterne kan købes til meget fornuftige priser. Man prutter lystigt om prisen, noget vi heldigvis har prøvet før. Det tager lidt tid at finde ud af mønstret omkring de priser, der bliver opgivet, det svinger nemlig en del fra land til land. Vi erfarer at en fornuftig pris som tommelfingerregel er halvdelen af den pris, der lægges ud med fra den handlendes side. Priserne er meget lave og som princip stopper vi ved en pris, hvor vi føler vi har gjort et godt køb. Vi besøger et meget fattigt land og de 2 kr ekstra vi giver for et tørklæde eller en taske, kan have stor betydning for den handlende.

Angkor Thom

Resten af dagens tempelprogram starter med afhentning kl. 14. Denne eftermiddag besøger vi Angkor Thom som er det tempel, der områdemæssigt er størst. Templet er langt større end de 3 vi så til morgen og er unikt ved at alle søjler har udskårne ansigter, som alle er forskellige, fascinerende smukt. Vi tilbringer flere timer her, bare med at beundre de mange små detaljer og får et uforglemmeligt billede med hjem. Vores guide kan et lille fif. Han lægger sig på jorden og får taget vores billede fra en bestemt vinkel, så det ser ud som om Line står næse ved næse med en statue. Denne første dag i Siem Reap har været uforglemmelig og vi glæder os meget til næste dag.

Aftenen tilbringes i den gamle bydel, hvor vi nyder den nok mest kendte Cambodianske ret Amok. Fisk, kød eller grøntsager tilberedt indpakket i Bananblade – smager fantastisk. Generelt er det cambodianske køkken yderst delikat og meget varieret. Det kan bedst beskrives som en kombination mellem vietnamesisk og thailandsk mad. Vi tyller den ene fantastiske friskpressede juice i os efter den anden. Mango, ananas, passionsfrugt, kumquat, appelsiner osv. Priserne er yderst rimelige. En god middag på en pæn restaurant med for- og hovedret, friskpresset juice, vand eller grøn te, vin eller øl fås for et pænt stykke under 100 kr for os begge.

Amok

Programmet den næste dag starter med afhentning i bil kl. 5. Vi skal se solopgang ved et tempel, og har valgt at prioritere stilheden frem for at se den berømte solopgang over Angkor Wat, som er et tilløbsstykke og derfor er besøgt af et utal af mennesker hver eneste morgen. Vi tager den ca. 15 min. Lange gåtur op på bjerget i skarpt tempo, så vores stakkels guide har svært ved at følge med og får sved på panden. Vi vil sikre os at vi ikke går glip af det unikke øjeblik, hvor solen glider op på himlen.

Og det er en oplevelse. Stor og orange stiger den op og med tempelet Phnom Bakheg i forgrunden, er dette et ganske unikt øjeblik, vi har helt for os selv. Næste stop på turen er Angkor Wat det største af alle templerne og også mest berømte. Her kommer en af fordele ved en privat guide endnu engang til syne. Vores guide ved hvornår man skal besøge de forskellige templer uden at stå i kø med alle de andre turister. Da vi kommer til templet er strømmen af mennesker på vej bort fra templet og vi får oplevelsen af templet sammen med kun ganske få andre mennesker.

Inden vi går ind i templet køber vi hvert et tørklæde, som skal dække knæene, ellers får vi ikke lov til at komme op på den øverste etage. Vi fik hjælp af en af vagterne, som vidst var vant til tourister som ikke kunne finde ud af at binde sådan et tørklæde om livet. Vi får meget sjov ud af det, for vi ligner et par tumper og denne beklædning er ikke særlig stabil, så knæene titter lystigt ud den en gang efter den anden.

Angkor Wat (bygget i 1112-1152) er ikke uden grund så velbesøgt. Det er stort, smukt og meget fascinerende med sin næsten 1 km lange og 3 m høje mur, som omkranser templet. Muren er udsmykket med de flotteste udskæringer i sten som i billeder fortæller en stor del af Cambodias liv, som det blev levet på den tid hvor Angkor Wat blev opført. Vi ser kongens swimmingpool, hans bibiliotker, tårnene hvor akustikken er helt unik og nyder udsigten fra toppen iklædt vores tørklæder. En stor oplevelse som vi ikke kan forstå, vi ikke har sørget for at få tidligere i vores liv.

Efter endnu en siestapause på hotellet midt på dagen, kører vi i vores private bil ca. 35 km uden for Siem Reap. Det er en fin tur gennem små landsbyer med huse på pæle (holder slange og malaria myg lidt i skak). Efter den hyggelige køretur kommer vi til Banteay Srei, et tempel som er meget anderledes i sin stil. Meget langstrakt og med utroligt flotte udskæringer, helt klart turen være. Dette tempel blev opdaget af en fransk videnskabsmand som selv har rejst midler til at restaurer det for. Det er for øvrigt meget kendetegnede at mange af templerne i Siem Reap og omegn er istandsat med midler rejst i mange lande rundt om i verden.

 

Sidste tempel vi besøger under vores Cambodia rejse er Ta Prohm, nok det tempel de fleste vesterlændinge kender bedst, da det er her visse scener af Tomb Raider filmen er optaget. Det er det af templerne, vi har glædet os mest til at se, men selv forventningens glæde står ikke mål med dette ubeskrivelige sted.

Det er uden sidestykke det mest fantastiske vi nogensinde har set. Templet ligger midt i junglen og er stort set aldrig blevet restaureret. Grundet Cambodias varme klima med våde måneder i sommerhalvåret er vækstbetingelserne for bevoksningen rigtig gode, og det fornemmer man uden tvivl under besøget ved dette tempel. Træerne har på det nærmeste erobret Ta Prohm og indgår som en del af templets konstruktion.

Træerne er så store, at rødderne alene er højere end selve templet og de klamrer sig til murværket som lianer. Det er virkelig fantastisk og på turen gennem det temmelig store tempel, bliver vi mere og mere fascinerede. Man har i flere omgange overvejet at fjerne dele af træerne for at kunne gennemføre en restaurering, men har opgivet planerne ved udsigten til at se hele templet styrte sammen, da tæerne og deres rødder mange steder holder bygningerne oppe. Det er med dette unikke syn på nethinden vi tager tilbage til hotellet med et løfte til os selv og Cambodia om, at vi kommet tilbage så snart det overhovedet bliver muligt.

På cykel – Ring of Kerry

Skrevet af Marianne

22 km i regn og modvind på cykel til toppen af et bjerg, en eventyrlig smuk natur som taget ud af en Irish Spring reklame, hjælpsomme og imødekommende irere samt alt det friske fisk og skalddyr man orker at spise er nogle af de fantastiske ting en cykeltur i Irland kan byde på.

Ingen af os har tidligere besøgt den Grønne Ø, så nu kan denne oplevelse ikke vente længere. Vi har maksimalt 2 uger til opholdet og vil gerne det hele; Se den smukke natur med grønne marker, stengærder, masser af får, små stenhuse, besøge et par pubber og møde de venlige irere i de små byer. Et besøg på Go Irelands hjemmeside og en grundig læsning af Lonely Planets Ireland guide afgør sagen, vi skal til Kerry og opleve The Ring of Kerry i det sydvestlige hjørne af Irland. Ring of Kerry er en rute, der som navnet antyder, er en ringvej, hvor man starter og slutter samme sted, typisk i områdets største by Killarney, som ligger nordligst på ruten. Ring of Kerry er ca. 210 km lang. De fleste tager turen i bil eller bus over et par dage. Enkelte mere friske tager turen på cykel, mens få entusiaster vandrer den lange rute. Da vi gerne vil ud og klø et får under hagen og indsnuse det våde græs, bliver vi enige om at tage turen på cykel. Da vi samtidig har en forkærlighed for luksus, vælger vi den mere magelige rejsemåde, hvor der på forhånd er bestilt overnatning på Bed & Breakfast på hele ruten. Desuden bliver vores baggage transporteret i bil, mens vi tramper i pedalerne. Alt dette kan ordnes hjemmefra via internettet hos bl.a Go Ireland, som også sørger for at bestille cykler samt står til rådighed med assistanse såfremt noget går galt undervejs. Dette er en smule angstfremkaldende for mig, der altid bestiller al ting selv på vores rejser og sjældent går ind på en restaurant uden anmeldelser og anbefalinger er indhentet på forhånd. Dog viser det sig, at vi er i de bedste hænder, og vi slapper af og nyder, at alt det praktiske for en gangs skyld er klaret af andre end os selv.

Irland har 2 officielle sprog irsk/gælisk, som er helt uforståeligt og absolut ikke ligner nogen af de sprog, vi kender i forvejen, og så naturligvis engelsk. Alle officielle dokumenter, officielle titler og gadenavne skal stå på begge sprog, og vi opdager hurtigt, at vi er i én af de få områder i Irland, hvor gælisk er det mest udbredte sprog.

Sidst på lørdagen ankommer vi til Killarney og det første Bed & Breakfast; Collins B&B. Et lille privat hjem i et hyggeligt beboelsesområde med en fantastisk service og det sødest værtspar, som straks ved ankomsten bringer en potte te og ingefærsmåkager op på værelset. Vi skynder os til O’Sullivan’s Bikeshop, hvor vores mountainbikes venter på os. De leveres fuldt udstyret med cykeltasker, cykelpumpe, lappegrej samt baggageelastikker, det eneste vi har med hjemmefra er vores cykelhjelme.

Chapter 40 - Nu lukket

De kommende dage skal vi overnatte og derfor også spise vores måltider i små byer og forventer os pubmad af gennemsnitlig kvalitet. Vi bliver derfor enige om at lægge ud med en god restaurant i den større by Killarney. Det skal vise sig at blive et udsøgt måltid vi spiser hos Chapter 40. Flotte anretninger med mange små og lækre retter, et sted der varmt kan anbefales. Også betjeningen byder på den typiske irske imødekommenhed. I november 2012 lukkede restaurant Chapter 40 desværre. Overtjeneren hører vi skal cykle Ring of Kerry og er fuld af beundring, hvilket faktisk giver os en smule betænkeligheder, da vi indtil nu har troet at denne måde at tage turen på, er noget man bare gør. Disse første advarsler om hårde cykelture op ad bjerge skal vise sig ikke at blive de sidste.

Første cykeldag indledes med svingende portioner af typisk irsk morgenmad; Æg, varme tomater, bacon, toast, hvid- og sort budding. Sidste 2 ting er en slags stegt havregrød og en krydret udgave af vores danske blodpølse. Godt mætte kører vi af sted på de første 50 km, som udgør dagens etape. Første del af turen foregår på hovedvejen, men snart kan vi dreje fra og starte en lang strækning på små og krogede veje. Turen er smuk og forskelligartet med masser af stengærder, grønne marker og får. Mange af fårene er overmalet med røde og blå striber, så de ligner omvandrende flag. I denne del af landet regner det en del, men temperaturen er højere end i Danmark bl.a pga. Golfstrømmen, som passerer denne del af Irland.

Resultatet er det smukkeste blomsterhav med bl.a. hortensia så store som hække og farver så intense, at det næsten skærer i øjnene. Det er som at træde direkte ind i en billedbog, helt utroligt smukt.

 Vejen går pænt og støt opad en stor del af ruten, så vi er meget glade for vores mountainbikes. Vi er meget opsatte på ikke at køre forkert og checker hyppigt det udleverede kort samt rutebeskrivelsen, da vi meget nødigt vil køre fejl af den eneste pub, vi efter anvisningerne skal kommer forbi efter ca. 30 km. Det skal hurtigt vise sig at rutebeskrivelserne ofte enten er direkte forkerte eller mangelfulde, så vi dobbeltchecker altid med det udprintede kort. Efter ca. 3 timer på cykel ankommer vi dog uden problemer til pubben, som ligger midt ude i ”ingen mands land”. Pubben er den eneste i miles omkreds, og den har sin egen lille folk af faste stamgæsterne, som hygger sig med Guinness i glassene. Vi slår os ned med en toasted sandwich, som er det eneste mad, de kan byde på. Med nyt brændstof i benene fortsætter vi gennem det smukkeste område med små vandløb, stenbroer, vildt voksende kristjørn store som træer og langs den meget smukke Caragh Lake. Midt på eftermiddagen når vi dagens B&B i Glenbeigh – Kerry Ocean Lodge. Et fint sted dog noget upersonligt primært pga. det større antal værelser (20) end de øvrige steder, vi overnatter på turen. Aftenen tilbringes med at læse de medbragte bøger samt en omgang Steaksandwich og Irish Stew på den lokale Pub.

Dag 2 lægger vi hårdt ud med 1½ km op ad en stejl bakke langs med den meget smukke kyst. Turen kan pga. af hældningen som er meget stejl ikke køres på cykel, så vi trækker opad og kan gradvist nyde mere og mere af den smukke kyst, som åbner sig under os, jo længere vi kommer op. Denne dag er det rene svir og klart den letteste af dem alle rent cykelmæssigt. En stor del af de næsten 50 km langs med bla. Dingle Bay til Waterville, som ligger i det vestligste hjørne af turen, går ned af bakke. Også idag kører vi ad de smukkest små veje med de skønneste blomster. Lige netop dette er en udfordring for mig, som aldrig har kunnet gå en tur i naturen uden at vende hjem med favnen fuld af friskplukkede blomster. Men det nytter jo ikke noget at tage for sig af herlighederne, når de ikke kan komme i en vase med vand. På hele cykelturen nyder vi i fulde drag den utrolig store gæstfrihed, irerne viser os. Generelt hilser folk pænt på os, om de passerer os gående eller i bil, og når vi stopper for at checke vores kort, går der sjældent mere end 1 minut før en bil holder ind og spørger, om vi behøver hjælp. Det er meget rørende, og noget vi danskere kunne lære af.

Dagens frokoststop sker i Caherciveen, en smuk gammel by med et lille prinsesseslot og en flot katedral. Her er fyldt med Pubber, men det skal snart vise sig, at hovedparten af disse holder lukket om mandagen. Vi finder dog et udmærket spisested, hvor vi går om bord i det lækreste stykke mørkt brød (er et meget typisk brød i området, en blanding mellem et lyst brød og rugbrød) toppet godt op med frisk krabbekød fra Dingle øen lige uden for byen. Enkelt serveret med citron og mayonnaise og udsøgt lækkert. Sidste del af dagens tur foregår ad hovedvejen, så den skal bare overstås.

Her køres stærkt og tæt så vi koncentrerer os om trafikken og når hurtigt frem til den smukke lille kystby Waterville. Her skal vi tilbringe 2 nætter på Klondike House. Et lille B&B hvor vi får det fineste værelse med en lille karnap med direkte udsigt ud over vandet og bjergene, helt fantastisk beroligende at sidder her med en bog eller en kop te.

Den næste dags hvileophold i Waterville byder på en ”lille” cykeltur på 25 km til de nærliggende byer, Irish Coffee og hjemmebagt kage siddende på strandpromenaden samt shopping.

Vi får bl.a. hver købt en varm irsk striksweather, og får på den måde en bid af de irske får med os hjem. Da vi befinder os ved kysten, står aftensmaden typisk på lækre og friske fisk, selv pubbernes Fish & Chips er panerede store tykke torskefileter, så friske at de smelter på tungen.

Der er en klar fordel ved at tage den lange tur på cykel. Man får en helt naturlig god appetit af alt den motion. Vi sætter begge uden problemer 3 retter til livs hver aften, noget vi aldrig før har kunnet præstere.

Dag 5 vågner vi op til kraftig vind – 17 m i sekundet skal de vise sig - og fin støvregn. Denne dag skal ifølge beskrivelserne være den hårdeste, da ruten starter med 7 km opad til toppen af et lille bjergpas. Desværre er vinden i den forkerte retning, så vi har direkte modvind. Derfor er det med et lidt mindre smil på læben, vi starter på turen mod Sneem. Turen er hård, men vi får hurtigt en gulerod at køre efter. Efter ca. 1 km kommer et ungt engelsk par kørende forbi os, med den mandlige del af selskabet et pænt stykke foran kæresten. Desværre har han så travlt med at komme først op ad bjerget, at han ikke opdager at hans kæreste taber sin cykelkæde. Vores mission på vej op til toppen bliver derfor at prøve at indhente denne mand, så han kan komme sin bedre halvdel til hjælp. Det lykkes først efter ca. 3 km, og det er med slet skjult fryd, vi ser egoisten vende næsen nedad igen. Gad vide hvad Oddsene er for, at de 2 er kærester, når de vender hjem fra Irland. Langt om længe når vi toppen, hvor vi som forventet ikke kan se noget som helst af den ellers storslåede udsigt. Sejren og følelsen af at være seje er dog ikke til at tage fejl af, og vi kører ned på den anden side, en tur der klares på ingen tid. Hovedparten af dagens rute går langs med den sydligste del af kysten gennem små badebyer og en kystlinie med de smukkeste klippeformationer. Da det fortsat både regner og blæser, tager vi de knap 50 km i én køre og kommer frem til hyggelige Sneem allerede lige over middag til stor forbavselse for ejerne af Bank House, hvor vi skal overnatte.

Sneem

Dette lille B&B ligger midt på byens torv, som er omkranset af små gamle huse malet i de dejligste pastelfarver. Opholdet her er som at bo på et museum, små smalle trapper, antikke møbler og en dejlig udsigt fra vinduet med altankasse og frodige blomster. Efter en dejlig portion Fish and Chips, en enkelt øl og dessert tager vi en lur og hygger med vores bøger før aftenens måltid, som denne dag består af det lækreste lam.

Torsdag er dagen, hvor vi igen skal vende næsen nordpå mod Killarney, hvor turen startede. I dag kører vi inde i landet i et område, hvor der er store vidder, bjerge, kæmpe marker med masser af får, som også til tider forvilder sig ud på vejen. Her er meget øde, og vi nyder at få en ”lille snak” med får og køer, som pænt svarer igen, når vi kører forbi og siger mææææ eller muuu. Turen byder på ca. 22 km støt opad, noget vi ikke har kunnet læse ud af rejsebeskrivelsen, men vi er friske og har jo vores mountainbikes.

The Pancake Cottage

Dog er ”The Pancake Cottage” mere end meget velkommen, da den dukker op knap 5 km fra toppen. Dette lille intime sted har et kæmpe menukort med mange forskellige slags pandekager. Vi kan varmt anbefale fyld af revne æbler og kanel eller jordbær og smeltet chokolade, og er du på cykel så husk at få en god klump vanilleis på. Med masser af sukker i kroppen tager vi den sidste del af bjergetapen og må ved ankomsten til toppen af bjerget klart erkende, at det er hver eneste trap i pedalerne værd. Vi er højt oppe, og det bærer landskabet præg af.

Sparsom bevoksning, barsk men betagende smukt med en stor blå bjergsø og naturligvis masser af grønne marker og får. Da vi får løsrevet os starter vi en dejlig og meget lang tur nedad. Vi kører gennem skovområder, mange dekorative klippeformationer, bjerggeder, vandfald og åer. Sidste del af turen frem til Killarney foregår langs en meget stor og smuk sø, og det er med denne fantastiske udsigt lagret i hukommelsen vi kører ind i indkørslen på Collings B&B, hvor vi startede turen for 6 dagen siden.

Praktiske oplysninger;

• Flere flyselskaber bl.a. SAS flyver til fornuftige priser direkte fra København til Dublin.
• Der går lufthavnsbus fra Dublin lufthavn til byens hovedbanegård Heuston. Tog fra Dublin til Killarney med ét skift undervejs tage ca. 4 timer. Billetter købes billigst på nettet http://www.irishrail.ie. Billetter udbydes til salg ca. 1 måned før den dato man skal rejse og koster ca. 20 Euro hver vej pr. person. Der er begrænset plads til baggage i togene og taskerne skal løftes op i baggagenettet, hvilket kan give visse udfordringer, hvis bagagen er for tung. Der kan købes mad og drikkevarer om bord på toget som også har toilet. * Vi bestilte en pakkerejse hos Go Ireland http://www.govisitireland.com/cycling.html. Pakken inkluderer – 7 dages cykelleje, 7 overnatninger på B&B med eget badeværelse og morgenmad. Transport af baggage. Rutebeskrivelser og kort samt assistance i tilfælde af problemer. Pris pr. person ca. 5000 kr.
• Vi tog turen i ro og mag og tilbagelagde de ca. 50 km om dagen på 4-5 timer.
• Det kan anbefales at medbringe egen cykelhjelm. Regntøj og gummistøvler er et must.
• Man kører i venstre side af vejen i Irland, dog noget man hurtigt vender sig til.
• Ring of Kerry kan køres af de fleste. Kræver blot man har en fornuftig grundkondition.
• Det kan ikke anbefales at tage mindre børn med på turen. Hovedparten af turen foregår på mindre veje, men visse strækninger køres på den meget befærdede hovedvej uden cykelsti.
• Hvis man kan lide fisk og skalddyr, så sørg for at bestille dette når I spiser ude. Man får havets frugter af meget høj kvalitet og til fornuftige priser.
• Prisniveauet er en del lavere end i Danmark både i dagligvarebutikkerne samt på Pubber og i restauranter
• Møntfoden i Irland er Euro.

Besøgt sommer 2011

Venedig: Ostaria da Simson

www.ostariadasimson.it/site
Fondamenta dei Felzi 6316

Ostaria da Simson er en hyggelig meget lille restaurant som ligger lige ud til en kanal - et rigtig fint sted, hvor der lidt længere henne er en bro og kanalen deler sig i to (godt sted til billeder). De to ejere er henholdsvis i køkkenet og på gulvet som tjener, og bevæger sig rundt i restauranten, meget stille og roligt og giver en super hyggelig stemning. Samtidig kan man også se køkkenet og alt kokken laver, og kan på den måde følge med i hvad der sker. Maden er selvfølgelig også rigtig lækker, og stedet kan klart anbefales. Man skal sørge for at bestille bord.

Besøgt sommer 2012

Venedig: Trattoria Alla Rivetta

Adresse: Castello, 4625
Restauranten har lukket mandag.

Vores absolutte yndlingsrestaurant i Venedig hedder Trattoria Alla Rivetta.

Man kan dog ikke bestille bord her, og det er vel besøgt. Derfor må man være villig til at vente i op til 30-45 min på et ledigt bord. Man venter lige ved indgangen ved siden af restaurantens bar, og man kan ikke se det er kedeligt. Der er godt gang i restauranten, og tjenerne render frem og tilbage. Så snart man kommer ind af døren og stiller sig i køen, får man et glas rødvin i hånden på husets regning. Hvis man står der længere, kan bartenderen finde på at uddele små stykker grillet fisk, påskeæg eller hvad han nu har ved hånden. 

Stemningen blandt tjenerne er hyggelig, afslappet og meget italiensk. Vi bliver placeret for enden af et bord ved siden af et ægtepar, som har inviteret deres ældre mødre med i byen. Når da 2 af tjenerne ”slås om” at få lov til at betjene os, fordi vi er ”så smukke”, skuler de to ældre damer dog en smule til os 2 danskere. Vi tager det dog fra den positive side og nyder vores lækre friske pasta med krabber samt en skøn tiramisu.

Besøgt 2012

Venedig 2012

På besøg i en af Europas smukkeste byer, Venedig.

Man skylder sig selv mindst én gang at besøge den romantiske by Venedig inden den synker i havet eller ganske enkelt forfalder. Det første tager forhåbentlig mange år endnu, men den udsatte by bærer præg af de økonomisk hårde tider mange lande i Europa inkl. Italien lider under i øjeblikket. Mange af husene trænger til restaurering.

Den meget maleriske by ligger i det nordøstlige Italien, og er på UNESCOs verdensarvliste.

I Venedig, bevæger man sig igennem de smalle gader, op og ned af broer, langs kanaler og forbi små eller store flotte pladser - man ved aldrig hvor den næste vej fører en hen, eller hvad man vil se når man drejer af det næste hjørne. Under besøget i Venedig ser man ingen biler og alt foregår på byens store floder. Politi-både, DHL-både, Ambulance-både.

Venedig er en af de smukkeste byer vi endnu har besøgt, og langt dejligere end vi på forhånd havde forestillet os. Vores tur startede med direkte fly fra København til Venedigs Marco Polo lufthavn som ligger lige uden for byen. Vi er enige om, at det eneste rigtige, er at ankomme til en by uden biler via vandvejen, så vi har købt billetter til vandbussen hjemmefra via internettet. Man kan også tage alm. bus eller taxa, som kører til hovedbanegården i den nordlige udkant af byen. Vi nåede dog alligevel at blive en smule søsyge af at vendte på den flydende platform, som fungerer som venteværelse for vandbussen. Selve turen går dog fint, og tager omkring 5 kvarter.

Byen har en masse stoppesteder, rundt om byen og langs Canal Grande. Man kan tage en fin tur gennem byen på Canal Grande - men søg for at du tager båden den RIGTIGE vej. Vi tog nemlig båden fra den anden ende af kanalen - en båd som sejlede den forkerte vej, og derfor hele vejen UDEN OM byen, og ikke igennem. Man kan også vælge, at tage en gondol og sejle igennem kanalerne - det er dog meget dyrt og alene til for touristerne. Ikke noget vi gad bruge vores penge på.

Hvis man tager en tur til Venedig, skal man dog regne med at få brugt sine ben godt og grundigt - at gå rundt i Venedigts gader, er den centrale ide med at besøge denne by.

Marcus Pladsen er det centrale sted i Venedig. Der er mange mennesker specielt i løbet af dagen, hvor passagererne fra krydstogtskibene skal besøge Venedig. Vi lærer dog hurtigt, at der forventeligt er typiske steder de alle besøger, og vi finder i løbet af de 4 dages ophold en lang række små åndehuller, hvor vi stort set kun møder de venetianske beboere. Marcus Pladsen er imponerende og flot med Dogepaladset, Marcus kirken og fyldt med duer. Pladsen er omkranset af dyre butikker og restauranter. Vær opmærksom på at kaffen her er mere end ekstrem dyr, specielt hvis den indtages ved at bord på pladsen - så gå hellere et andet sted hen.

Desværre var man på Marcus Pladsen i gang med restaurering da vi var på besøg, så en del af området var skæmmet af stilladser med kæmpe reklamebannere, hvilket absolut ikke pyntede på de gamle bygninger.

Hotel

Meget tæt på Marcus pladsen ligger vores lille hotel. Tilfredsheden var stor, da vi blev vist ind på vores yderst charmerende hotelværelse på Hotel Villa Igea. Et hjørneværelse, med skodder for de 4 vinduer og udsigt ned til et lille torv samt den smukke hvide St. Zaccaria kirke. Hvis man er af den nysgerrige slags, kan man bruge timer på at følge med i livet på det lille torv. Vi var i Venedig lige før påske og dermed i højsæsonen. Pris 700 Euro for 4 overnatninger inkl. en ganske udemærket morgenmad.

Shopping

I Venedig er der mange butikker at besøge, hvis man går efter tøj, er det dog typisk de dyre mærkevarer der sælges.

Det man ser aller mest i Venedig, er deres smukke festivalmasker. Gaderne er fyldt med butikker som sælger disse masker, de er meget farvestrålende og flotte.

Det er meget typisk venetiansk. Nogle butikker har eget værksted, hvor man kan se dette meget specielle håndværk blive udført og få en maske af rigtig god kvalitet med hjem. Man kan tydeligt se forskel på masker af god kvalitet, og de billige versioner.

En anden gennemgående ting i butiksbilledet er glasvarer. Øen Murano, som ligger lige udenfor Venedig, er kendt for sine glaspusterier, og man kan besøge øen via vandbus. Går man efter gode fødevarer, er der et dejligt lille marked (Rialto markedet) på den vestlige side af Rialto broen. Her købte vi bl.a. lækre soltørrede tomater og nød at se på et stort udbud af hvide asparges og de fineste små artiskokker. Som andre steder i Italien byder Venedig på gode olier, lækre skinker og pølser samt delikate oste.

Restauranter

Som altid i Italien, kan man vidst aldrig klage over mangel på god mad. I Venedig kan man specielt få lækker friske fisk og skaldyr, en af nationalretterne er "pasta med Cuttlefish" - altså pasta med blæksprutte inkl. blæk, sugekopper osv. Retten smager som sådan ganske udmærket, men det er måske lidt grænseoverskridende at skulle spise en kulsort ret, som efterlader masser af farve på tallerkenen, tænder, læber og tunge. Sjovt nok at prøve, selv om Marianne, som bestilte retten, dog ikke spiser helt op.

Vores absolutte yndlingsrestaurant lå tæt på vores hotel, Trattoria Alla Rivetta. Her kan ikke bestilles bord, så man skal have tålmodighed til at vente i op til 30-45 min på et ledigt bord. Ventetiden i indgangen ved siden af baren er dog alt andet end kedelig. Så snart vi kommer ind af døren, får vi på husets regning et glas rødvin i hånden. Trækker det ud med at få et bord, kan bartenderen finde på at uddele små stykker grillet fisk, påskeæg eller hvad han nu har at gøre godt med. Stemningen blandt tjenerne er hyggelig, afslappet og meget italiensk. Vi bliver placeret for enden af et bord ved siden af et ægtepar, som har inviteret deres ældre mødre med i byen. Da 2 af tjenerne ”slås om” at få lov til at betjene os, fordi vi er ”så smukke” (utroligt som Marianne pludselig kan forstå både det ene og andet på italiensk), skuler de to ældre damer dog en smule til os 2 danskere. Vi tager det dog fra den positive side og nyder vores lækre friske pasta med krabber samt en skøn tiramisu. Restauranten har lukket mandag.

Ostaria da Simson er en hyggelig meget lille restaurant med god mad, som klart kan anbefaldes. Man skal dog sørge for at have bestilt bord (ostariadasimson@gmail.com)

Besøgt 2012