mandag den 15. august 2016

Arequipa: gode restauranter

Vi havde lidt svært ved at finde restauranter i Arequipa. Vi fandt en del som var anbefalet på Tripadvisor og i Lonely Planet, men da vi mødte op på adressen, var der ingen restaurant. Dette skete med ca. 40% af alle de restauranter vi ledte efter. Men vi endte dog alligvel med at få spist på nogle rigtig gode, som faktisk fandtes.

Zig Zag
 
Adresse: Calle Zela 210

Den første aften i Arequpia spiste vi her. Vi havde først sat os ind på 'Pisco', en anden restaurant. Her var de ikke særlig imødekommende, og da de ikke havde en menu på engelsk, synes vi det hele blev for snobbet og gik. Lige om hjørnet fandt vi 'Zig Zag', hvor vi blev budt enormt kærligt velkommen. Betjeningen var her virkelig fantastisk, og menuen på engelsk. Maden var samtidig også super lækker. Til forret fik vi vores første asparges (som af en eller anden grund er svære af få fat i - på trods af Peru er det helt store asparges land og impoterer til hele verden. Men det må åbenbart være ude af sæson?). Super delikate og lækre. Til hovedret fik vi gnocchi af quinoa og gulekartofler med pesto af amazoners urter. Desserten var passionsfrugtsis.
En rigtig fin restaurant, som også har virkelig mange former for bøffer, hvis man er til det.

Zingaro
zingaro-restaurant.blogspot.com
Adresse: San Francisco 309

Dette sted var enormt lækkert. Vi var der to gange, da vi ikke var helt raske den første gang, og derfor senere mente at vi måtte få så meget ud af stedet vi kunne. 

Første dag fik vi den lækreste forret. Det var indbagt ost og skinke, med en enormt lækker og helt sprød dej rundt om. Til at dyppe i var der stærk gourgemole. Det smagte fantastisk, og mættede meget.
Ved vores andet besøg fik vi begge en enormt smagfuld fisk. Den ene fisk var laks med tyndskåret mango. Den anden fisk var trout, som var sprødstegt med baconstykker i. Som tilbehør var der en form for bærkompot, som gav en sød smag til fisken.
Et virkelig lækkert sted, med nogle flotte lokaler. Stedet har også madlavningskursus. 




Dimas
Adresse: Calle Santa Catalina 302
Vi var her til frokost, hvor vi blev betjent af en enormt sød og rolig bedstefar. Det var nogle rigtig flotte lokaler, og maden var lækker og virkelig flot anrettet. 
Marianne fik trout med sorte ris. Line fik ravioli med peruviansk pølse og pesto. 

Besøgt sommer 2016

Ingen kommentarer:

Send en kommentar