fredag den 22. april 2016

Kilimanjaro

En tur til toppen af Kilimanjaro er en eventyrlig smuk oplevelse med mange udfordringer både fysisk og mentalt. I marts måned 2016 foretog vi bestigningen til Afrikas tag


Den grundige forberedelse
Det er den generelle opfattelse, at alle med blot en almen god kondition kan bestige Kilimajaro. Dog erfarer vi, at man, ud over at have en fornuftig fysik, også skal være mentalt indstillet på at højden på bjerget kan have en uvant indvirkning på både kroppen og den mentale tilstand.
Da toppen alene kan bestiges til fods, og der absolut intet er at købe undervejs, er det vigtigt at være grundigt forberedt hjemmefra. Ingen af gruppens deltagere har tidligere været på denne type rejse, så alle har checket vaccinationskort, skaffet udstyr til turen og gået de nye vandrestøvler til.
De 5 dages vandring/klatring til toppen vil bringe os igennem 5 forskellige vegetationszoner, og vi skal på de få dage håndtere temperaturer fra +30 til -15 grader. Da vi maksimalt må medbringe 15 kg inkl. liggeunderlag og sovepose, bruger vi lang tid på at beslutte, hvad der skal med i rejsetasken. Filmholdet på 4 personer skal desuden sikre solceller til opladning af batterier og rigeligt med hukommelseskapacitet til kameraerne.
Efter nogle måneders intens planlægning i samarbejde med turens professionelle rejsebureau Afrika-Safari står vores lille gruppe på 15 personer en tidlig morgen klar til afgang fra Københavns lufthavn. Vi sætter kurs mod først Istanbul og derefter til det endelig rejsemål Kilimanjaro, hvor vi lander et par timer efter midnat dagen efter.
Første dag går med at sove længe på hotellet i den lille by Moshi, leje soveposer og store plasticposer til vores tasker, slappe af ved poolen samt til at få den første briefing omkring turen til bjergtoppen fra vores to chefguider Ramadhan og Johnny. Det er nu, at det for alvor begynder at gå op for os, at vi i morgen skal bestige et bjerg, og jeg må indrømme, at jeg får en lille smule mavepine ved tanken. 


Turen gennem regnskoven i langsomt tempo
Næste formiddag ankommer vi til Machame Gate (indgangen til Kilimanjaro) som ligger i 1490 m højde. Vi indskriver os, lægger de udleverede madpakker i  dagsrygsækken og begynder første dags vandring mod toppen. Turen går gennem regnskov, hvor omgivelserne er meget grønne og utroligt smukke. Dagens vandring er på 18 km og vi skal stige næsten 1500 højdemeter.
Vores garvede 60 årige guide Felix er i dag, som alle de øvrige af turens dage, i front og hans langsomme tempo er til stor irritation for mange af os. Flere, bl.a. den ene af vores fotografer, overhaler Felix for at lægge sig i spidsen i et lidt hurtigere tempo. Denne ekstra ”anstrengelse” kommer han senere til at betale for, han er nærmest udbrændt allerede på dag 2. Så det er ikke uden årsag, at de meget erfarne guider igen og igen siger ”pole pole”, hvilket betyder langsomt. Der er langt til toppen og højden vil meget snart begynde at påvirke os.
Efter knap 6 timers vandring ankommer vi til den første lejr Machame Camp i 2980 m højde, hvor Sara Tours mandskab allerede har slået telte op og lagt vores tasker klar til udpegning.  Vi overnatter i 2-personers telte med et lille fortelt, hvor vores tasker kan stå i tørvejr. Tomas har været så sød at give mig pladsen ved siden af hustruen Maria, så vi som de eneste 2 kvinder i gruppen deler telt. Vi går straks i gang med at organisere os, hvem sover hvor, hvor sætter vi skoene og hvor skal taskerne stå. Vi er i regnskoven og jorden er temmelig mudret, så alt bliver beskidt, og kondensvand på indersiden af teltet kan hurtigt gøre både tasker og indhold vådt. De kommende dage bliver telt, underdug og vores tasker mere og mere mudrede, og vi får hurtigt en rutine. Til stor morskab for resten af gruppen tørrer vi hele teltet af med vådservietter, før vi pakker liggeunderlag og soveposer ud.


En 62 personers supportgruppe sørger for at vi når toppen
Zara Tours supportgruppe, der skal hjælpe os til toppen af Kilimanjaro, består af 62 personer, heraf 7 meget erfarne bjergguider, med en fleksibilitet og støtte som jeg ikke troede mulig under så svære forhold. Hovedparten af personalet er bærere (portere), som slæber vores oppakning, sovetelte, mad- og køkkentelt samt toiletter til de af os, der ikke kan overskue at skulle bruge et stinkende hul i jorden. Det er en gruppe hårde drenge. Hver morgen, når vi sætter kurs mod næste camp, pakkes hele lejren ned og efter 1 time begynder porterne, med 24 kg på hovedet, at passere os i et jævnt og noget hurtigere tempo end vi bevæger os i. Det er imponerende at opleve, hvordan disse slanke og seje mænd bestiger bjerget som bjerggeder. 

Køkkenpersonalet forkæler os med snacks og te, når vi ankommer til en ny lejr, f.eks. har pop-corn fået en helt ny mening for os alle. Hver aften får vi 3 rettes middag, som i takt med at råvarerne bliver brugt op, bliver mere og mere ensartet, men stadigvæk er så god, at maden glider ned. Vandforbruget af kogt flodvand på 4-5 L pr. person, som bl.a. skal være med til at holde højdesygen fra kroppen, bliver leveret ved teltet i vores drikkedunke hver morgen. Det er ret imponerende så god styr der er på hygiejnen. Ingen af os får den for Afrika så ellers velkendte "turistmave" hvilket er en stor lettelse - det ville være svært at overskude en sådan omgang på vej op ad Kilimanjaro. 

Højden begynder at kunne mærkes
Vandringen dag 2 går gennem stenet og lidt stejlere terræn, som fortsat er frodigt og først på 3. dag, tynder det kraftigt ud i vegetationen.  Denne dag går vi gennem et klippefyldt og meget øde landskab med en stabil opadgående hældning. Her er utroligt smukt, barsk og vindblæst. Der kommer et kraftigt regnvejr undervejs, så vi må stoppe og klæde både os selv og rygsækkene i regntøjet. Turen ender ved Lava Tower, som er et vartegn for en urgammel vulkansk aktivitet. Kokkene og porterne er ilet i forvejen og har slået vores madtelt og toiletter op, så vi bliver budt velkommen med varm te og frokost. Dette er vores første dag over 4 Km højde og alle er tydeligt mærkede af den tynde luft. Flere har kvalme og kaster op. Vi er blevet briefet omkring de symptomer, der følger med den tynde luft i højderne. Den manglende ilt vil typisk give kvalme, svimmelhed, hovedpine, åndenød og søvnbesvær. Det er ubehageligt men ikke farligt, og Johnny samt Ramadhan har styr på vores tilstand. 

Hver morgen og aften får vi målt iltindholdet i blodet samt får taget puls, det er som at være til eksamen 2 gange om dagen. Pegefingeren placeres i et lille målerapparat som efter ca. 10 sekunder afgør, om du kan få lov til at fortsætte turen eller ej. I Danmark ved havets overflade, ilter vi typisk blodet 100%. I takt med at vi kommer højere op ad Kilimanjaro, stiger pulsen og iltindholdet i blodet falder. Det kritiske tal er 60%, hvis en af os kommer  så langt ned, er der fare for højdesyge, en tilstand man skal tage meget alvorlig, da den i værste fald kan være dødelig. Eneste ”medicin” er at skynde sig ned i lavere luftlag. Kommer en af os i det kritiske område, vil en af guiderne tage turen ned af bjerget med den uheldige. Kroppen vænner sig langsomt til det lavere indhold af ilt, hvorfor det er vigtigt at foretage opstigningen over så mange dage som muligt. Hver dag går vi til en højde der typisk ligger 100 m. over den højde, vi den samme dag skal overnatte i, så er kroppen i korter tid blevet udsat for højden. Selv om mange har ubehag på dag 3, er ingen af os i nærheden af skulle vende næsen mod havets overflade.


Base camp – sidste stop før toppen
Vejen til toppen af Kilimanjaro er primært en stejl vandring, kun enkelte steder skal turen klares ved decideret klatring. Barranco wall er en relativt stejl klippe, som vi skal over for at komme videre mod Base camp. Denne del af turen har jeg personligt frygtet mest og Maria er heller ikke tryg ved udsigten til den stejle klippeside, som vi har overnattet for foden af. Vi får derfor begge vores egen guide, som skal hjælpe os de steder, der er specielt stejle. Jeg kunne personligt ikke have klaret den del af turen uden min guide Mmassa. Jeg er 1,56 m høj og flere steder er mine ben ganske enkelt for korte til at kunne nå fra den ene klippe til den anden.  På dag 5 når vi ved frokosttid endelig Base camp, som ligger på en smal og klippefyldt højderyg, hvor vinden river og rusker i teltet. Vi ser nu direkte op på den smukke sneklædte bjergtop, som vi skal bestige i løbet af de næste par timer. Eftermiddagen tilbringer vi i vores telte for at hvile ud og gøre os klar til natten. Maria og jeg ser på hinanden og smågriner lidt, det er vist for alvor her det går op for os, hvad vi har kastet os ud i. Kl. 17 er der tidlig aftensmad og alle går igen retur til teltene for at få et par timers søvn. Vi bliver vækket kl. 22.30 og mødes i spiseteltet for den sidste briefing. Alle har taget ekstra mange lag uldtøj på og har pandelamperne klar. Lidt før midnat begynder vi den sidste opstigning til toppen. Vi går i en lang række med Felix i front, og de næste 7 timer går vi som ”lemminge” op og op ad en stejl bakke, der bedst kan beskrives som en upræpareret sort piste med sne og klipper. Vejret er helt klart og over samt omkring os er der den flotteste stjernehimmel. Vi går langsomt, faktisk helt utroligt langsomt, og alligevel hiver vi efter vejret. På denne udmattende tur kommer mange af os igennem flere personlige kriser. Vi skal stige 1200 m, hvilket er virkelig meget på så kort tid, og man får nærmest en ”ude af kroppen” oplevelse i takt med at de fysiske symptomer bliver værre og værre. Ved 5700 m bliver jeg pludselig voldsomt svimmel og må holde guiden i hånden resten af turen til toppen, da jeg er nervøs for at falde om. Maria har en slem kvalme og alle har det skidt på den ene eller anden måde.
Da vi endelig når mellemstationen Stella Point på kraterkanten ca. 100 m fra toppen, er vi udmattede men også høje over, at vi klarede det hertil. Efter et kort stop er Felix atter på vej, De sidste 45 min tilbagelægges så vi når toppen af Kilimanjaro - Uhuru Peak, da solen står op fra en skyfri himmel. Det er ganske enkelt enestående, utroligt smukt - tænk at vi har været så heldige med vejret og turen op til toppen. Lettelsen over at vi alle 15 har klaret det og nu står samlet på toppen, gør os overstadige og samtidig rørte. Næsten alle fælder en tåre eller 2. Og så skal det gå stærkt med at få taget billeder, inden vi skal nedad igen. Det anbefales maksimalt at blive på toppen 30 min. da luften heroppe er meget tynd.  

