lørdag den 19. marts 2016

En sviner til Turkish Airlines

Kvaliteten er lige så ustabil som det danske vejr

Vi mennesker har gode og dårlige dage og det samme gælder åbenbart Turkish Airlines. Sidste sommer var vi på en fin flyvning fra København til Istanbul. Rejsen både frem og tilbage var ganske udmærket. Venligt personale samt tilfredsstillende mængder og kvalitet af mad og drikke.

Af samme grund var jeg ikke i tvivl om, at vi ville få en god rejse, da jeg som koordinator for en velgørenhedstur til Afrika var med til at udvælge Turkish Airlines som luftfartsselskab for rejsen frem og tilbage til Kilimanjaro. Også selv om dette valg ville betyde 6 timers ventetid i Istanbul.
Udrejsen gik fint. Behagelig tur til Istanbul hvor vi alle 15 var placeret på sæder i forlængelse af/bag hinanden. På turen fra Istanbul til Kilimanjaro tror jeg, at vi var med selskabets dreamliner. Et nyere fly og pænt med plads mellem sæderne.  Også servicen på ruten til Afrika var fin.

Kilimanjaro
Hjemrejsen var til gengæld tæt på en katastrofe. Efter vi i 7 dage havde klatret til toppen af Kilimanjaro og ned igen, stod vi på et Turkish Airlines fly kl. 02.30 om natten. Vi var godt trætte og bare indstillede på at skulle sove de næste mange timer. Kilimanjaro viste sig at være en mellemlanding mellem Istanbul og Mombassa i Kenya, hvor vi og enkelte andre passagerer stod på flyet. Maskinen var godt fyldt op, og en bølge af modvilje mødte os, da vi kom ind i flyet. Folk var ikke meget for at flytte tasker, tæpper, puder osv. der lå på de sæder, hvor vi skulle sidde. Der var ikke meget hjælp at hente fra kabinepersonalet, som generelt var sure og trætte. En amerikansk herre fyldte 3 sæder hvor 2 personer fra vores gruppe skulle sidde, og de måtte finde ledige pladser andre steder i flyet. Vi blev placeret spredt i hele maskinen og kun enkelte af os fik mulighed for at sidde sammen. Jeg selv blev placeret på bagerste sæde, som kun kan lænes tilbage et par cm., og så er en natflyvning det rene mareridt.



Efter ca. 45 min. nåede vi til Mombasa. Vi blev siddende og var vidner til  personaleskifte og en ny stab som var sure og frustrerede over at skulle overtage et så rodet fly. Der kom rengøringspersonale om bord, som gjorde rent mellem fødderne på os. Rene tæpper og hovedpuder måtte vi spørge efter, der var dog ikke nok til at alle kunne få. Efter mere end 1 times stop fløj vi videre mod Istanbul. Først 3 timer efter vi var steget på flyet, fik vi tilbudt de første drikkevarer ledsaget af en knastør bolle. Alt i alt en flyvning som var den rene katastrofe - at vi var dødtrætte pga. rejsetidspunktet og klatreturen til toppen af Kilimanjaro gjorde naturligvis ikke det hele bedre.

Efter endnu mange timers stop i Istanbul tog vi det sidste hop hjem til København. Her var vi også spredt ud over hele flyet. Dette til trods for, at vi var blevet lovet at alle pladser var booket på forhånd, og at vi derfor skulle sidde sammen som en gruppe. En trist måde at slutte en fantastisk velgørenhedstur for KidsAid på, hvor vi stod sammen og alle 15 nåede toppen af bjerget. Det ville have været dejligt også at tage den sidste del af rejsen i hinandens selskab.

Vi rejser aldrig med Turkish Airlines mere  – kvaliteten er ganske enkelt alt for svingende!!