Kvaliteten er lige så ustabil som det danske vejr
Vi mennesker har gode og dårlige dage og det samme gælder
åbenbart Turkish Airlines. Sidste sommer var vi på en fin flyvning fra
København til Istanbul. Rejsen både frem og tilbage var ganske udmærket.
Venligt personale samt tilfredsstillende mængder og kvalitet af mad og drikke.
Af samme grund var jeg ikke i tvivl om, at vi ville få en
god rejse, da jeg som koordinator for en velgørenhedstur til Afrika var med til
at udvælge Turkish Airlines som luftfartsselskab for rejsen frem og tilbage til
Kilimanjaro. Også selv om dette valg ville betyde 6 timers ventetid i Istanbul.
Udrejsen gik fint. Behagelig tur til Istanbul hvor vi alle
15 var placeret på sæder i forlængelse af/bag hinanden. På turen fra Istanbul
til Kilimanjaro tror jeg, at vi var med selskabets dreamliner. Et nyere fly og
pænt med plads mellem sæderne. Også
servicen på ruten til Afrika var fin.
Kilimanjaro |
Hjemrejsen var til gengæld tæt på en katastrofe. Efter vi i 7 dage havde klatret til toppen af Kilimanjaro og ned igen, stod vi på et Turkish Airlines fly kl. 02.30 om natten. Vi var godt trætte og bare indstillede på at
skulle sove de næste mange timer. Kilimanjaro viste sig at være en
mellemlanding mellem Istanbul og Mombassa i Kenya, hvor vi og enkelte andre
passagerer stod på flyet. Maskinen var godt fyldt op, og en
bølge af modvilje mødte os, da vi kom ind i flyet. Folk var ikke meget for
at flytte tasker, tæpper, puder osv. der lå på de sæder, hvor vi skulle sidde. Der var ikke meget hjælp at hente fra kabinepersonalet, som generelt var
sure og trætte. En amerikansk herre fyldte 3 sæder hvor 2 personer fra vores
gruppe skulle sidde, og de måtte finde ledige pladser andre steder i flyet. Vi
blev placeret spredt i hele maskinen og kun enkelte af os fik mulighed for at
sidde sammen. Jeg selv blev placeret på bagerste sæde, som kun kan lænes
tilbage et par cm., og så er en natflyvning det rene mareridt.
Efter ca. 45 min. nåede vi til Mombasa. Vi blev siddende og var vidner
til personaleskifte og en
ny stab som var sure og frustrerede over at skulle overtage et så rodet fly.
Der kom rengøringspersonale om bord, som gjorde rent mellem
fødderne på os. Rene tæpper og hovedpuder måtte vi spørge efter, der var dog
ikke nok til at alle kunne få. Efter mere end 1 times stop fløj vi videre mod
Istanbul. Først 3 timer efter vi var steget på flyet, fik vi tilbudt de første
drikkevarer ledsaget af en knastør bolle. Alt i alt en flyvning som var den
rene katastrofe - at vi var dødtrætte pga. rejsetidspunktet og klatreturen til
toppen af Kilimanjaro gjorde naturligvis ikke det hele bedre.
Efter endnu mange
timers stop i Istanbul tog vi det sidste hop hjem til København. Her var vi
også spredt ud over hele flyet. Dette til trods for, at vi var blevet lovet at alle
pladser var booket på forhånd, og at vi derfor skulle sidde sammen som en
gruppe. En trist måde at slutte en fantastisk velgørenhedstur for KidsAid på,
hvor vi stod sammen og alle 15 nåede toppen af bjerget. Det ville have været
dejligt også at tage den sidste del af rejsen i hinandens selskab.
Vi rejser aldrig med Turkish Airlines mere – kvaliteten er
ganske enkelt alt for svingende!!