Nedstigningen er stejl, vi småløber, glider i sne, grus og sten de 3 timer, det tager at komme retur til Base camp. Her får vi 2 timers hvile, hvorefter vi skal pakke sammen, spise frokost og så er der 15 Kms vandring nedad til den sidste overnatning på bjerget. Turen ned er hård, vi har stort set ikke sovet i over et døgn og er trætte efter turen til toppen. Vejen er stenet og ca. hvert 5 skridt er et stejlt trin ned af en klippe eller en sten. Det er hårdt for både lår og knæ og for mig personligt er disse 15 Km. klart de hårdeste på hele turen.
Efter endnu en overnatning og en for alle virkelig god nats søvn, går vi de sidste 15 stejle Km nedad til Gaten hvor vi bliver mødt af Zara Tours personale med en kasse iskolde Kilimanjaro øl, mousserende vin og snacks. Alle giver slip og stemningen er på det nærmeste euforisk, vi har sammen været på en tur som for altid vil være en af de største oplevelser i vores liv.
  
En stor tak til vores rejsearrangør Afrika-Safari samt deres afrikanske partner Zara Tours. Ramadhan og Johnnys team var enestående. Vi følte os fra starten i trygge hænder og de professionelle, men samtidig meget personlige guider, havde tid og overskud til at tilpasse turen til den enkeltes individuelle behov, hvilket gjorde denne ellers hårde tur til en positiv og uforglemmelig oplevelse.



Praktisk information
  • Zara Tours, som var vores lokale rejsearrangør på bjerget, leverede en udsøgt service og fantastiske guider. Spørg efter Ramadhan og hans team. https://www.zaratours.com/
  • Bemærk at der skal betales drikkepenge til guider og andet personale – beregn ca. 200$ pr. person
  • Der skal en del vaccinationer til et besøg i Afrika så check med egen læge eller rejsevaccinationen i god tid. Vi bruger altid Rejseklinikken i Ordrup, de er godt opdaterede omkring hvilke vaccinationer, der er aktuelle her og nu. http://www.rejseklinikken.dk/
  • Vi fløj med Turkish Airlines med 6 timers mellemlanding i Istanbul. Derved tog rejsen over 20 timer hver vej. Hjemturen var en decideret katastrofe med utrolig dårlig service både på turen fra Kilimanjaro til Istanbul og fra Istanbul til København. Kvaliteten hos Turkish Airlines er for svingende, så dette flyselskab kan ikke anbefales. KLM over Amsterdam og Nairobi er en anden god mulighed.
  • Hvis du ikke tidligere har været på vandring skal der investeres i en del udstyr. Dog kan f.eks. soveposer og vandrestave med fordel lejes på hotellet.
  • Sørg for at din rejsetaske er helt vandtæt og pak alt taskens indhold i vandtætte poser (drybags). Når det regner på Kilimanjaro, så kommer der rigtig meget vand på en gang.
  • Sørg for at være i god form og sørg for anden motion end at løfte vægte i træningscentret. Jeg gik 10-14 km 3 gange om ugen i de sidste 3 måneder før afrejse, jeg havde stort set ingen problemer med ben og fødder. Sørg for at have speciel fokus på at få trænet knæene. Vandrestave til nedturen er et absolut must.

FOTOS: Tomas Villum Jensen og Jan Winther

Ingen kommentarer:

Send en kommentar