mandag den 6. august 2018

Japan: Hiroshima og øen Miyajima

Hiroshima

Hiroshima er en by, hvor historien vejer tungt. Næsten ligegyldig hvor du er, bliver du mindet om atombomben. Men det gør ikke at det er en deprimerende og grå by. Det er nemlig en by hvor man tydeligt kan mærke kampen for fred og kærlighed. Det gør det til et spændende sted at besøge - men jeg vil ikke mene der er mere end én dags oplevelse i denne by. For mig var det dog stadig værd at besøge byen - fordi jeg kombinerede besøget med øen Miyajima. 

Det første must at besøge i Hiroshima, er mindeparken. Vi boede ret tæt på, og kunne let gå derhen, både om aften og om dagen. Men ellers stopper sporvognen også lige udenfor. Først så vi Genbaku Dome, en bygning som oplevede atombomben, og i dag er et symbol på angrebet. Da vi boede tæt på bygningen, så jeg den også om aften med lys på. Ved bygningen ligger en mindepark. Vi gik lidt rundt, og så de forskellige statuer. Det er bestemt værd at læse skiltene som står rundt omkring i parken. Japanerne har en meget poetisk og rørende måde at skrive på, og der er et tydeligt kald på fred til hele verden rundt omkring.

Det første vi kom forbi i parken var fredsklokken, som vi forsigtigt slog på i et ønske om fred.

Herefter kom vi forbi mit absolutte yndlingssted i i parken, Hiroshima National Peace Memorial Hall for the Atomic Bomb Victims (gratis). Bygningen er arkitektonisk enormt flot og meget simpel. Vi starter øverst og går i cirkler nedad (lidt på samme måde som Rundetårn, bare kortere og nedad). Væggene undervejs er helt simple. Ved hver omgang er der et hul ind i væggen, med en plade. Her står der om atombombeangrebet.
Det er helt simpelt, og jo længere ned vi kommer jo mere rørt bliver man af de informationer som står på pladerne. Det meget simple design giver plads til tanker og lader ordene synke ind.
Til slut ender vi i bunden i et stort rundt rum. På væggene er billeder af hvordan Hiroshima så ud lige efter atombomben.

Det andet højdepunkt er den flotte linje, der skabes når man ser igennem Cenotaph for A-bomb Victims-statuen, som er en buet statue med et hul i midten. Her kan man på samme linje se fredsflammen, en flamme som vil brænde så længe der er atomvåben i verden, og til slut Genbaku Dome. Der er mange skolebørn på området, og vi kan mærke at det betyder meget for befolkningen dette sted.

Vi besøgte også museet. Det er en fin oplevelse, men det består hovedsageligt af skilte med masser tekst. Så du skal kunne lide at læse en hel masse, og skal synes historien er virkelig spændende. Det var dog dejligt nok at være indenfor i kulden lidt.

Efterfølgende besøgte vi Shukkeien Garden. En virkelig flot japansk have, hvor der er masser at se. Vi var lidt kede af at vi ikke fik købt mad til fiskene og skildpadderne - de var nemlig ret ivrige.

Mad i Hiroshima
Hondori er en fin shoppinggade, med sjove butikker og en del madsteder. Det var sjovt at gå igennem om aften. Vi kom forbi en hel masse spillehaller, restauranter og sjove butikker. Vi spiste vores aller bedste okonomiyaki her! Okonomiyaki er en typisk japansk ret. Navnet betyder "hvad du har lyst til" og "stegt", så den kan bestå af uendelige variationer. Men ofte er det lavet på æg, grøntsager - især kål - og nudler. Det er en tyk form for pandekage.
Okonomiyaki Nagata-ya hedder restauranten hvor vi spiste. Det er et meget populært sted, men vi kom lidt sent og fik hurtig plads. Okonomiyakien med hvidløg kan klart anbefales.

Miyajima


På den enormt smukke og fredsfyldte ø Miyajima, havde jeg turens bedste oplevelser. Derfor kan det ikke anbefales nok, at tage et smut forbi.
Fra Hiroshima station tager vi toget hen til færgen. Japan Rail Pass dækker både togturen og færgen til øen.
Så snart vi ankommer med færgen til øen, bliver vi mødt af nysgerrige hjorte. De er fredet på øen, og går hjemmevant rundt langs med havet hvor turisterne er - måske der falder noget mad af til dem. Miyajima er en utrolig smuk ø, med bjerge fyldt med frodige træer.

Men det er ikke kun naturen der er smuk. Øen har også smukke templer og ikke mindst den store torii gate som står 15 meter højt ude i havet. Det gjorde den ihvertfald da vi ankom. Næste formiddag var det lavvande, og pludselig kunne man gå hele vejen ud til den store port. Det var en ret vild oplevelse, når vi formiddagen og aften før, havde set porten langt ude på vandet og imens solen gik ned bag den. At kunne komme tæt på den dagen efter, var spændende. Vi kunne se tonsvis af mønter som hang fast på portens sider. Vi gik lidt længere ud fra porten, hvor vi kunne soppe i det lidt koldere vand, og prøvede at køle lidt ned. Udsigten derfra ind på øen med porten i forgrunden var virkelig smuk (se billedet ovenfor). Så man skal klart huske at se den fra den vinkel.

 

Dette er den bedste grund, til at overnatte på øen - denne forandring der sker med vandets højde. Men det er også fredsfyldt at være på øen om aften, især da vi tidligere havde besøgt en masse travle storbyer i Japan. Øen bliver helt stille og fredsfyldt om aften når solen er gået ned, og næsten alle turisterne er forsvundet. Vi boede på hotellet Sakuraya, hvor vi havde et rigtig traditionelt japansk værelse, hvor man sover på gulvet på madrasser. Rummet var virkelig stort - især af japansk standard - og vi havde en flot udsigt ud over vandet.

Det er også muligt at bestige Misen-bjerget. Det havde vi desværre ikke tid til, men vi gik noget af vejen, og der er rigtig fine broer og natur. Normalt kan man tage en svævebane op på toppen - jeg er sikker på udsigten deroppe fra er enorm smuk. Men svævebanen var desværre under ombygning da vi var på øen.

Madmæssigt er Mayajmi anderledes end resten af Japan - ihvertfald som vi oplevede det. Vi var nemlig ret uheldige med maden, som nok er den dårligste vi har fået i Japan. Så det må man tage med. Når det så er sagt, så er maden ikke dårlig - det bare fordi Japan har så høj standard når det angår lækker mad

Kimono og te-ceremoni 
Der er mange steder i Japan hvor man kan blive klædt i kimono eller prøve at være del af en rigtig japansk te-ceremoni. Det kan måske lyde som en rigtig kikset turist-ting at gøre, men den oplevelse vi havde var det helt modsatte.
Stedet hedder Okeiko Japan Miyajima. Det ligger for enden af en mennesketom og rolig gade, ved en fin helligdom og en flot lille have. Vi er de eneste som var på besøg, og bliver taget enormt godt imod. De er simpelthen så søde og glade de damer som arbejder her.
Først bliver vi ført op i et lille rum, hvor vi vælger hvilken farve kimono vi vil have på. Så smider vi alt tøjet undtagen undertøj, og de søde japanske damer går i gang. Stemningen er hyggelig og damerne er simpelthen så rare og smilende. Det er et kæmpe arbejde at få en kimono på, og der er enormt mange lag af tøj og bånd. Man er helt spændt op, og føler sig som en fin dukke.

Så er det tid til te-ceremoni. Det føles i starten meget højtideligt og vi er nervøse for at gøre noget forkert. Vi sidder på knæ og ser på en dame som laver teen. Det er tydeligt der er mange regler og det er sjovt at følge med i. Derefter får vi teen og hun forklarer os hvordan vi skal drikke den.
Herefter skal vi selv lære en simpel form for te-ceremoni, hvor vi selv laver teen. Det er sjovt, og vi griner en del undervejs. Stemningen er helt rolig og meget afslappet. Hvis man bliver træt af at sidde på knæ, kan man få et bord og stole når man skal lave sin egen te-ceremoni.
 
Den sidste del af oplevelsen er kaligrafi. De flotte skrifttegn som skrives med flotte pensler og sort blæk. Vi lærte hvordan man skal holde på penslen, og hvor vigtigt det er at skrive de forskellige dele af tegnene i den rigtige rækkefølge.
Jeg har skrevet tegnet for 'Kærlighed', og til venstre står mit - Line - navn i kaligrafi.

Herefter var det tid til et fotoshoot af os i kimono. Billederne blev senere sendt til os. Derudover bliver der også taget billeder undervejs. Det er sjovt at have bagefter.

Jeg vil uden tvivl anbefale den her oplevelse! Der var masser grin og smil, og åbenhed som kun japanerne har. Det føles på ingen måde som en kunstig turist-attraktion, men som at få et rigtig indblik i de forskellige sider af japansk kultur.
Da vi gik vinkede de søde damer til os hele vejen ud af haven og ned af gaden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar