lørdag den 21. juni 2014

Kuching, Borneo


Kuching er Sarawaks største by. Kuching er en typisk by med butikker, hoteller, restauranter, skoler og hvad man ellers kan forvente at finde i en større by. Vores hotel ligger på en lille bakketop med en dejlig udsigt over byen og floden, ikke det værste at vågne op til om morgenen.

I Kuching, oplevede vi ikke at befolkningen var særlig imødekommende og betjeningen var heller ikke særlig god. Det virker som om at byen ikke var særlig vant til tourister, og samtidig heller ikke vild for at have dem. Byen ligger det rigtig flot og man kan gå en fin tur på havne-promonaden. 
Der er ikke så mange fede ting at købe, men markeder som man oplever i Vietnam og Cambodia er i det hele taget ikke rigtig til at finde på malaysiske Borneo.

Byen er rigtig god som base, hvis man vil besøge Bako Nationalpark. 
Her er andre ting man kan opleve, når man er i Kuching:

Styr på Sarawaks befolkning


Første udflugt fra Kuching går til Cultural village som ligger ca. 35 km fra Kuching. Området kan bedst sammenlignes med vores eget frilandsmuseum. Her får vi et i indblik Sarawaks lokale befolkningsgruppers (der er over 20) forskelligheder både mht. konstruktion af deres huse, beklædning, traditioner og mad. Vi køber lidt håndlavede trævarer, smykker og smager forskellige lokale lækkerier. Området er målrettet turister, men for os er det en god måde at starte opholdet på Borneo på.

Fantastiske skalddyr på toppen af parkeringshuset

Maden på Borneo er grundet de mange forskellige etniske grupper meget forskelligartet, og man kan altid finde en god indisk, kinesisk eller malaysisk restaurant. Ofte spiser befolkningen på de såkaldte hawker stalls. En slags restaurantmarked med et større antal restauranter samlet på samme sted.

Lige nedenfor vores hotel ligger byens skalddyrs- og fiskemarked placeret på toppen af et P-hus, kaldet TopSpot. Da vi ankommer ser vi os lidt stjålent omkring for at finde ud af, hvordan man gør, når man spiser her.
Men ingen grund til panik. I løbet af få minutter har vi fået anvist et bord, har en menu i hånden, bliver spurgt om hvad vi vil drikke, og så går vi i gang med at afkode menuen. Både fisk og skalddyr betales efter vægt. Maden er lavet af helt friske råvarer fra havet lige uden for byen. Og så er det tilmed meget billigt. Vi spiser kæmperejer grillede med hvidløg samt den lækreste hele fisk grillet og serveret med mango sauce. Vi prøver også forskellige typer af grøntsager alle indsamlede fra regnskoven, også meget delikat.

Oplevelsen er faktisk så stor, at vi mod vores vanlige princip om aldrig at spise det samme sted 2 gange, igen befinder vi os på toppen af P-huset næste aften dog ved en anden restaurant.

Besøgt forår 2014

Ingen kommentarer:

Send en kommentar