Sjove og brugbare detaljer om Japan og japanerne

Vi står i kø og holder til venstre

Japan er et tæt befolket land. Der er mange mennesker, rigtig mange mennesker. Men japanerne kan godt lide der er styr på tingene og orden. Derfor ligger det i høj grad i deres kultur, at man står i kø. Jo vist, der er da også køkultur i Danmark (for det meste). Vi står i kø i supermarked eller når vi skal til koncerter. Men i Japan er det taget til det lidt mere ekstreme. Japanerne står i kø når de skal på toget - og det ligger så dybt i deres kultur, at der faktisk er markeret linjer i gulvet på perronen, hvor man skal stå i kø. Går du igennem togstationer, er det også vigtigt hele tiden at holde til venstre. Der er endda i travle perioder personale ansat til at stå og sige, at man skal holde til venstre.

Hensyn og venlighed

Japanerne er enormt høflige og meget hensynsfulde - helt som deres rygte er. Det betyder også, at man som turist skal tage lidt ekstra hensyn og virkelig tænke over at opføre sig ordentligt. Det er fx. enormt uhøfligt at råbe eller tale alt for højt - på et tidspunkt oplevede vi nogle amerikanske turister stå og råbe til hinanden, og vi kunne tydeligt mærke at det var total forkert fortolkning af stemningen.

Efter 20 dage i Japan, kunne vi også mærke stor forskel da vi ankom i lufthavnen til Helsinki. Pludselig viste folk ikke stort hensyn og gik bl.a. ind i hinanden eller tæt på hinanden. I Japan er man meget opmærksom på hinanden i bybilledet, og man holder afstand.

På et tidpsunkt spiste vi på en restaurant, hvor de ikke forstod engelsk. Vi bestilte nogle ting, som vi heller ikke vidste hvad var - fordi det hele stod på japansk. Da vi så gik fra restauranten, var regningen pludselig ualmindelig stor - det dyreste sted vi har spist. Så vi har tydeligvis bestilt meget mere, end hvad vi endte med at få. Men det ville være alt for uhøftligt at klage (og vi kunne heller ikke så godt kommunikere med dem), så vi endte simpelthen med ikke at sige noget.

Så længe man er høflig, afdæmpet og imødekommende, så kan det ikke gå galt. Og japanerne ved godt at man ikke kender alt til deres kultur.

Sko

Japanerne har ikke sko på indenfor - ligesom os. Det gælder dog ikke kun private hjem, men også mere offentlige steder som templer og de fleste hoteller. Alle steder vi boede, skulle vi stille skoene ved indgangen, og hoppe i et par sutsko. Det var hyggeligt, og det er på mange punkter også en rigtig fin måde at holde stedet rent.

Du er dog aldrig i tvivl om hvornår du skal tage skoene af - der er altid hylder til skoene. Derudover er der næsten altid et højt trin op, som tydeligt adskiller udenfor fra indenfor miljøet.

Verdens mest fancy toiletter 

I har sikkert hørt om dem; de vilde japanske robot-toiletter. Men måske er du ikke klar over hvor udbredte og stor en del af den japanske kultur de er.

Da vi ankommer til lufthavnen i Tokyo, efter en lang og trættende flyrejse, er de første reklamer vi ser måske ikke lige hvad vi forventede. Over alt er der nemlig reklamer for toiletter! Japanerne elsker deres robottoiletter. Og allerede når vi skal på toilettet første gang - nemlig i lufthavnen - møder vi disse dem. Med en smule frygt, står vi og kigger på monsteret. Får man sprøjtet vand på sig, når man sætter sig ned? Vil den begynde at bevæge sig? Og forskrækkelsen sætter ind, når man får taget sig sammen, sætter sig ned på sædet, og toilettet så begynder at lave en mekanisk lyd!

Men bare rolig, toilettet gør ikke noget, før du beder den om det. Og man vænner sig hurtigt til, at toilettet registrerer når du sætter dig ned, og begynder at sige lyde. Nogle gange spiller de også fugle og andre naturlyde - det helt normalt! Det fordi den der har brugt det før, har glemt at slå det fra. Og det er egentlig også meget hyggeligt.

Knapper er der nok af! Ofte er der over 20 stk, de mere simple udgaver har kun 5. Heldigvis er japanerne ofte søde nok til at sætte skilte på, hvor der står på engelsk hvad de forskellige ting betyder, ellers så lærer man hurtigt hvilken knap der er skyl ud.

INGEN skrald, men hvor er skraldespandene?

Japan er meget ren, og skiller sig derfor ud fra det meste af resten af Asien. Japanerne går enormt meget op i, at alting skal holdes rent, og at man ihvertfald ikke smider skrald på gaden, i metroen eller andre offentlige steder. Det er endda uhøftligt at gå og spise samtidig, for der er sandsynlighed for at man taber maden. Vi så en kontrollør tage en sur snak, dog venlig, (det er jo japaner trods alt) snak med en mand, fordi han havde sat en flaske på gulvet i en letbane.

Og så skulle man måske tro, at der var skraldespande over alt, så man kan smide skraldet ud. Men nej, det er en direkte udfordring at finde en skraldespand. Derfor måtte vi ofte gå rundt med skralden i lang tid, og blev enormt begejsret hver gang vi fandt en skraldespand. Heldigvis får man altid en pose med, når man køber mad, bl.a. i 7/Eleven. Selvom det jo godt nok ikke er så godt for miljøet.

Vending maskiner

Skraldespande skal du gå langt for at finde - men vending maskiner dem er der masser af! For at overdrive lidt, så giver det et meget godt billede at sige, at der står en vending machine på hvert en hjørne.

Vending maskinerne indeholder drikkevarer; vand, sodavand, øl og iste. En gang imellem ser man også en med cigaretter.

I starten er det sjovt med alle de vending machiner, men snart bliver du afhængig af dem og kommer virkelig til at holde af dem. Der er langt flere af dem, end butikker, og det betyder de er en fantastisk kilde til vand - som man i HØJ grad har brug for i Japan. Man skal dog ikke altid tage den første og bedste vending machine - der er nemlig forskel på prisen, så man skal lige lære priserne at kende, og så ved man at 100 yen er en fair pris for en falske vand.

Sjove engelske formuleringer

Engelsk er nødvendigvis ikke et særlig let sprog! Slet ikke når man bruger en helt anden sprogstamme og både ens skrifttegn og selve forståelse sammensætning af sætninger og ord er helt anderledes.

Det betyder også, at japanerne ikke altid har helt let ved engelsk. Det heller ikke altid man kan finde nogen som forstår engelsk, men det oplevede vi dog aldrig som et problem i Japan. De er faktisk rigtig gode til at skilte - og hvis man har google maps og apps som hjælper en med transport, så kan man klare meget.

Men netop skilte, er ikke altid oversat af en engelsk-ekspert, og derfor er der altså nogle enormt underholdende oversættelser og formuleringer på engelsk rundt omkring i Japan.

Det skal ikke forståes nedladende, men bare som en lille sjove detalje, som er ret hyggelig at lægge mærke til når man er ude og rejse i Japan. Og så er det bare dejligt, at de gerne vil hjælpe os dumme turister med engelske skilte - selvom de ikke altid er helt forståelige.

Transport

Rejs med Japan Rail Pass

Hvis du har tænkt dig at rejse lidt rundt i Japan, så er Japan Rail Pass et must! Med det, kan du rejse med de fleste shikansen linjer (de ultra hurtige toge, som kører lange strækninger). Du kan også rejse med andre lokale toglinjer, og få rabatter på forskellige attraktioner.

Download appen Hyperdia, her kan du søge på rejse, og se hvilke Japan Rail Passet dækker.

Japan Rail Pass er lavet til turister, og det SKAL bestilles hjemmefra før du tager afsted. Gør det derfor i god tid, da du skal nå at få en bekræftelse med posten. Denne tager du med til Japan, hvor du får dit pas i lufthavnen.

Fordi shinkansen-togene kører så hurtigt, er det et enormt godt alternativ til at tage fly - det er også klart billigere. Du kan også sagtens have din kuffert med i toget, så der er ret god plads ved sæderne.

Med et Japan Rail Pass kan du også reservere sæder gratis - gør det på togstationerne. Ellers er der også altid vogne, som er uden sædereservation.

Suica

Det kan let være besværligt at tage toge og busser i Japan, da det ofte ikke er de samme selskaber

som ejer de forskellige togbanner og busser.

Et suica-kort er lidt det samme som et rejsekort, og det er enormt smart! Du kan fylde det op i automater, og kan køre næsten over alt med det. Nogle steder kan man endda betale med det, f.eks. ved indgangen til parker. Suica-kortet virker i Tokyo, Osaka, Kyoto og Hiroshima - muligvis andre steder, men det var her vi brugte det.

Lomme-wifi er et must

Vi havde kun adressen til vores hotel i Osaka på japansk

At bruge mobildata i udlandet bliver hurtigt virkelig dyrt. Mange steder kan du også sagtens leve uden at bruge internettet, det er for det meste dejligt at få en pause. Men i Japan, kan du ikke leve uden internet! Selvom ting står på engelsk mange steder, så er det meste på japansk - som jo skrives med helt andre skrifttegn end dansk! Derfor er det næsten umuligt at tyde og genkende ord.

Google maps er derfor nærmest livsnødvendigt i Japan, for ellers kan du simpelthen ikke finde rundt, når alle vejnavnene står på japansk. 

Også transportsystemet er meget indviklet, så apps som kan hjælpe med hvilken tog du skal tage er virkelig hjælpsomt.

I Japan kan man noget så fantastisk, som at leje et lomme-wifi. Det er en lille wifi-boks, som du kan tage med dig og tilknytte din mobil hvor som helst! Det er genialt, og virkelig ikke særlig dyrt. Vi gav 600 kr for 25 dage.

Vi bestilte vores fra denne hjemmeside: globaladvancedcomm.com/, som jeg kunne se havde fået gode anmeldelser. Selvom når man bestille, det måske ikke ser helt sikkert ud pga. hjemmesidens gamle udseende, så havde vi altså ingen problemer med dem. Lomme-wifien blev leveret ved et posthus i lufthavnen, og vi hentede det her da vi ankom. Da vi skulle afsted igen, afleverede vi det blot igen i den meldfølgende konvolut. 

Mad og restaurantbesøg

Drikkepenge giver man IKKE i Japan, det er uhøfligt! Så der er ingen grund til at sidde og svede over, hvor meget din søde tjener skal have.

På restauranterne betaler man sjældent ved bordet. Normalt er der et lille bord oppe ved døren, hvor man går hen og betaler når man forlader stedet. Regningen kommer også ofte af sig selv, sammen med din mad. Du skal være opmærksom på, at der kan være seating charge - altså at du betaler for bordet. Det kaldes Otoshi, så hold øje med det, hvis din regning står med vores bogstaver. 

I Japan spiser man med pinde - så det er en god ting at kunne. Vand er altid gratis - du får det automatisk ved bordet, eller der er en automat, hvor du selv kan hente det. Det kunne vi godt lære noget af her i Danmark.

Japan har enormt lækkert mad, og der er så mange spændende ting man bare skal prøve! Okonomiyaki, gyoza, sushi, ramen, takoyaki. Søg lidt rundt på nettet, og se hvad der er specialiteten hvor du skal hen.

Japanerne har et meget travlt liv. Derfor har de simpelthen de vildeste 7-Eleven. Det er ikke kedelig 7-Eleven mad, som man kender fra Danmark, men faktisk af rigtig fin kvalitet. Det er et smart sted at få noget frokost, hvis man har en travl dag. De har alt fra sushi og supper til store hovedretter. Og det er ikke udsædvanligt at de har en microovn stående, som man bare selv bruger.

Jeg var især glad for deres små risboller, med alt mulig forskellig spændende fyld.

Japan: Kyoto

Kyoto er egentlig ikke en særlig smuk by. Når man hører om Kyoto som den gamle kejserby, og fyldt med smukke templer, så tænker man ellers netop på en by fyldt med gamle bygninger og en følelse af historie over alt. Sådan er det desværre ikke i denne by, og det tror jeg ellers mange vil forvente. Når det er sagt, så kan man få nogle gode oplevelser i Kyoto. Derudover så får du rig muligheder for at se japanere i kimono, da dette er en meget normal ting at gå rundt i i Kyoto.

Først og fremmest vil jeg klart anbefale man bor i Downton Kyoto. Her er liv i gaderne, mange shoppemuligheder og man er tæt på den flotte flod. Vi boede desværre ret uheldigt. Ca. 2 km fra Kyoto station, mellem Downtown og Kyoto station området. Så tænker du sikkert: 2 km er da ikke så langt? Jeg kan love dig for det er langt, når solen bager og det er 38 grader. Om du så bor tæt på Kyoto station, så sker der heller ikke det helt store her (dog er der et fedt område med shoppingcenter og en masse lækre mad muligheder under Kyoto station). Så igen, Downtown er stedet jeg vil anbefale at bo. Derudover vil jeg anbefale at bo tæt på en togstation. I Kyoto rejser man en del for at nå de forskellige seværdigheder, og desværre er transportsystemet lidt besværligt. Deres tognetværk er begrænset, og deres busser tager en evighed.

Downtown Kyoto

Vi besøger Downtown 3 ud af 5 aftener vi er i Kyoto. Vi er her under Gion Matsuri festivalen, og den første aften er en ellers stor og travl gade spærret af til festivalen. Her er total fyldt med mennesker, og hele vejen ned kan man finde spændende boder især med mad. Der er også store udsmyknings-vogne som står med jævne mellemrum, både på den store vej men også ned af sidegaderne. Disse er del af festivalen, og er den 17. juli del af en stor parade ned af selv samme gade. Ved de fleste vogne sker der forskellige optrædner. Den første vi går forbi virker som en form for ceremoni, hvor nogle drenge afleverer papirruller til nogle voksne, hvorefter en række unge drenge begynder at danse og lave fagter. Længere nede af vejen er en vogn fyldt med mænd. De fløjter på blokfløjter og ryster med nogle klokker i en bestemt rytme. En melodi som vil vise sig at forfølge os igennem Downton Kyoto de næste 5 dage, da der er sat højtaler op næsten over alt, som spiller lyden fra musikken. Vi gik hen og blev lidt småskørre til sidst, da det var en meget skinger og næsten falsk fløjten.

Den anden aften i Downton Kyoto besøger vi Nishiki Market. En lang arkade med spændende madbutikker, og andet gøgl. Det er lidt dyrt, men det ret spændende at se, og der er virkelig nogle interessante madvarer. Det er bestemt et besøg værd. Efterfølgende, når det er blevet mørkt, kan man gå en tur forbi Poncho-området, hvor der er godt med liv efter kl. 20. Vi var så heldige at se en geisha da vi besøgte stedet. Det er bestemt også værd at gå ud til floden og gå langs den. Der er en del restauranter som har terasser ud til floden, man finder dog indgangen fra vejen som ikke går langs med floden, men parallelt bag ved.

Om dagen besøgte vi Nijo-slottet, som også ligger i Downton Kyoto. Slottet har nogle flotte udsmykkede porte, en flot have og murer. Vi var dog så uheldige at besøge slottet en tirsdag - netop den dag hvor selve slottet er lukket og man ikke kan se slottet indenfor. 

Templer og andre seværdigheder i Kyoto

Da vi nåede til Kyoto havde vi allerede set en del templer, og varmen tog hårdt på os. I Kyoto er der mange templer at se - men man kan også hurtigt føle man har set det hele før, når man besøger endnu et nyt tempel. Der var dog et par templer som skilte sig ud, og bestemt var en oplevelse værd. Derudover er der andre og helt unikke ting at se i Kyoto. 

Det Gyldne Tempel
Dette tempel er specielt et besøg værd, fordi det er så anderledes. Det er nemlig, som navnet indikerer, dækket af guld. Det er et virkelig populært sted, og du kan ikke undgå en masse turister - men det et flot syn. Templet ligger ved en lille sø, og rundt om er et lille område med natur. Selve området som Det Gyldne Tempel ligger i er ret kedeligt, så det er ikke et sted hvor man holder til hele dagen. Vi besøgte også Ryoan-ji, en zen-have med 13 kendte sten. Den lå ca. 40 minutter væk fra Det Gyldne Tempel på gåben. Men det var virkelig også bare 13 kampsten som stod i noget sand. Man skal virkelig være interesseret i sten eller zen for at synes det er en oplevelse af værdi.

 
Fushimi-inari-taisha - flotte helligdomsporte
Besøget hertil var nok den bedste oplevelse i Kyoto. Vi tog toget fra Kyoto station, og brugte vores Japan Rail Pass. Vi var lykkelige over ikke at skulle med bus. Vi var her en eftermiddag, hvilket var et dejligt tidspunkt, da varmen ikke var så slem og der var færre turister.
Faktisk er det ikke templet der er oplevelsen her - selvom det også er fint. Det er den 4 km lange sti med helligdomsporte. De flotte orange porte af forskellige størrelser fortsætter i hvad føles en uendelighed, hele vejen op af et bjerg og ned igen. Vi gik ikke hele vejen, da det stadig var meget varmt. Men vi fik uden tvivl en fantastisk oplevelse fra de ca. 2 km vi gik. Der er et smukt lys når man går inde mellem portene, og det er perfekt til at tage flotte billeder. Stedet føles fredfyldt og du møder nok også et par katte undervejs. Der er ofte ophold i portene, hvor der dukker et lille tempel op eller en flot udsigt.

Higashiyama-distriktet

Higashiyama-distriktet er det eneste område vi besøgte, som har en historisk følelse. Der er flotte gamle bygninger og ser på mange punkter ud, sådan som jeg regnede med Kyoto ville. Stedet er dog voldsomt turistet og det samme gælder butikkerne. 

Vi besøgte Kiyomizu-dera som jeg havde glædet mig meget til at se. Templet skiller sig lidt ud ved at ligge højt oppe, og tæt omgivet af grønne træer. Desværre var templet ved at blive renoveret da vi var der, og vi kunne ikke rigtig se det. Et tema som klart gik igen igennem vores rejse i Japan. Vi besøgte også Chion-in templet i samme område, som var under total restoration, så vi intet kunne se.





 
Arashiyama - bambus-skov og en flot togtur
Det lykkes os at tage den HELT forkerte bus herhen til. Det betød at det tog 2,5 time at nå hertil og omkring 7 busskift. Virkelig ærgerligt da vi var stået tidligt op for at undgå den værste varme. Jeg vil derfor anbefale at man virkelig sikrer sig, at man søger på den rigtige bamboo-grove på google maps - da der nemlig er flere i Kyoto.
Vi besøger dette område på den sidste dag i Kyoto. Vi var ret trætte af templer, så vi droppede at besøge Tenryuji templet som ligger i området. Derimod gik vi igennem den store og flotte bambusskov. Der var igen desværre mange mennesker, men man kunne stadig nyde det vilde syn med de enormt høje bambus. For enden af skoven er en togstation. Herfra kan man tage Sagano Scenic Railway, som ender på Torokko Kameoka station. Herfra kan man tage toget tilbage til Kyoto. Turen er super flot, og man får et flot udsyn til floder og bjerge fyldt med grønne træer. Tager man toget i retningen fra bambusskoven til Torokko Kameoka station vil jeg anbefale man sidder i højre side af toget, da der her er bedre udsigt. Derudover kan det anbefales af sidde i vogn 5, da den er hel åben og man kan se ud af toppen også. Man køber billetter på stationen ved bambusskoven.

Besøgt sommer 2018

Japan: Hiroshima og øen Miyajima

Hiroshima

Hiroshima er en by, hvor historien vejer tungt. Næsten ligegyldig hvor du er, bliver du mindet om atombomben. Men det gør ikke at det er en deprimerende og grå by. Det er nemlig en by hvor man tydeligt kan mærke kampen for fred og kærlighed. Det gør det til et spændende sted at besøge - men jeg vil ikke mene der er mere end én dags oplevelse i denne by. For mig var det dog stadig værd at besøge byen - fordi jeg kombinerede besøget med øen Miyajima. 

Det første must at besøge i Hiroshima, er mindeparken. Vi boede ret tæt på, og kunne let gå derhen, både om aften og om dagen. Men ellers stopper sporvognen også lige udenfor. Først så vi Genbaku Dome, en bygning som oplevede atombomben, og i dag er et symbol på angrebet. Da vi boede tæt på bygningen, så jeg den også om aften med lys på. Ved bygningen ligger en mindepark. Vi gik lidt rundt, og så de forskellige statuer. Det er bestemt værd at læse skiltene som står rundt omkring i parken. Japanerne har en meget poetisk og rørende måde at skrive på, og der er et tydeligt kald på fred til hele verden rundt omkring.

Det første vi kom forbi i parken var fredsklokken, som vi forsigtigt slog på i et ønske om fred.

Herefter kom vi forbi mit absolutte yndlingssted i i parken, Hiroshima National Peace Memorial Hall for the Atomic Bomb Victims (gratis). Bygningen er arkitektonisk enormt flot og meget simpel. Vi starter øverst og går i cirkler nedad (lidt på samme måde som Rundetårn, bare kortere og nedad). Væggene undervejs er helt simple. Ved hver omgang er der et hul ind i væggen, med en plade. Her står der om atombombeangrebet.

Det er helt simpelt, og jo længere ned vi kommer jo mere rørt bliver man af de informationer som står på pladerne. Det meget simple design giver plads til tanker og lader ordene synke ind.

Til slut ender vi i bunden i et stort rundt rum. På væggene er billeder af hvordan Hiroshima så ud lige efter atombomben.

Det andet højdepunkt er den flotte linje, der skabes når man ser igennem Cenotaph for A-bomb Victims-statuen, som er en buet statue med et hul i midten. Her kan man på samme linje se fredsflammen, en flamme som vil brænde så længe der er atomvåben i verden, og til slut Genbaku Dome. Der er mange skolebørn på området, og vi kan mærke at det betyder meget for befolkningen dette sted.

Vi besøgte også museet. Det er en fin oplevelse, men det består hovedsageligt af skilte med masser tekst. Så du skal kunne lide at læse en hel masse, og skal synes historien er virkelig spændende. Det var dog dejligt nok at være indenfor i kulden lidt.

Efterfølgende besøgte vi Shukkeien Garden. En virkelig flot japansk have, hvor der er masser at se. Vi var lidt kede af at vi ikke fik købt mad til fiskene og skildpadderne - de var nemlig ret ivrige.

Mad i Hiroshima

Hondori er en fin shoppinggade, med sjove butikker og en del madsteder. Det var sjovt at gå igennem om aften. Vi kom forbi en hel masse spillehaller, restauranter og sjove butikker. Vi spiste vores aller bedste okonomiyaki her! Okonomiyaki er en typisk japansk ret. Navnet betyder "hvad du har lyst til" og "stegt", så den kan bestå af uendelige variationer. Men ofte er det lavet på æg, grøntsager - især kål - og nudler. Det er en tyk form for pandekage.

Okonomiyaki Nagata-ya hedder restauranten hvor vi spiste. Det er et meget populært sted, men vi kom lidt sent og fik hurtig plads. Okonomiyakien med hvidløg kan klart anbefales.

Miyajima

På den enormt smukke og fredsfyldte ø Miyajima, havde jeg turens bedste oplevelser. Derfor kan det ikke anbefales nok, at tage et smut forbi.

Fra Hiroshima station tager vi toget hen til færgen. Japan Rail Pass dækker både togturen og færgen til øen.

Så snart vi ankommer med færgen til øen, bliver vi mødt af nysgerrige hjorte. De er fredet på øen, og går hjemmevant rundt langs med havet hvor turisterne er - måske der falder noget mad af til dem. Miyajima er en utrolig smuk ø, med bjerge fyldt med frodige træer.

Men det er ikke kun naturen der er smuk. Øen har også smukke templer og ikke mindst den store torii gate som står 15 meter højt ude i havet. Det gjorde den ihvertfald da vi ankom. Næste formiddag var det lavvande, og pludselig kunne man gå hele vejen ud til den store port. Det var en ret vild oplevelse, når vi formiddagen og aften før, havde set porten langt ude på vandet og imens solen gik ned bag den. At kunne komme tæt på den dagen efter, var spændende. Vi kunne se tonsvis af mønter som hang fast på portens sider. Vi gik lidt længere ud fra porten, hvor vi kunne soppe i det lidt koldere vand, og prøvede at køle lidt ned. Udsigten derfra ind på øen med porten i forgrunden var virkelig smuk (se billedet ovenfor). Så man skal klart huske at se den fra den vinkel.

 

Dette er den bedste grund, til at overnatte på øen - denne forandring der sker med vandets højde. Men det er også fredsfyldt at være på øen om aften, især da vi tidligere havde besøgt en masse travle storbyer i Japan. Øen bliver helt stille og fredsfyldt om aften når solen er gået ned, og næsten alle turisterne er forsvundet. Vi boede på hotellet Sakuraya, hvor vi havde et rigtig traditionelt japansk værelse, hvor man sover på gulvet på madrasser. Rummet var virkelig stort - især af japansk standard - og vi havde en flot udsigt ud over vandet.

Det er også muligt at bestige Misen-bjerget. Det havde vi desværre ikke tid til, men vi gik noget af vejen, og der er rigtig fine broer og natur. Normalt kan man tage en svævebane op på toppen - jeg er sikker på udsigten deroppe fra er enorm smuk. Men svævebanen var desværre under ombygning da vi var på øen.

Madmæssigt er Mayajmi anderledes end resten af Japan - ihvertfald som vi oplevede det. Vi var nemlig ret uheldige med maden, som nok er den dårligste vi har fået i Japan. Så det må man tage med. Når det så er sagt, så er maden ikke dårlig - det bare fordi Japan har så høj standard når det angår lækker mad

Kimono og te-ceremoni 

Der er mange steder i Japan hvor man kan blive klædt i kimono eller prøve at være del af en rigtig japansk te-ceremoni. Det kan måske lyde som en rigtig kikset turist-ting at gøre, men den oplevelse vi havde var det helt modsatte.

Stedet hedder Okeiko Japan Miyajima. Det ligger for enden af en mennesketom og rolig gade, ved en fin helligdom og en flot lille have. Vi er de eneste som var på besøg, og bliver taget enormt godt imod. De er simpelthen så søde og glade de damer som arbejder her.

Først bliver vi ført op i et lille rum, hvor vi vælger hvilken farve kimono vi vil have på. Så smider vi alt tøjet undtagen undertøj, og de søde japanske damer går i gang. Stemningen er hyggelig og damerne er simpelthen så rare og smilende. Det er et kæmpe arbejde at få en kimono på, og der er enormt mange lag af tøj og bånd. Man er helt spændt op, og føler sig som en fin dukke.

Så er det tid til te-ceremoni. Det føles i starten meget højtideligt og vi er nervøse for at gøre noget forkert. Vi sidder på knæ og ser på en dame som laver teen. Det er tydeligt der er mange regler og det er sjovt at følge med i. Derefter får vi teen og hun forklarer os hvordan vi skal drikke den.

Herefter skal vi selv lære en simpel form for te-ceremoni, hvor vi selv laver teen. Det er sjovt, og vi griner en del undervejs. Stemningen er helt rolig og meget afslappet. Hvis man bliver træt af at sidde på knæ, kan man få et bord og stole når man skal lave sin egen te-ceremoni.

 

Den sidste del af oplevelsen er kaligrafi. De flotte skrifttegn som skrives med flotte pensler og sort blæk. Vi lærte hvordan man skal holde på penslen, og hvor vigtigt det er at skrive de forskellige dele af tegnene i den rigtige rækkefølge.

Jeg har skrevet tegnet for 'Kærlighed', og til venstre står mit - Line - navn i kaligrafi.

Herefter var det tid til et fotoshoot af os i kimono. Billederne blev senere sendt til os. Derudover bliver der også taget billeder undervejs. Det er sjovt at have bagefter.

Jeg vil uden tvivl anbefale den her oplevelse! Der var masser grin og smil, og åbenhed som kun japanerne har. Det føles på ingen måde som en kunstig turist-attraktion, men som at få et rigtig indblik i de forskellige sider af japansk kultur.

Da vi gik vinkede de søde damer til os hele vejen ud af haven og ned af gaden.


Besøgt sommer 2018 

Forlænget weekend i Budapest

Budapest er hovedstaden i Ungarn. Byen er delt i to dele, Buda og Pest, opdelt af floden Donau. På Pest-siden ligger centrum og der er helt fladt terræn. Buda består derimod af høje bakker og bjerge. En sjov og interessant opdeling mellem de to sider af byen. 

Donau floden er bred, og de to sider forbindes med store flotte broer. Begge sider har flotte bygninger, kirker, slotte, parlementet, som man kan se fra broerne og ved at stå på den modsatte side. Det gør at Budapest består af enormt mange flotte udsigts-muligheder.

Byen er egentlig ret lille, der bor kun 1,7 mio mennesker. Men den store flod og broerne, samt de mange store smukke bygninger, giver byen en storslåethed. Den lille størrelse gør at man kan gå til alt. Men da der hele tiden er 2-3 km til den næste seværdighed eller restaurant, ender det også med at man får gået enormt langt i sidste ende.

Buda-siden

Slotsbjerget

Matthias kirken

Vi boede på Buda-siden, lige bag Budaslottet. Budaslottet ligger på slotsbjerget, hvor der er en hel del fantastiske ting at opleve. 

Vi besøgte Budaslottet om aften, hvor der var lukket. Men der var en fin oplevelse at se bygningen udenfor, og især at se udsigten over på Pestsiden. Budaslottet er dog flottere langt væk (fra Pestsiden) end tæt på. Man kan tage kædebroen fra Pest siden, og så kan man gå direkte op på Budaslottet. 

Bevæger man sig længere hen og op af slotsbjerget kommer man til den enormt smukke Matthias kirke. Denne skal klart ses om dagen. Her er det værd at tage en tur ind i kirken. Det koster omkring 25 kr. Kirken er enormt farverig og har de vildeste mønstre. Der er ikke holdt igen, da kirken skulle udsmykkes. Man kan også tage en trappe ovenpå, hvor der er nogle museums-genstande, og man kan kigge ind i kirken. 

Ved siden af Matthias-kirken er Fiskebastionen. Det er en mur med fine tårne. Det ligner muren fra en middelalder ridderborg, og der er rig mulighed for fede billeder. Her er udsigten til Pestsiden enormt smuk, og man kan få en god udsigt til Parlementet. 

Spabade

Budapest er kendt for deres spabade. De fleste er i gamle enormt smukke bygninger. Vi besøgte Gellert Spa, som nok er det mest kendte. Stedet består af en lang række bade. Der er både store pools, i forskellige grader. Indenfor er nok det flotteste, som er i en stor hal med flotte søjler. Vi besøgte også de termiske bade, som var enormt lækre og i enormt smukke rum. Vandet her var 42 og 36 grader varmt. De har også bade udenfor. Der er en stor pool i midte, og et par små tæt ved. Vi undrede os over at poolen var så dyb, men kun omkring halvt fyldt op. Efter noget tid ringede en klokke, og kort efter kom der pludselige store bølger i poolen, som når man er på standen og det blæser. Poolen lavede altså kunstige bølger. Det var en ret sjov oplevelse.

Indgangen til Gellert Spa koster ca. 120 kr. Man kan vælge at få sit eget lille rum at klæde om i, hvilket ikke er meget dyrere. En god ide er at tage sit eget håndklæde med og et par klip-klappere.

Pest-siden

Parlamentet
Det er et must at besøge det enormt storeslåede og smukke parlament. En fantastisk bygning. Vi var derhenne to gange, desværre kom vi aldrig indenfor. Den første gang var vi der kl. 3, og fik at vide, at der ikke var flere turer tilbage på engelsk. Man skal have en guidet tur, for at få lov til at komme ind. Der er kun fire engelske turer hver dag. Medarbejderne i informationen/billetsalg kunne ikke hjælpe os med at få en billet til dagen efter, og forstod heller ikke så godt engelsk. Vi fik derfor en hjemmeside vi skulle gå ind på, og booke billetter til dagen efter. Der var kun én rundvisning som ikke var udsolgt, kl. 17:30. Da vi skulle til at købe billetterne, så vi at de krævede man printede billetterne ud og tog dem med. Det havde vi ikke mulighed for, som tourist uden en printer. Derfor blev det desværre ikke til et besøg indenfor i parlamentet. Det skulle ellers være en god oplevelse, derfor anbefaler vi stærkt at du køber rundvisningen, og printer billetterne, før du rejser til Budapest!

Stefanskirken og omgivelserne
Stefanskirken er klart et besøg værd, især fordi det er gratis. Den er enorm smuk udenfor, og også rigtig fin indeni. Ikke så stor en oplevelse som Matthiaskirken dog. Området omkring kirken er dog virkelig fint og hyggeligt. Der er bl.a. en lille gade, kaldet Deak Ferenceter, med nogle små boder, og græsområde på begge sider. Et rigtig fint sted at slå sig ned og få en lille pause. Den ene side har et bassin, den anden et pariserhjul. Vi tog et tur i hjulet, hvilket kostede omkring 60 kr og tog 10 minutter. Det var en okay oplevelse, men udsigten er ikke speciel - du får flottere udsigt fra broerne eller slotsbjerget. Lige ved pariserhjulet er et Michael Jackson minde-træ, fyldt med billeder af Michael Jackson og med levende lys. Husk at se det, hvis du alligevel er ved pariserhjulet.

Aften på Kazinczy-gaden
Hvis du vil en tur i byen, eller vil finde et sjovt sted om aften for en drink, så er det Kazinczy-gaden du skal forbi. Der er en hel masse liv, og mange forskellige barer og cafeer. Der er også en fin lille streetfood-gade som en form for sidegade. Det er et hyggeligt kvarter som klart en en lille tur værd om aften. Szimpla Kert kan helt klart anbefales, det er et stort sted, med flere barrer, både indenfor, udenfor og ovenpå med terrasserer. Det hele i en flippet stil, med ting over alt og på alle væggene. Et ret vildt sted, hvor der sikkert er godt gang i den om natten.

Margaretøen

Mellem Buda og Pest ligger Margaretøen. Det er et rigtig fint sted at tage hen for at få lidt ro fra trafik og høje bygninger. Der er mange træer og derfor mulighed for lidt skygge. Øen er ca. 2,5 km lang, så hvis man orker kan man gå fra den ene ende og tilbage. På vejen er der områder med fine roser og en lille zoologisk have. 

I starten af øen er et stor springvand. Fire gange om dagen holdes der her shows. Her vises et springvand show, hvor de forskellige vandstråler bevæger sig i rytme til forskellige musiknumre. Jeg synes det var en ret underholdende oplevelse, og man kan også sætte sig med fødderne i vandet. Om aften er der vidst også lys på.

Besøgt sommer 2017

Cykeltur igennem Skotland

Vi har prøvet det før, at planlægge og tage på en ferie hvor cykler udgør en stor del af transporten. Det er for os den perfekte måde at bevæge sig rundt på. Man får masser af motion (med dertil hørende en glubende appetit!!), og omgivelserne opleves på en helt anden måde, end hvis turen tilbagelægges i bil eller tog. Man får alle dufte og lyde med samtidig med, at man til fulde oplever hvor lunefuldt vejret kan være et sted som Skotland. Der er ingen tvivl om, at det kan mærkes, når der er modvind, specielt hvis der samtidig er en stejl bakke, der skal forceres.

 

I 2017 har vi valgt at tage en del af vores ferie i Skotland på cykel og starter ud i Balloch ved den smukke Loch Lomond – Skotlands største sø (målt i overflade areal). Vi er afsted på en luksuscykeltur, hvor vi 2 udgør vores egen gruppe, men med alle overnatninger bestilt på forhånd, levering af cykler til hotellet og bedst af alt, transport af vores baggage mellem byerne. Dette betyder, at vi blot selv skal cykle med dagsoppakningen, hvor naturligvis regntøj og gummistøvler er en vigtig bestanddel.

Balloch

Vores guide kommer  til hotellet med de 2 cykler, der skal transportere os fra Balloch til Pilochry. Der er sadeltasker til oppakningen og vi får et hurtigt kursus i, hvordan man skifter hjul samt lapper et dæk (og krydser fingre for at vi kan finde ud af det hvis uheldet skulle være ude). Desuden får vi udleveret en detaljeret rejsebeskrivelse samt et rigtig godt kort, som viser den rute, vi skal cykle dag for dag inkl. en illustration af, hvor vi skal træde ekstra i pedalerne pga. bakker med god hældning. Vi bliver forvisset om, at vi formodentlig slet ikke vil have behov for hverken beskrivelse eller kort, da cykelruterne i Skotland er yderst godt skiltede. Og det skal vise sig at holde ganske godt vand. Vi skal følge CR7 (Cycling Route 7), og på hele turen gennem skove, langs søer, gennem byer og når vi kører mellem markerne, er der ikke en eneste gang tvivl om, hvilken vej vi skal køre. Selv på de små skovstier sidder der et fint rødt og blåt skilt på et træ eller en pind og anviser, hvis vi skal skifte retning.

Balloch - Gartmore

Første dag lægger vi blødt ud med en tur på knap 30 km. Vi forlader Balloch og Loch Lomond og kører ind i landet med retning mod Nordøst. Vores skriftlige guide siger, at turen er flad, hvilket vi nu ikke er helt enige i. Men vi tager det stille og roligt, kører på små biveje og når efter et par timers kørsel frem til Drymen, hvor vi spiser på den skønneste lille kro The Clachan Inn. Her bliver vi forkælet med den sødeste betjening og ganske fornuftig Pub food.

Sidste del af turen denne dag er oooooop ad en uendelig lang bakke og tilsvarende ned ad igen ad en laaaaaang skøn bakke, indtil vi når dagens overnatningssted i Gartmore ”The Old Manse”. Et virkelig dejligt lille privat B&B med et pragtfuld ældre ægtepar, der tager imod os, som var vi længe ventede hjemvendte døtre. Besynderligt nok kommer endnu en dansk familie og besætter resten af værelserne. Der har ikke været danskere på stedet de sidste par år, og så viser det sig oven i købet, at familien ligesom vi bor i Brønshøj. Fruen Bettina er læge, og har "naturligvis" gennem mange år været kollega med vores gode ven Thomas, som også er pediater – sikke en lille verden vi lever i :-)

Gartmore - Kingshouse

Næste dag skal vi køre fra Gartmore til Kingshouse - en tur på lidt over 50 km. Vi starter fint på den meget stille landevej med at køre ned ad bakke og fortsætter ind i et smukt skovområde, hvor vi bl.a. kører forbi et smukt vandfald og tage den lange tur mellem træerne i et støt stigende terræn. Vi kører i 1. gear (cyklen har 22) i ca. 1,5 time for til slut at nå trætoppene og den tynde bevoksning i pæn højde. En drøj men smuk og meget fredelig tur. Vi møder ikke et eneste menneske det meste af formiddagen. Derefter går turen ned ad igen, vi kører på grusvej, og inden vi når til næste by, kører vi langs to store og meget smukker søer - Loch Drunkie og Loch Venacher. Ruterne lands søer og floder, som vi heldigvis har fornøjelsen af hver dag, er uden tvivl de smukkeste dele af turen, og vi stopper flere gange undervejs for at tage billeder og bare nyde udsigten. Vi tager en pause for at spise frokost i Callander. Har på forhånd udset os en cafe som ser god ud, men dette holder desværre ikke stik. Hold jer væk fra Callander Meadows. Servicen er langsom og portionerne så små, at vi måtte bestille 2 retter hver, og så meget spiser vi trods alt ikke, selv ikke efter mange timer på cyklen.

Endnu en sø venter os, og vi cykler ad de fineste asfalterede stier hele vejen langs Loch Lubnaig. Vejen er dejlig flad, så vi kan give den gas og samtidig nyde udsigten uden af få sved på panden. Vi gør et lille stop og spiser en portion hjemmelavet is i Strathyre. Isen er uden tvivl af god kvalitet, men skotterne har åbenbart en forkærlighed for is med kraftig smag af essens - f.eks buble gum og mynte som virkelig smager syntetisk. 20 min. senere når vi dagens overnatningssted Mhor 84 motel, som ligger i en by uden noget som helst andet end få huse og motellet. Heldigvis er værelserne rigtig fine, nye, rene og pæne og maden er rigtig god. Så vi bruger resten af dagen på at læse bøger, lade, spise og drikke.

Kingshouse - Kenmore

Endnu en dag på knap 50 km venter os. Vi lægger hårdt ud med en morgenmad bestående af friske spinatblade, avocado, tomater og olieristet brød - lidt sjov morgenmad, men det smager virkelig dejligt. Kortet fortæller, at der vil komme en meget lang og stejl stigning i starten af ruten, så vi ruster os til denne udfordring. Stigningen er ganske rigtig meget stejl, så stejl at vi må trække cyklerne, men allerede efter 5-10 minutter er vi på toppen af en højderyg og kører nu der, hvor der i tidligere tider var anlagt en jernbanelinje. 

Vi befinder os på en lang cykelsti af rigtig god kvalitet og kører parallelt med bilerne som vi kan se langt nede. Dette er endnu en tur med adskillige timer i vores eget selskab, det er den rene luksus. Kortet har advaret os om endnu en brat stigning, og vi venter den hele tiden efter det næste hjørne, men af en eller anden grund kommer den aldrig, for pludselig når vi til Killin. 

Killin er en idyllerisk og smuk gammel by beliggende ved den rivende flod. Vi flotter os med en velfortjent milkshake og køber sandwich, som vi vil spise på den næste lange strækning, som løber langs den store sø Loch Tay, en tur på næsten 30 km.  Hele ruten foregår på en lille bivej, og det går og op og ned ad bakke i ét væk. Til tider kører vi stort set ved siden af vandet, andre gange gennem skoven som løber langs søen. En stor del af vejen ligger højt over vandet langs med store marker, stengærder og tusindevis af får, som for øvrigt er ganske høflige i Skotland, de svarer pænt, når man bræger til dem :-). Der er en enkelt decideret by undervejs, Craggan, den er ganske lille men stor nok til at have en lille in, hvor vi gør holdt for at få noget at drikke. Sultne af al den dejlige motion gør vi holdt, sætter os på et stengærde og tager forventningsfuldt vores frisksmurte sandwiches frem. De smager udemærket, men vi må konstatere, at når der står løg og ost på et menukort, så er det lige nøjagtig det, der er fyldt i brødet og absolut intet andet.

Denne store sø ender ved byen Kenmore. Dette er en gammel by smuk beliggende, med mange gamle dekorative huse.  Vi bor på byens gamle og eneste hotel med udsigt ud over floden og den fine stenbro, man skal krydse for at komme videre nordpå. Lige udenfor vores hotel ligger porten til Kenmore castle, og vi begiver os forventningsfulde afsted for at besøge dette. Det viser sig dog, at det ikke ligge indenfor porten og slet ikke i nærheden af byen, så vi vender om efter et stykke tid og tager i stedet en øl i solen på byens lille torv. Hotellets restaurant er umiddelbart eneste mulighed for bespisning i Kenmore og her kører man med et modigt nymoderne køkken, hvilket til tider betyder  meget  besynderlige sammensætninger. Det er til tider ganske vellykket og andre gange bare en anderledes oplevelse. 

Kenmore - Pilochry

Så er vi nået til sidste dag på cykel– turen fra Kenmore til Pilochry, en mindre tur på ca. 40 km. Vi starter med for første gang at køre på en pænt befærdet vej, men det er OK, blot kan vi ikke køre ved siden af hinanden og kan ikke tale sammen. Vi er jo blot så vant til at køre på bitte små veje eller veje helt uden trafik. Efter 45 min kørsel skal vi på vores første slotsbesøg, vi skal se Klan Menzies hovedbolig. Det er et lille bitte slot, helt som et sådan skal se ud med udhængende tårne og bygget i kampesten. Vi har næsten lyst til at løbe op i det nærmeste tårnværelse og smide fletningerne ned til den ventende prins :-)
Vi er der netop som slottet åbner for besøgende, og vi har det hele for os selv inkl. den charmerende ældre herre, som er ansvarlig for stedet. Herren fortæller om skotternes klansystem, de gamle traditioner og det hele er ganske underholdende og berigende. Da vi forlader slottet, er vi faktisk lidt i tvivl om, om vi begge lige er blevet gift med skotten, for han har meget ivrigt vist os, hvordan et ægteskab ganske enkelt klares ved at give håndslag på aftalen. Vi ser det fine lille slot på ca. 30 min, og det kan mere end varmt anbefales at aflægge et besøg her, hvis du lige skulle komme forbi.

Dagens frokoststop finder sted i Aberfeldy, en lidt større by ved en brusende flod. Vi finder ”The Watermill”, som har den dejligste bogbutik. Vi prøver at styre os og det lykkes os "kun" at købe et par bøger hver. Vi har også købt bøger i Glasgow og mangler endnu et par dage i Edinburg, det kan kun gå galt for kuffertvægten. Alene af denne grund, er transport af bagagen en udemærket ting. I underetagen er der en hyggelig cafe, men endnu engang oplever vi, at man ikke skal spise frokost på cafeer i Skotland. Portionerne er små og prisen er alt for høj i forhold til kvaliteten.

Sidste etape køres for en stor del langs den smukke flod og gennem små byer. Turen er relativt flad, og det går hurtigt med at komme frem. Det sidste stykke før Pitlochry, kører vi på en lille kupieret grusvej mellem marker og gennem skov, en smuk rute som bringer os stort set lige ind i den relativt store, men meget smukke Pilochry. Her bliver vi næsten væltet af cyklerne, da vi kommer til en hovedgade fyldt med turister, butikker, pubs og restauranter. Utroligt så hurtigt vi har vænnet os til en tilværelse med stort set ingen mennesker, masser af natur og stilhed.

Pitlochry
Pitlochry er helt klart et besøg værd. En skøn lille og meget smuk by med mange gode butikker og dejlige restauranter, 1-2 dages ophold er dog nok.

I Pitlochry overnatter vi på Craigatin House, et virkelig godt hotel, uden tvivl det bedste på turen. Værelserne er store og sengene rigtig gode.

Samme aften tager vi en taxa på en lille tur til East Haugh House hvor vi har bestilt bord til aftensmad. Vi ender ude på det dejligt fredelige "land" igen og indtager en helt fantastisk middag med lækker fisk, dessert, god vin og virgin cocktails og vender mætte og tilfredse hjem til de dejlige senge på hotellet. Klart et sted der kan anbefales, da maden er af høj kvalitet og virkelig smager af noget - hvilket ellers ikke ofte er tilfældet i Skotland. Passionsfrugttærten kan især stærkt anbefales.
Det passer fint at sætte to timer af, hvis nu taxaen skal hente en igen. De er her ikke så lynhurtige med at servere retterne som andre steder i Skotland (hvilket ikke er en dårlig ting).

Næste morgen spiser vi morgenmad i den smukke restaurant med udsigt til haven. Den ene af os er inden turen kommet til at prale med, at denne tur ville byde på masser af whiskey, så det er næsten flovt at måtte indrømme, at der endnu ikke er røget et eneste glas whiskey indenbords. Så dagen idag får temaet whiskey- og laksedag. Marianne lægger hårdt ud med restaurantens specialitet havregrød med fløde og whiskey. Det er ikke til at sige hvad denne havregrød er kogt på, men det er helt sikkert ikke vand :-) Retten minder mest om en dessert og whiskeyen, der sammen med fløden svømmer rundt på toppen  af  grøden, gør virkelig dette til noget anderledes forstået på den gode måde.

Pitlochry ligger lige ud til floden, og vi skal ned og se den berømte laksetrappe, som gør det lettere for fiskene at overvinde strømmen, når de skal svømme/springe op til de mere rolige dele af floden for at gyde. Lad os skøjte hurtigt hen over dette besøg. Vi har for år tilbage set en fantastisk laksetrappe ved Hells Gate i Canada, her sprang laksene som gale for at komme op ad floden. Så indrømmet forventningerne er høje. Tilsvarende er skuffelsen også stor. Laksetrappen i Pitlochry er blot et rør som fiskene svømmer igennem, hvis man altså er så heldig at se én, det er vi ikke.
Er du til gengæld interesseret i alternativ energi og maskineri, er der det samme sted en hydroelektrisk energistation. Der er masser af informationer at læse, og man kan kigge ind på maskineriet.

Der er en smuk park med tilhørende slot i udkanten af byen. "Slottet" hedder Atholl Palace og er faktisk et hotel. Det er virkelig flot, men vi ser det dog kun udefra. Det er absolut tiden værd at tage en tur gennem parken for bl.a. at besøge den spændende lille have med blomster og lægeurter.

Og så må vi ikke glemme whiskeytemaet. Vi opsøger byens berømte destillery, men det er vi uden tvivl ikke de eneste, der har fundet på lige idag. Det hele er meget turistet og vi ender med at forlade stedet igen uden at have hverken drukket eller købt en eneste dråbe whiskey.

Til gengæld spiser vi fantastisk laks på The Watermill restaurant. Det er meget tæt på at være den bedste laks, vi nogensinde har fået. Og efterfølgende står den på en skøn haggis (skotternes svar på finker) med en tyk og kraftigt smagende whiskeysauce.

Næste dag trækker vi de tunge kufferter (bøger vejer desværre meget) til den lille station og tager det direkte tog til fantastiske Edinburgh.

Til slut
Vi kan varmt anbefale en cykeltur i Skoland. Der er mange dejlige ruter, også nogle med mere liv og travle byer i forhold til den rute, vi valgte. Der er en del udbydere, der tilbyder det helstøbte koncept, vi benyttede os af, hvilket bl.a. inkluderer transport af baggage. Vi vil dog IKKE anbefale The Carter Company. Vi betalte en premiumpris for turen, men det vigtigste af det hele, udstyret, var ganske enkelt for ringe. Vi kørte på udtjente raslende cykler med nedslidte dæk, den rute vi kørte kræver uden tvivl mountainbikes og cykler af god stabil kvalitet.
Derfor er det vigtigt at sikre sig, at man får gode cykler, og især med ordentlige hjul, da det ofte går meget ned af bakke, og man ikke altid kører på stabile og asfalterede veje.


Læs også vores indlæg om vores cykeltur i Irland

Besøgt sommer 2017