tirsdag den 1. januar 2013

Venedig: Trattoria Alla Rivetta

Adresse: Castello, 4625
Restauranten har lukket mandag.
Vores absolutte yndlingsrestaurant i Venedig hedder Trattoria Alla Rivetta.
Man kan dog ikke bestille bord her, og det er vel besøgt. Derfor må man være villig til at vente i op til 30-45 min på et ledigt bord. Man venter lige ved indgangen ved siden af restaurantens bar, og man kan ikke se det er kedeligt. Der er godt gang i restauranten, og tjenerne render frem og tilbage. Så snart man kommer ind af døren og stiller sig i køen, får man et glas rødvin i hånden på husets regning. Hvis man står der længere, kan bartenderen finde på at uddele små stykker grillet fisk, påskeæg eller hvad han nu har ved hånden. 
Stemningen blandt tjenerne er hyggelig, afslappet og meget italiensk. Vi bliver placeret for enden af et bord ved siden af et ægtepar, som har inviteret deres ældre mødre med i byen. Når da 2 af tjenerne ”slås om” at få lov til at betjene os, fordi vi er ”så smukke”, skuler de to ældre damer dog en smule til os 2 danskere. Vi tager det dog fra den positive side og nyder vores lækre friske pasta med krabber samt en skøn tiramisu.

Besøgt 2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar