tirsdag den 9. maj 2017

Et møde med den løjerlige alpaka i Perus Andesbjerge

Af Marianne

Vi går i de peruvianske Andesbjerge midt i en flok med 300 alpakaer i 4700 meters højde. Dette lyder måske som en smuk drøm, men det er nærmere en drøm, der går i opfyldelse. Under et besøg i Peru har vi den unikke oplevelse at besøge alpakaavlerne og deres nuttede alpakaer.

Alpakaernes tilværelse må være noget af det mest perfekte, et dyr kan ønske sig. Dagene tilbringes sammen med vennerne, frit gående rundt i de enestående smukke bjerge. Der er ingen hegn, der holde dem indespærrede, og når mørket begynder at falde på, går de hjem til deres alpakaavler familier i samlet flok. Vi oplever denne fantastiske ”mekanisme”, da vi besøger alpakaavlerne i August 2016.

Turen starter i Inkaernes gamle hovedstad Cuzco, som ligger i den Hellige dal i de peruvianske Andesbjerge. Med vores ven Ronald, som selv er vokset op i en bjerglandsby, bag rettet i en lejet 4 hjulstrækker kører vi nordøst på med kurs mod Marcapata. Turen er uhørt smuk, og vi kommer højere og højere op. Da mobiltelefonerne for længe siden har mistet forbindelsen, og vi har kørt i 4 timer, ankommer vi til en lille landsby. Vi er ventet og bliver mødt af en alpakaavler, som kører forrest på sin mortorcykel og viser vej til sin landsby, som ligger i 4200 meters højde. Vi kører højere og højere op ad en bjergside på små smalle og stenede veje. Det er virkelig ikke sjovt, når man er bange for højder. Denne times kørsel er specielt en udfordring for Marianne, som har det rigtig skidt med højder. Hun bider det i sig og græder kun lidt af skræk omme på bagsædet, mens de 2 mænd foran snakker hyggeligt i et væk, de har tydeligvis ikke samme fobi som os andre. Målet er dog alle strabadserne værd.
Vi møder en alpakaavlerfamilie bosiddende i et lille stenhus. Flere fra området er kommet for at hilse på og deres varme velkomst går lige i hjertet. Vi besøger naboen en smuk yngre alpakaavler kvinde. Hun bor alene med sine 2 små børn under meget primitive forhold og skal samtidig tage sig af husholdningens flok på ca. 50 alpakaer. Dette er en meget typisk konstellation. Alpakaavlerne bliver så underbetalt for deres uld, at de lever under den ekstreme fattigdomsgrænse. Kvinderne er blevet alpakaavlere, mens deres mænd er rejst fra familien for at finde et job, der kan skabe en indtægt, så familien kan overleve.


Den pudsige og nysgerrige alpaka
Alpakaen er et pudsigt men virkelig nuttet udseende dyr, i familie med kamelen og lamaen, men med en fantastisk blød og varm uld. En alpakaavler kender hver eneste af sine dyr indgående og ved, hvordan den enkelte skal håndteres. Alpakaen er et sky dyr men samtidig meget nysgerrig. Man kan holde en alpaka fast, men den synes ikke det er sjovt. Der bliver hentet en lille køn alpaka ud af flokken og Ronald viser os, hvordan vi skal holde den, så den står stille. Med en flad hånd på ryggen og en hånd omkring ulden på halsen, står vi pludselig der og holder en alpaka helt på egen hånd, det er et stort øjeblik. Det uforglemmelig besøg hos avlerne byder også på en lille koncert på tromme og fløjte samt et traktement med munja te (meget velsmagende og god mod højdesyge) samt de lækreste oliebagte brød.

Mellem 300 alpakaer i 4700 meters højde
Næste dag skal vi besøge en stor flok alpakaer i 4700 meters højde. Vi kører langt og længe indtil
vejen ikke længere er farbar i bil. Derefter foregår turen til fods over små vandløb, op og ned af bakker, mens vi som utålmodige børn med bekymret stemme flere gange spørger Ronald, om han nu er sikker på at alpakaerne kommer hjem også i dag. Ronald beroliger os med et smil og siger, at naturligvis er alpakaerne der, når vi kommer frem. Pludselig dukker et lille stenhus op, og vi kan se en kæmpe flok på 300 alpakaer komme gående stille og roligt i det begyndende tusmørke. Sceneriet er ubeskriveligt smukt og vildt betagende. Man må næsten nive sig i armen for at tro, at vi faktisk står her midt i en flot løjerlige men på sin egen måde smukke dyr højt oppe i Andesbjergene. Vi hilser på den seje alpakaavler kvinde, som bor alene i stenhuset sammen med sin lille søn og en teenagedreng, som pt. er i lære som alpakaavler. Vi tilbringer en time med at filme, stille en million spørgsmål og i det hele taget bare nyde at være lige netop her i højderne med alpakaerne, før det er tid til at skynde os ad den vildsomme vej retur til bilen, inden det bliver helt mørkt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar